Knejpe Festival klar med de første navne
Kalder alle søulke og sirener, landkrabber og havfruer! Knejpe Festival er i farvandet, og igen i år kan publikum godt begynde at glæde sig til masser af både shanti-sang, sømandsmusik og sørøverbands.

Sammen til søs
Under titlen ’Sammen til søs’ fejrer festivalen i år sammenholdet og samspillet, der får tingene til svinge, når bølgerne går højt, knejperne skal lastes, og vi sammen kan fejre den 11. udgave af Knejpe Festival.
”At være sammen om musikalske oplevelser med vores gæster er en fantastisk følelse. Knejpe Festival giver en skøn fællesskabsfølelse på alle fronter. Her er festivalen jo det tilbagevendende højdepunkt, som både gæster og vi knejper har glædet os rigtig meget til. Igen i år ser vi frem til igen at være med til at skabe liv og sammenhold under festivalen,” udtaler Tina Standhardt, indehaver af Holger Danske Bar, der sammen med knejpe-ejerne på Axelhus, Bodega, Borgerkroen, Københavneren, Axelbar, Skum Ølbar, Hold An, Café Valdemar og Toldkammeret udgør hjertet i festivalen.
Fra shanties til slagsange
Publikum kan bl.a. glæde til fest med sømandsmusik fra Havbryn, rock’n’roll-fioler med TrioSvin, slagsange med Sonjas Søstre og shanties med de lokale helte Kadrejerne.
”Vi ser frem til et stærkt program med fart over feltet, shanties, musik man kan danse, grine og græde til,” udtaler festivalansvarlig og programlægger Georg Rasmussen.
Toldkammeret til de trætte ben
Traditionen tro lægger kulturhuset Toldkammeret også skrå brædder til festlige koncertaftener. Som eneste knejpe er der her entre-betaling. Til gengæld kan man være sikker på en behagelig siddeplads aftenen igennem, skulle man enten være en træt havfrue, sørøverkaptajn eller blot have behov for at hvile bentøjet en smule.
Programmet for festivalen præsenteres løbende på kuto.dk, som også er stedet at booke billetter til koncertprogrammet på Toldkammeret.
FAKTABOKS
Lokalt samarbejde mellem kultur-erhverv
Festivalen arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør og afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Derudover arbejder festivalen sammen med en række lokale aktører og med støtte fra lokalt erhvervsliv. Årets sponsorer er HN Tagentreprise, Hotel Skandia, Sjøbeck, Petersen Ure og Smykker, Willads & Vibe-Hastrup og EDC.
Maritimt merchandise
Som bølgeskvulpende ringe i kølvandet på Knejpe Festival er der gennem tiden udviklet alt fra en Knejpe Øl, Knejpe-krus, årsnål og tatoos og sågar – første år med corona - også en Knejpe Radio. Tilgængeligt – naturligvis – på festivalens webshop.
Regionalt spillested
I 2021 indgik Kulturværftet aftale med Statens Kunstfond om at blive Regionalt Spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Knejpe Festival er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.
Kontakter
Anne BorgPR, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Om Knejpe Festival
Godt flankeret af landkrabber, havfruer og andet godtfolk fejrer Danmarks mest autentiske og vindblæste festival havnemusikken fra verdens mange kroge og kyster. En musiktradition, som op igennem historien har forbundet alverdens søfartsnationer.
Hjertet og scenen i festivalen er Helsingørs legendariske knejper, og sammen med søskudte banditbands, bramfrie visesangerinder og krudtorkestre fra nær og fjern byder festivalen på et stykke maritim kulturhistorie, som i høj grad også er at finde i Helsingørs DNA.
Knejpe Festival arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør. Festivalen afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Festivalen samarbejder derudover med bl.a. en række lokale aktører heriblandt kommunens musikskoletilbud, ungdomsskoler, lokale gymnasier, M/S Museet for Søfart, Helsingør Kommunes Hovedbibliotek samt Helsingør Bymuseum.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør4.7.2025 10:03:16 CEST | Pressemeddelelse
I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum