Forbud mod burhøns træder i kraft, men for mange dyr lider under lang overgangsperiode
1.7.2023 01:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Fra lørdag er det forbudt at starte nye produktioner med burhøns. Men udfasningsperioden på 12 år er al for lang, og Dyrenes Beskyttelse kæmper for at få den forkortet

Godt to et halvt år efter, at daværende fødevareminister Rasmus Prehn proklamerede, at han ville sætte et længe ventet punktum for hold af burhøns i Danmark, træder bekendtgørelsen endelig i kraft lørdag den 1. juli.
Efter årtiers kamp mod hold af burhøns glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at det længe ventede forbud endelig er en realitet. Men overgangsperioden på 12 år, hvor landmænd, der allerede holder burhøns, kan fortsætte praksis, er for lang, lyder det fra dyreværnsorganisationen.
"Vi er glade for, at bekendtgørelsen endelig er udstedt, men vi vil fortsat appellere meget stærkt til, at udfasningsperioden bliver så kort som mulig. Hver eneste høne, der står i de bure, er et følende og sansende væsen, som på ingen måde kan udleve sin naturlige adfærd, som foreskrevet i dyrevelfærdsloven," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Burhøns holdes i små bure sammen med typisk ni artsfæller, hvor hver høne har plads svarende til lidt mere end et A4-ark. Og selvom bestanden i Danmark er kraftigt reduceret, lever omkring en halv million høner stadigvæk i danske bure hvert år. Det betyder, at op til 6 millioner høner kommer til at gennemleve dette triste liv, inden det sidste bur bliver lukket, hvis der holdes fast i overgangsperioden.
Regningen for et hurtigere stop er overskuelig
Det er ikke uoverskueligt dyrt at lukke hurtigere ned for burægproduktionen. I forbindelse med den nye bekendtgørelse er der regnet på, hvad overgangsperioder af forskellig varighed vil koste. Beregningerne viser, at en udfasningsperiode på fem år vil fordoble omkostningerne fra 16 til 32 millioner kroner i forhold til perioden på 12 år. Der er ikke regnet på, hvad et øjeblikkeligt stop for burægproduktion ville koste, men tallene giver Dyrenes Beskyttelse blod på tanden.
"I Dyrenes Beskyttelse så vi helst, at burene blev droppet med det samme. Vi mener, at dyrenes velfærd bør veje tungere end de trods alt begrænsede omkostninger, der er ved at udfase denne uetiske produktion. På den måde undgår vi, at endnu flere millioner høner skal leve et trist liv bag tremmer," siger Britta Riis.
Minister afsøger mulighederne
Selvom bekendtgørelsen træder i kraft nu, kan der stadig ændres på overgangsperioden. Og landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen har meldt ud, at misteriet er "ved at afsøge eventuelle muligheder for en kortere overgangsperiode end 12 år". Det skete i et svar til stedfortrædende medlem af Folketinget Nanna Høyrup (ALT) den 19 juni.
Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for et stop for burhøns i årtier. Med Ægtivist-kampagnen i 2013, hvor over 40.000 danskere skrev under for et stop for salg af buræg, startede bevægelsen med udfasning i supermarkederne, der stort set ikke sælger buræg mere. De offentlige indkøbere udfaser også buræg med virkning fra 2024.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Regeringsgrundlag kan blive det gennembrud, grisene har skreget på2.6.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Stop for ekstrem avl, stop for halekupering og krav om mere plads og rodemateriale er præcis dét, Dyrenes Beskyttelse har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med dyr og natur.
Efter 34 år: Dyrenes Beskyttelse udfaser mærke og samler kræfterne om næste store løft for dyrene29.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse afvikler dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for at styrke indsatsen for bedre dyreliv for alle dyr i landbruget, mere økologi og mindre animalsk forbrug
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum