SYNERGI og Grundfos: Afskaffelse af eksportordningen vil være at gamble med århundredets eksportmulighed
29.6.2023 10:27:57 CEST | Synergi | Pressemeddelelse
Finansieringen af eksportordningen for energi står til delvist at bortfalde i 2024 og næsten helt forsvinde i 2025. Ordningen fungerer som en døråbner til det globale marked for dansk energiteknologi. At afskaffe den på et tidspunkt, hvor verdens efterspørgsel på grønne energiløsninger stiger eksplosivt, vil derfor være strategisk forkert for dansk vækst og beskæftigelse, mener SYNERGIs direktør Katrine Bjerre og Jonas Villadsen, Regional Director for Public Affairs & External Relations i Grundfos.

Danske virksomheder er verdensførende, når det handler om mange af de grønne teknologier, som verden lige nu efterspørger i målet om at blive klimaneutral. I dag eksporterer den grønne danske energiteknologi og -service som fx de energieffektive teknologier, vind og fjernvarme for over 100 mia. kr. om året. Regeringen kalder den grønne teknologi for ”århundredets eksportmulighed” i regeringsgrundlaget.
Dette kræver dog, at omverdenen ser i Danmarks retning i jagten på de grønne løsninger. Og det er netop, hvad den eksisterende eksportordning for energi baner vejen for. Men finansieringen af ordningen står til at blive beskåret i 2024 og til næsten at forsvinde i 2025, medmindre politikerne prioriterer nye midler til ordningen i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. Hvis man afskaffer ordningen, vil det ifølge SYNERGI være at gamble med Danmarks grønne eksport i et globalt marked, som ventes at stige eksplosivt i de kommende år. Timingen er særlig dårlig, fordi der i disse år sættes gang i historiske store investeringer i grøn omstilling, bl.a. USA’s 2.700 mia. kr. store klimapakke, EU’s modsvar i Green Deal Industrial Plan og EU’s forhøjede klimamål.
”Hvis verden skal være klimaneutral i 2050, skal der investeres mere end 60 billioner kr. om året, og her kan de danske grønne virksomheder spille en stor rolle. Den grønne teknologi er uden tvivl århundredets eksportmulighed for Danmark, og det ville være en meget stor fejl at tabe den på gulvet. Hvis ikke partierne bag den kommende finanslov for 2024 prioriterer ordningen, kan jeg godt være bekymret for, at Danmark taber kampen i den stigende globale konkurrence, for vi er absolut ikke længere de eneste, der producerer de grønne teknologier. Jeg håber derfor, at aftalepartierne vil fastholde og gerne udbygge ordningen, så vi kan høste de enorme grønne globale potentialer til glæde for dansk vækst og beskæftigelse,” siger direktør i SYNERGI, Katrine Bjerre.
Med ordningen leverer danske eksperter fagligt funderet viden om den regulering og de rammer, som skal til for at bygge et grønt og effektivt energisystem. Målet er at inspirere andre myndigheder med danske erfaringer og ekspertise for at åbne muligheder for dansk eksport af energiteknologi. Ifølge Grundfos er det en værdifuld ordning, der i særlig grad øger eksporten til de nærmeste lande.
”Eksportordningen åbner døre, som både store virksomheder og SMV’er har svært ved at sparke op alene. Det gælder også i vores nærmarkeder i Europa, hvor investeringerne i den grønne omstilling er store og stigende i disse år. Bl.a. har ordningen bidraget til et udspil til en ambitiøs ny varmelov i Tyskland og åbnet øjnene for energieffektiviseringspotentialerne hos den amerikanske fødevareindustri. Jeg er ikke i tvivl om, at investeringen i eksportordningen kommer mangefold tilbage i form af øget grøn eksport, vækst og beskæftigelse for Danmark, så jeg har svært ved at se rationalet i ikke at videreføre den,” siger Jonas Villadsen, Regional Director for Public Affairs & External Relations i Grundfos.
Fakta
Eksportordningen finansieres i øjeblikket med ca. 50 mio. kr. årligt. Undlader regeringen og de øvrige partier bag den kommende finanslov at forny finansieringen af eksportordningen, vil samarbejdet med en stribe lande ophøre. Ved udgangen af 2023 stopper samarbejdet med Frankrig, Polen og Japan, mens samarbejdet med USA reduceres. Ved udgangen af 2024 ophører samarbejdet helt med USA, Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Sydkorea. Kun samarbejdet med Baltikum består. Særligt nærmarkederne i Europa og USA er interessante for de energieffektive teknologier.
Læs debatindlægget om sagen fra Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, DBDH, Dansk Industri og SYNERGI, der blev bragt i Berlingske den 25. juni, her.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkOm Synergi
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
SYNERGI: Solidt regeringsgrundlag gør grøn omstilling og lavere energiregninger tilgængelige for flere danskere2.6.2026 16:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks nye regering har netop fremlagt grundlaget for dens valgperiode. Her fremgår det bl.a., at regeringen vil sætte mere fart på elektrificeringen og gøre det lettere og billigere at investere i grøn varme og energieffektivitet i boligen. SYNERGI-direktør Claus Ekman ser mange positive ambitioner i fundamentet for den nye regering, men ærgrer sig over, at regeringen åbner for at fastholde gas som varmekilde i boliger.
Banebrydende grønt varmeprojekt for 50.000 husstande rykker et stort skridt nærmere23.4.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Holbæks kommunalbestyrelse stemte i går for, at kommunen kan stille økonomisk garanti for et storstilet projekt om grøn varme til store dele af Sjælland. Dermed er Danmarks, måske Europas, største overskudsvarmeprojekt nu tættere på at blive til virkelighed. SYNERGI-direktør Claus Ekman kalder perspektiverne ”enorme”.
TEKNIQ og SYNERGI: EU tager et vigtigt skridt mod mindre gas og olie - og mere frihed gennem elektrificering22.4.2026 12:24:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny energipakke lægger EU-Kommissionen op til at sætte fart på udfasningen af olie og gas, styrke elektrificeringen og gøre Europa mindre afhængig af importerede fossile brændsler. Det skal bl.a. ske ved at give statslige tilskud til udfasning af gas- og oliefyr. Pakken peger blandt andet på mere fjernvarme, flere varmepumper og et stærkere fokus på energibesparelser og fleksibilitet. Det er både godt for klimaet, husholdningerne, erhvervslivet og for Europas sikkerhed. SYNERGI og TEKNIQ er derfor glade for pakken og opfordrer nu til, at de gode ambitioner hurtigt omsættes til konkrete mål, investeringer og handling i medlemslandene.
Claus Ekman er ny direktør i SYNERGI23.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en erfaren profil med et internationalt udsyn og en stærk energifaglig baggrund, der fra februar står i spidsen for SYNERGIs arbejde for et mere energieffektivt Danmark og EU. SYNERGIs bestyrelse har som ny direktør ansat Claus Ekman, der ser frem til igen at arbejde med grøn omstilling i Danmark efter en årrække i udlandet.
Datacentres energiforbrug fordobles på fem år – sådan kan EU blive global AI-leder uden at gå på kompromis med klimaet17.12.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
EU’s jagt på digital suverænitet og globalt AI-lederskab kræver stor datacenterkapacitet, og det kommer til at øge det europæiske strømforbrug betydeligt. Udviklingen rummer dog også store potentialer – for Danmark, for EU og for klimaet. SYNERGI lancerer i dag et udspil, der anviser vejen til, hvordan teknologi og politik kan gøre datacentre til grønne aktiver. Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, bakker op om forslaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum