Internationalt designbureau vinder dansk prestigeopgave
Det er den internationale designvirksomhed Event, som får opgaven med at omdanne idéer og tegninger til færdige planer for udstillingerne i Statens Naturhistoriske Museums nye museumsbygning. Det samlede budget for udvikling og etablering af udstillingerne til den nye museumsbygning er på 212,5 mio. kr. og finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Event, som har hovedkvarter i London, har løst en lang række udstillingsopgaver verden over. Her i Danmark har bureauet løst opgaver for bl.a. Carl Nielsen Museet i Odense, udstillingen ‘Togtet’ på Nationalmuseet og Strandingsmuseet i Thorsminde.
- Vi er rigtigt glade for at kunne løfte sløret for, hvem der skal bringe udstillingerne i vores nye museumsbygning ind i den sidste og meget afgørende fase. Event er et af markedets mest erfarne virksomheder med et imponerende C.V., siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
To danske virksomheder skal samarbejde med Event om at løse opgaven - Stouenborg, eksperter i lyd, lys og video, og Steensen Varming, der blandt andet arbejder med lysdesign.
- Denne konstellation af samarbejdspartnere giver os både høj kvalitet, bæredygtighed i alle løsninger og en usædvanlig god værdi for de projektmidler, vi har til rådighed til denne fase af vores udstillingsprojekt. Alle tre virksomheder har mange års erfaring med at løfte store og komplicerede opgaver, og det er vigtigt, når vi går ind i den sidste del af et meget langt forløb, fortæller Kerill Winters, udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum.
Det er de hollandske udstillingsdesignere Tinker Imagineers, som har stået for det kreative oplæg til udstillingerne i den nye museumsbygning, der forventes at åbne for publikum i 2025. Oplægget skal nu omsættes til produktionstegninger, som skal bruges af de firmaer, der skal stå for den endelige produktion og installation af museets udstillinger i den nye udstillingsbygning.
Event og de to danske samarbejdspartnere får også til opgave at skabe den sidste af de otte udstillinger, som den nye museumsbygning kommer til rumme: Oceansalen, der med sin hvide, lysende kuppel mellem de gamle bygninger ud mod Sølvtorvet, bliver ikonisk for København.
- Det er en meget stor opgave, der skal løses de kommende år. Her har det været vigtigt for os, at vælge virksomheder, som ikke kun har de gode idéer, men også stor og international erfaring med at føre dem ud i livet. Det er vi overbevist om, vi har fundet med disse samarbejdspartnere, siger Peter C. Kjærgaard.
- Vi er beærede over at blive valgt til at arbejde sammen med teamet af eksperter på Statens Naturhistoriske Museum for at føre disse spændende koncepter til virkelighed. Dette er et banebrydende projekt, der allerede er resultatet af flere års arbejde fra mange kreative medarbejdere, og vi ser meget frem til dette samarbejde, siger Jim Broughton, direktør for strategi, Event.
Fakta
Event, der er medlem af Chargeurs Museum Studio-gruppen, er et globalt agentur inden for oplevelsesdesign med hovedkontor i London. Siden 1986 har Event designet storslåede udstillinger, rum og oplevelser til verdensklasseinstitutioner, museer og organisationer over hele verden.
Udviklingen og etableringen af udstillingerne til den nye museumsbygning er finansieret af A.P. Møller Fonden og forventes at åbne for publikum i 2025.
Kontakter
Rikke Sanderhoff Mørch
Kommunikationschef
Statens Naturhistoriske Museum
Tlf. +45 30 50 66 21
rsm@snm.ku.dk
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkRikke Sanderhoff MørchKommunikationschefStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:30 50 66 21rsm@snm.ku.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skæg med æg og fjer i påskeferien10.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Ny bevilling udvider succesfuldt DNA-projekt1.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
’DNA på FORKANT’ inviterer gymnasieelever fra hele landet til at hjælpe med at indsamle vandprøver og analysere miljø-DNA fra forskellige arter. Resultaterne bruges af forskerne for at få bedre viden om tilstanden i de danske farvande. Nu sikrer en ny bevilling en markant udvidelse af projektet.
Skæg med æg og fjer i påskeferien26.3.2025 11:23:44 CET | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Foråret holder flyttedag19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. marts er det forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Dagen har altid været en fejring af, at foråret er kommet. Men foråret begynder stadig tidligere, og det kan skabe alvorlige konsekvenser i naturen.
Ingen adgang5.2.2025 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Det perfekt timede foto ‘Ingen adgang’ af en europæisk grævling, der kigger op på en sært genkendelig graffiti, er kåret som vinder af publikumsprisen 'People’s Choice Award’ i konkurrencen 'Wildlife Photographer of the Year'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum