Osteopati er en autoriseret sundhedsprofession og titlen ’osteopat’ er beskyttet
Osteopater har været en del af det danske sundhedsvæsen som autoriserede sundhedspersoner fra loven om autorisation trådte i kraft, den 1. juli 2018. En såkaldt overgangsordning tillod de behandlere der allerede udbød osteopati inden lovgivningen at praktisere som osteopater til og med den 30. juni i år.
Overgangsordningen er nu ophørt, hvilket betyder, at det kun er autoriserede osteopater der må anvende titlen ’osteopat’. Det er således forbudt for andre behandlere at misbruge titlen, eller i øvrigt betegne sig eller handle på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om, at de er autoriserede osteopater. Dette følger af autorisationslovens § 70 b og § 78.
”Vi har desværre oplevet over de sidste år, at mange behandlere uretmæssigt har anvendt den beskyttede titel ’osteopat’. Herunder behandlere der ikke har færdiggjort deres uddannelse, eller måske blot har taget nogle kortvarige kurser. Vi glæder os over, at der nu er klare rammer omkring anvendelse af titlen. Det gør det nemmere for klienterne når de skal vælge en osteopat, at have tillid til at osteopaten er kvalificeret til at varetage deres rygproblemer, nakkesmerter eller hvilke udfordringer man nu måtte have. Vi er ligeledes taknemmelige for, at sagsbehandlingstiden for autorisation af osteopater er blevet væsentlig forkortet, således at vores færdiguddannede medlemmer ikke venter for længe på deres autorisation” udtaler Hanna Tómasdóttir, formand for Danske Osteopater.
Hvad er osteopati?
En osteopat er en autoriseret sundhedsperson, der er specialiseret i udredning og behandling af muskuloskeletale problematikker. Osteopati er en anerkendt manuel profession, hvor strategier for smertehåndtering, livsstilsvejledning, planlægning af aktivitetstiltag og instruktion i øvelser m.m. indgår. Den osteopatiske tilgang er personcentreret og tager udgangspunkt i hele mennesket og ikke blot det problematiske område.
Læs mere omkring osteopati og hvor du finder en osteopat via vores hjemmeside:
Kontakter
Hanna TómasdóttirFormand for Danske Osteopater
Tlf:26255699hanna@danskeosteopater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danske Osteopater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Osteopater
Osteopater har fortsat åbent på lige fod med det øvrige autoriserede sundhedsvæsen!21.12.2020 11:34:43 CET | Pressemeddelelse
Osteopati har været autoriseret sundhedsprofession i Danmark siden 2018, hvilket betyder, at osteopater ikke er omfattet af nedlukningen
Nordisk topmøde11.1.2019 14:42:46 CET | Pressemeddelelse
Det nordiske osteopati formandskab mødtes med Liselott Blixt, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget.
Osteopati bliver en autoriseret sundhedsprofession i Danmark fra den 1. juli!16.5.2018 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget vedtog i går et lovforslag om autorisation af osteopater.
Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til osteopatisk behandling fra 1.1.20182.11.2017 09:48:48 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2018 giver Sygeforsikringen ”danmark” et tilskud til deres medlemmer når de modtager osteopatisk behandling, udført af en osteopat der i forvejen har en sundhedsautoriseret baggrund som fysioterapeut eller kiropraktor. Tilskuddet til Gruppe 1, Gruppe 2 og Gruppe 5 bliver 133 kroner for første behandling og 88 kroner for de efterfølgende behandlinger. Sygeforsikringen "danmark", der er en medlemsejet forening, har i dag mere end 2,4 million medlemmer.
Ny standard for osteopati10.12.2015 14:29:25 CET | Pressemeddelelse
Osteopati har nu fået en fælles europæisk standard, der sætter krav og anbefalinger vedrørende selve behandlingsformen, uddannelsen til osteopat samt de etiske rammer for god praksis for osteopati.