Tresporet faunapassage klar under Fynske Motorvej ved Ejby
Vejdirektoratet har bygget en stor faunapassage under Fynske Motorvej ved Ejby – den er omkring 12 meter bred og fire meter høj med et vandløb i midten og stier på hver side, hvor dyrene kan gå. Faunapassagen er anlagt som en del af udbygningen af motorvejen over Vestfyn, og i første uge af juli er entreprenørens maskiner væk, og den er klar til, at dyrene kan tage den i brug.

Større faunapassager er tydelige for bilister, når de anlægges som broer over motorvejen, men på Fyn er der nu anlagt en faunapassage, hvor dyrene kan passere under motorvejen. Og det er ikke tilfældigt. Placeringen af faunapassagen ved Gremmeløkke Å ved Ejby er bevidst valgt fordi åer i landskabet er en naturlig ledelinje for rådyr, odder og rigtig mange andre dyr.
"Inden faunapassagen blev anlagt, var der allerede stier fra rådyr, der fulgte åen, men ingen krydsede vejen. Motorvejen er en fysisk barriere for dyrenes frie bevægelighed i området, og det er af hensyn til trafiksikkerhed og dyrevelfærd, at der i alt er blevet etableret fem faunapassager langs den fynske motorvej. Faunapassagen ved Gremmeløkke Å ved Ejby er den største på strækningen og beregnet til rådyr og andre pattedyr," siger Robin Højen Madsen, projektchef i Vejdirektoratet.
Formålet med faunapassagen er at styrke rådyrenes og oddernes levevilkår på Fyn. For når de har mulighed for at parre sig og udveksle gener mellem bestandene nord og syd for motorvejen, vil bestanden blive stærkere, da der bliver mindre indavl.
Motorvejen er tilbage fra 1970'erne. Dengang tænkte man ikke i faunapassager, og der var heller ikke så meget trafik som i dag, så dyrene kunne lettere passere motorvejen. Sådan er det ikke i dag. Derfor blev det tænkt ind i udbygningen af motorvejen, som har stået på fra 2019 til nu.
"Vi har allerede konstateret spor fra rådyr i passagen, så de er allerede blevet opmærksomme på faunapassagen og begynder at bruge den," slutter Robin Højen Madsen.
Sådan er faunapassagen bygget
Forberedelserne til faunapassagen blev udført i 2022 og frem til nu. Blandt andet blev motorvejsstykket over den kommende faunapassage bygget om til en bro, hvilket var en forudsætning for arbejdet med at fjerne jorden under motorvejen.
Dernæst gik Vejdirektoratets entreprenør i gang med at fjerne al jorden under motorvejen – i alt 2000 m3 jord – og låget på det betonrør, Gremmeløkke Å løber i, blev fjernet. Som det sidste blev stierne på hver side af åen anlagt.
Kontakter
Kasper Anias MøllerNatur- og miljøansvarligVejdirektoratet
Tlf:29 31 13 24kaam@vd.dkRobin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærring af til- og frakørsel ved Aarup <55> i to uger fra mandag12.6.2025 13:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Aarup <55> på E20 Fynske Motorvej samt krydsning af motorvejen ad Bogensevej spærres to uger fra mandag den 16. juni. Trafikanter henvises til omkørsel via Rørup.
Ombygning af rampekryds ved Årslev går i gang12.6.2025 09:15:31 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsarbejdet ved Årslev <11> på Svendborgmotorvejen er nu startet. Projektet skal afhjælpe trængsel i myldretiden med nye svingbaner og signalregulering uden spærring af veje.
Vejarbejde på Helsingørmotorvejen i Gentofte hen over sommeren12.6.2025 08:30:00 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal hen over sommeren 2025 forstærke stålvæggene under broerne ved Kongelysvej, Kildegårdsplads og Tuborgvej langs Helsingørmotorvejen i Gentofte. Arbejdet kommer til at foregå fra slutningen af juni til udgangen af september.
Rampe og bro lukkes i TSA 61 ved Taulov12.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombygning af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov fortsætter med at påvirke trafikken. I den kommende tid skal trafikanterne vænne sig til nye ændringer. Skærbækvej vil være spærret på broen over motorvejen fra 23. juni, indtil ombygningen er afsluttet i november 2025. Fra 23. juni til ultimo juli bliver den nordøstlige frakørselsrampe fra Fyn lukket, mens den nordvestlige tilkørselsrampe mod Kolding, der nu er spærret for trafik, åbner 27. juni. Som den sidste rampe vil den sydvestlige frakørselsrampe fra Kolding åbne midt i august, og dermed vil anlæggets fire ramper igen være åbne for trafik lige efter sommerferien. Vi beklager de gener disse trafikomlægninger medfører for trafikanterne og henstiller til, at de anviste, skiltede omkørsler fortsat anvendes af hensyn til trafiksikkerheden og arbejdsmiljøet for entreprenøren i området.
Cykelløb påvirker trafikken i Frederikssund og på broerne12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at have konsekvenser for trafikken, når det nye cykelløb Copenhagen Sprint ruller igennem Frederikssund lørdag den 21. og søndag den 22. juni. Søndag spærres både Kronprinsesse Marys Bro og Kronprins Frederiks Bro i løbet af dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum