Fald i ansøgere til pædagoguddannelsen er bekymrende
Udfordringen med, at færre unge søger ind på uddannelsen til socialpædagog, vil øge presset på rekrutteringen af uddannet personale til landets bosteder for udsatte borgere. Det siger formand i Socialpædagogerne, Benny Andersen, som mener, at det er et fælles ansvar at få mere attraktive uddannelser, bedre løn og større anerkendelse af velfærdsfagene.
Når de unge har skullet vælge drømmeuddannelsen de seneste år, er der færre end tidligere, som har set velfærdsuddannelserne som den rette karrierevej. På pædagoguddannelsen, hvor hver tredje studerende skal være socialpædagog, lyder faldet i ansøgere i år på fire procent i forhold til sidste år. Det sker efter flere år med fald i ansøgertallet.
Det er en bekymrende udvikling mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. Han peger på, at landets socialpædagogiske tilbud i forvejen har store udfordringer med at rekruttere uddannet personale – og hvis færre søger ind på uddannelsen, risikerer presset på rekrutteringen at blive endnu større.
”I dag er det under halvdelen af de ansatte på socialområdet, der er uddannede socialpædagoger. Det rækker altså ikke, hvis vi vil levere faglig kvalitet til landets udsatte borgere. Husk lige på, hvem der i sidste ende betaler prisen, når velfærdssamfundet er under pres. Det er for eksempel det anbragte barn, der ikke bliver mødt med den rette faglighed, når en svær barndom gør ekstra ondt. Det kan være den voksne med autisme, hvis behov ikke kan rummes fagligt på bostedet. Og det er de pårørende, som mangler uddannet personale at sparre med om deres familiemedlems udfordringer,” siger Benny Andersen.
Fælles ansvar at få vendt tendensen
Socialpædagogernes formand understreger, at det er et fælles ansvar på tværs af bl.a. politikere, uddannelsessteder og fagforbund at knække kurven. Ifølge Benny Andersen er det blandt andet afgørende at skabe ambitiøse, målrettede og attraktive velfærdsuddannelser, som kan tænde gnisten hos de unge. Helt konkret peger han på, at pædagoguddannelsen har brug for en markant styrket socialpædagogisk specialisering.
Ifølge Benny Andersen undgår man heller ikke at tale om bedre arbejdsvilkår, herunder også en højere løn. Fagene skal give de unge tro på og mulighed for at skabe et godt og givende liv, hvor der også bliver sat pris på deres høje faglighed.
”Vi skal som samfund blive bedre til at anerkende og sætte pris på, at det at hjælpe andre mennesker gennem sin faglighed og skabe tryghed, værdighed og muligheder i livet er noget særligt. Vores velfærdssamfund er i høj grad afhængigt af professionerne i de såkaldte velfærdsfag. Allerede i folkeskolen, gymnasiet og på efterskolerne kan vi måske blive bedre til at værdsætte og fremhæve velfærdsprofessionerne, som for eksempel uddannelsen til socialpædagog, hvor der faktisk er stor efterspørgsel efter din faglighed, når du har færdiggjort din uddannelse,” siger Benny Andersen.
Pressekontakt:
Niels Søndergaard, presseansvarlig
Tlf. 23 69 18 99 / nis@sl.dk
Nøgleord
Om Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte udsatte børn, unge og voksne og mennesker med handicap og psykiske lidelser.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Socialpædagogerne: Godt at økonomiaftalen sikrer styrket samarbejde og flere penge til velfærd27.5.2025 15:15:29 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, glæder sig over, at den nye økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening giver flere midler til velfærd og lægger op til styrket samarbejde mellem kommunerne på det specialiserede socialområde.
Benny Andersen valgt som præsident for socialpædagogernes internationale organisation19.5.2025 19:28:43 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagogernes formand er genvalgt som præsident for AIEJI, der er socialpædagogernes internationale organisation.
Socialpædagogernes formand: Superstærk aftale om samlet 10-årsplan for psykiatrien19.5.2025 12:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Det er en virkelig vigtig og superstærk bred aftale for psykiatrien, som i dag blev præsenteret. Det mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som blandt andet fremhæver styrkelsen af socialpsykiatrien og bedre sammenhæng til sygehuspsykiatrien som helt afgørende.
Socialpædagogerne: Værdighedsreform skal give de mest udsatte en ny chance i livet16.5.2025 11:48:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en værdighedsreform bliver positivt modtaget hos fagforeningen Socialpædagogerne. Her mener formand Benny Andersen, at udspillet peger i en god retning, som kan give landets mest udsatte mennesker en ny chance i livet.
Socialpædagoger stemmer stort ja til nye private overenskomster9.4.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Socialpædagoger på private botilbud og opholdssteder har fået ny overenskomst, som blandt andet sikrer dem årlige lønforhandlinger og giver bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er tilfreds med det store ja ved afstemningen om aftalen, hvor 73 procent har vendt tommelfingeren op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum