Ny aftale med Patienterstatningen udvider mulighederne for erstatning efter benamputation
En række benamputerede patienter får mulighed for at søge og opnå erstatning, selv om deres patientforløb er ramt af forældelsesfristen.
Det gælder patienter, som har fået foretaget en amputation i perioden fra 1. januar 2010 og frem, som nu får mulighed for at søge og opnå erstatning, selv om deres patientforløb har fundet sted for mere end ti år siden og derfor er ramt af den lovbestemte forældelsesfrist.
Det er resultatet af, at regionerne på anbefaling af Indenrigs- og Sundhedsministeriet har aftalt med Patienterstatningen, at den gruppe patienter kan få tilbud om en såkaldt vejledende udtalelse, der giver patienterne mulighed for at søge og opnå erstatning.
Aftalen gælder for patienter, som har fået amputeret et ben fra af andre årsager end kræft eller ulykke.
- Jeg vil gerne komme med en klar opfordring til, at patienter eller pårørende gør brug af denne mulighed, hvis de er utrygge ved, om der er sket fejl i behandlingsforløbet. Vores uvildige patientvejledere er klar til at hjælpe med at at starte en sag om vejledende udtalelse fra Patienterstatningen, forklarer lægefaglig koncerndirektør Jesper Gyllenborg.
Region Sjællands uvildige patientvejledere kan kontaktes på telefonnummer 70 15 50 01 mandag, tirsdag, onsdag, fredag i tidsrummet 9.00-12.00.
Patienter og pårørende kan på regionens hjemmeside få flere informationer om mulighederne for erstatning, og hvordan sagen kan rejses: Udvidet mulighed for erstatning efter benamputation - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Patienter med patientforløb fra perioden 1. januar 2010 og frem, der har fået deres sag afvist af Patienterstatningen på grund af forældelse, vil med aftalen få mulighed for at søge og opnå erstatning. Region Sjælland vil tage kontakt til relevante patienter og tilbyde en vejledende udtalelse hos Patienterstatningen – og dermed at patienten får mulighed for at søge erstatning.
Aftalen mellem regionerne og Patienterstatningen om såkaldte vejledende udtalelser gælder fra 1. juli 2023 og året ud.
Patienter, der har fået foretaget benamputation inden for de seneste ti år og tænker, at der kan være sket fejl i behandlingsforløbet, skal søge erstatning på normal vis.
Fakta
- Patienter kan efter gældende lovgivning, Klage- og Erstatningsloven, søge om erstatning i maksimalt 10 år efter, at behandlingen har fundet sted.
- Som følge af aftale mellem regionerne og Patienterstatningen kan benamputerede patienter fra perioden 1. januar 2010 og frem få mulighed for at søge og opnå erstatning, selv om deres patientforløb er ramt af den lovbestemte forældelsesfristen.
- Aftalen om såkaldte vejledende udtalelser er indgået af regionerne på anbefaling af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med Patienterstatningen.
- Aftalen om vejledende udtalelser gælder for patienter, som har fået amputeret et ben fra af andre årsager end kræft eller ulykke.
- Regionerne kan give mulighed for vejledende udtalelse efter samtykke fra patienten.
- Aftalen betyder, at hvis Patienterstatningen når frem til, at patienten har krav på erstatningen, har Region Sjælland ikke mulighed for at anke afgørelsen. Ved sager rejst inden for Klage- og Erstatningsloven har regionen altid mulighed for at anke sagen.
- Patienter kan få hjælp til at søge erstatning hos Region Sjællands uvildige patientvejledere på telefonnummer 70 15 50 01 mandag, tirsdag, onsdag, fredag i tidsrummet 9.00-12.00.
- Patienter fra perioden 1. januar 2010 og frem, der har fået deres sag afvist af Patienterstatningen på grund af forældelse, vil få mulighed for at få prøvet deres sag. Region Sjælland vil tage kontakt til relevante patienter og tilbyde en vejledende udtalelse hos Patienterstatningen – og dermed at patienten får mulighed for at søge erstatning.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
Region Sjælland vil halvere CO₂-udledning inden 2035: Ny strategi sætter retning for et grønt sundhedsvæsen6.5.2025 17:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland. Målet er klart: CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Vejen derhen går via 2-årige klimahandleplaner, lokale grønne aftaler på tværs af regionens enheder og en ny klimastyringsmodel, der sikrer løbende opfølgning og effektmåling.
Ny forsøgsordning med Flextur Rabat giver billigere flexture6.5.2025 10:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Op til 60 % rabat for fleksible rejsende. Region Sjælland afprøver i samarbejde med Guldborgsund og Lolland Kommune samt Movia nyt flexturkoncept, der skal give op til 60 % rabat for fleksible rejsende.
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum