Se listen: Her er bilmærkerne, der holder sig kørende i flest år i Danmark
Hvis du overvejer at købe en bil, der skal holde i mange år, er det ikke ligegyldigt hvilket bilmærke, du vælger at købe. Det viser en opgørelse over bilmærker, der kører i flest år inden skrotning, som Autoparts24 har foretaget.

Hvis du kører rundt i en bil, du ikke helt ved, hvor længe kan blive kørende, eller du overvejer at købe en bil, der gerne skal holde så mange år som muligt, så er bilmærket tilsyneladende ret afgørende.
Når man ser på, hvilke bilmærker der overlever længst tid på de danske veje inden skrotning, er en række mærker nemlig helt i top.
Det viser tal fra Dansk Producentansvar, som Autoparts24 har gennemgået.
For selvom alderen på skrottede biler herhjemme i 2022 klart oftest lå på mellem 15 og 19 år, så var en række bilmærker i stand til at holde sig kørende i over 30 år på de danske veje, før de sidste år måtte give op og endte som skrot.
Helt i top på den liste finder vi Volkswagen med 144 biler efterfulgt af Audi med 80, Volvo med 71 og og Mercedes-Benz med 47. Og at det lige netop er de bilmærker, der har vist sig at være i stand til at holde sig kørende i over 30 år, kommer ikke bag på Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
Han peger nemlig på, at ordet 'kvalitet' går igen ved alle fire bilmærker.
- Det er ikke helt tilfældigt, at lige netop de her bilmærker har vist sig i stand til at køre så længe. De er kendetegnet ved at være af høj kvalitet, og derfor finder ejerne også værdi i at holde dem kørende længe, fordi der stadig er glæde ved at køre i dem selv efter rigtig mange år, siger han.
På listen over biler, der var mellem 25 og 29 år gamle, før de blev skrottet i 2022, er Volkswagen også i top med 671 biler. På de næste pladser finder vi Toyota med 666 biler, Opel med 426 og Audi med 385.
Og hvis man er på udkig efter en brugt bil, der skal holde en del år, kan det altså være en god idé at holde øje med de bilmærker, der er i top i de to aldersgrupper, mener Troels Meier.
- Selvom man aldrig kan vide sig helt sikker på, hvor længe en given bil er i stand til at holde sig kørende, så er de nævnte alle mærker af solid kvalitet og med en god adgang til reservedele i høj kvalitet, der sikrer, at de både er i stand til at holde længe og blive repareret uden det nødvendigvis behøver være alt for dyrt.
Liste over bilmærker, der kørte flest år inden skrotning i 2022
Over 30 år
Volkswagen: 144
Audi: 80
Volvo: 71
Toyota: 51
Mercedes 47
Ford: 45
Peugeot: 28
Mazda 28
Opel 37
Nissan: 21
25-29 år:
Volkswagen: 671
Toyota: 666
Opel 426
Audi: 385
Volvo: 322
Ford 174
Mercedes 112
Mazda 100
Nissan 93
Kilde: Dansk Producentforening.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Se listen: Her dumper flest køreprøven6.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år går tusindvis af danskere gennem et forløb på landets køreskoler for at få et kørekort, der giver dem lov til at køre personbil. Men der er stor forskel mellem landsdelene i forhold til, hvor mange der består den endelige køreprøve. Det viser tal, som Færdselsstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Rekordsalg af brugte elbiler kan give store muligheder for dansk eftermarked19.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom det generelle salg af biler ligger lavere end samme periode sidste år, så er antallet af solgte importerede brugte elbiler på et rekordhøjt niveau. Og det åbner op for nye muligheder for aktørerne på det danske eftermarked, som det er vigtigt at gribe tidligt.
To europæiske markeder giver stor vækst til danske autoophuggere11.12.2024 12:25:40 CET | Pressemeddelelse
Mens markedet for brugte reservedele generelt oplever en støt stigende efterspørgsel, så har det seneste år budt på så stor vækst på to europæiske markeder, at de samlet set er ved at udvikle sig til at være blandt de største eksportmarkeder for danske autoophuggere, der leverer salg igennem Autoparts24.
Ny aftale skal øge antallet af grønne reparationer25.11.2024 09:46:49 CET | Pressemeddelelse
De seneste år har forsikringsselskaberne haft et stort ønske om at øge andelen af brugte reservedele ved skadesreparationer, men ifølge værkstederne har indtægterne ved de grønne reparationer hidtil været for lave. Det skal en ny aftale nu lave om på.
Import af benzinbiler fra Sverige i frit fald13.11.2024 11:43:37 CET | Pressemeddelelse
Mens det buldrer afsted med import af brugte elbiler fra Sverige, så er der samtidig historisk få brugte diesel- og benzinbiler, der er kommet til Danmark fra Sverige i 2024. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum