ISS Danmark

ISS indfører CO2-målere i 190 kantiner

Del

Der kommer fremover til at være skærme, som viser CO2-aftrykket for det enkelte kantinekøkken i alle ISS’ 190 kantiner i Danmark. Ambitionen er, at gæsterne også på sigt skal kunne følge med i, hvad klimaaftrykket er for den enkelte kantine. Det sker som led i ISS’ mål om at være klimaneutral inden 2040

Servicevirksomheden ISS indfører CO2-overblik på skærme i køkkenerne i koncernens 190 kantiner i Danmark, så køkkenpersonalet hele tiden kan følge med i, hvad klimaaftrykket er for den mad, der bliver lavet i den enkelte kantine. På sigt skal gæsterne i kantinerne også kunne følge med i klimaaftrykket for lige netop deres kantine.  

”Vi arbejder kontinuerligt på at sikre grønne løsninger ude hos vores kunder. Vi har et stort fokus på at lave klimavenligt mad i vores kantiner, og derfor indfører vi nu også CO2-overblik på skærme, så vores køkkenpersonale kan følge med i, hvad CO2-aftrykket er for den enkelte ret og for dagens menu. På denne måde kan vores køkkenpersonale hele tiden følge med i, hvad det samlede CO2-aftryk er, og kan derfor skræddersy grønnere menuer med lavere klimapåvirkning, hvis vores kunder ønsker dette,” siger Morten Hassing, udviklingschef for Food Services i ISS Danmark og uddyber:

”Vi kommer også fremover til at udvikle grønnere og mere klimavenlige madkoncepter, der skal udrulles bredt ude i kantinerne. Madkoncepterne er naturligvis afstemt med vores kunders ønsker i forhold til deres grønne ambitioner i madudbuddet. Endelig vil vi også gerne være mere transparente overfor vores gæster, og derfor er det også et helt naturligt skridt, at vores gæster på sigt skal kunne se, hvad klimaaftrykket er for deres kantine.”

Den tekniske løsning, der gør det muligt at vise CO2-målinger på skærme i køkkenerne, er udviklet af ISS, og data får servicekoncernen af deres food-leverandør Dansk Cater som har et samarbejde med den grønne tænketank Concito.

”Med mere konkret data oplever vi en bedre dialog med vores kunder om grøn omstilling, og derfor kan vi også langt bedre inspirere vores kunder til at gøre tingene på andre måder, end de har været vant til. Samtidig kan vi vise vores kunder helt konkret, hvor de kan reducere deres klimaaftryk, som de kan bruge i deres ESG-rapportering,” siger Morten Hassing.

ISS lancerede sidste år en ambitiøs målsætning om at være klimaneutral i alle dele af forretningen inden 2040, og indførelsen af skærmene i køkkenerne – og på sigt i kantinerne – skal være med til understøtte målsætningen.

”Som Danmarks største servicevirksomhed har vi et stort ansvar med at understøtte den grønne omstilling i samfundet lokalt og globalt. Et sådant initiativ som vi nu udruller til alle vores kantiner i Danmark, er et udtryk for, at vi gerne vil arbejde med flere grønne løsninger i vores køkkener, og på sigt være med til at inspirere vores gæster om menuer, som er mere klimavenlige,” siger Morten Hassing.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye