Kulturværftet & Toldkammeret

Helsingør Spiser 2025: Middag på toppen af Helsingør

Del

I år tager Helsingør Spiser madoplevelsen til helt nye højder: Mandag den 18. august inviterer Madkulturelt Netværk i Helsingør nemlig til en magisk aften på toppen af parkeringshuset ved Helsingør Bycenter, hvor byens smukke udsigt danner den perfekte ramme om årets store langbordsmiddag under åben himmel.

Et ’overraskende’ koncept

Fem af byens restauranter serverer denne aften lækre anretninger tilberedt med råvarer fra lokale leverandører og hver deres unikke gastronomiske præg. Konceptet er, at når du booker billet, ved du ikke på forhånd, hvilken restaurant der skal lave din mad. Du vælger blot plads ved ét af ialt fire borde. Først ved ankomst afsløres det, hvilken restaurant din billet fører dig til – men én ting er sikkert: du får en fantastisk middag fyldt med smag, oplevelser og fællesskab.

Passionerede bagmænd

Arrangementet præsenteres af Madkulturelt Netværk i Helsingør – et fællesskab af passionerede restauratører, producenter og lokale aktører, der ønsker at vise alt det, Helsingørs madscene har at byde på. Restauranterne i år er Restaurant Strejf, Restaurant Appetit, Brammers menuer, Restaurant Kaj og Vores Skotterup. 

Jonas Lyngmand fra Restaurant Appetit udtaler:

"Vi glæder os til at løfte i flok og vise, hvad Helsingørs kulinariske kræfter kan, når vi arbejder sammen."

Kim Backe fra Helsingør Handel supplerer:

"Det her er et stærkt event, hvor vi bakker op om nogle af byens dygtige restauranter og deres samarbejde."

Maria Wardinghus Glerup fra Madkulturelt Netværk tilføjer:

"Helsingør Spiser er en unik mulighed for at opleve madglæden og fællesskabet i vores by."

Praktisk information

Dato: Mandag den 18. august 2025

Sted: Taget af Parkeringshuset ved Helsingør Bycenter

Tidspunkt: 16.00-21.00 

Billetter: 375 kr. Vælg mellem menu med hvid fisk eller vegetarisk menu - på www.kuto.dk/helsingor-spiser 

Drikkevarer: Det er muligt at købe vin på forhånd. Der kan også købes drikkevarer til arrangementet. 

Vin koster 275 kr. pr. flaske og fås som rød, hvid eller rose. 

Menu

  • Burrata & urter
  • Hvid fisk & sensommergrønt
  • Fløde & bær

Sponsorer og samarbejdspartnere 
Restaurant Strejf, Restaurant Appetit, Brammers menuer, Restaurant Kaj og Vores Skotterup, 73 Strandgade Bar&Vinbutik, Acel, Føtex, Dagrofa Food Service, Dagrofa, Helsingør Bycenter og Helsingør Handel  

Om Madkulturelt Netværk

Det Madkulturelle Netværk i Helsingør er et lokalt samarbejdsforum, der blev etableret i 2023 med det formål at styrke fællesskabet blandt byens restauranter, caféer, spisesteder og producenter. Netværket arbejder på tværs af aktører for at fremme videndeling, skabe fælles events og styrke Helsingør som gastronomisk destination. Det er andet år, Helsingør Spiser afholdes. 

Kontakter

Billeder

Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Mark Tangaard
Download
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Mark Tanggard
Download
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Mark Tanggard
Download
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Fra sidste års store langbordsmiddag i Helsingør
Mark Tanggaard
Download

Links

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse

Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye