Europabevægelsens formand deltager i svensk folkemøde: Vil have ny Øresundsmetro
28.6.2023 11:55:54 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Det svenske folkemøde, Almedalsveckan, er i gang. Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen, deltager i flere debatter om blandt andet grænseudfordringer for arbejdskraften i Norden og bedre infrastruktur på tværs af de nordiske lande – og så vil han sætte fokus på en ny Øresundsmetro.
Det danske Folkemøde er forbi. Men i Sverige samles politikere, virksomheder, NGO’er og borgere i disse dage på Gotland til den svenske udgave af Folkemødet – Almedalsveckan.
Landsformand for Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken, rejser blandt andet til folkemødet med et specifikt ønske om at oprette en Øresundsmetro. Man er fra myndighedernes side allerede i gang med at undersøge mulighederne for en sådan metro, og det glæder Jens-Kristian Lütken:
”En metro mellem København og Malmø vil skabe et mere sammenhængende og integreret arbejdsmarked. Den vil svare til op til elleve fyldte Øresundstog i timen i hver retning og vil altså mindske presset på Malmø Centralstation og Københavns Hovedbanegård. Den vil også gavne hele den europæiske sammenhængskraft og være et vigtigt skridt i den grønne omstilling”, siger Jens-Kristian Lütken.
Derudover vil Jens-Kristian Lütken bruge Folkemødet til at sætte fokus på de udfordringer med arbejdskraft, som både Sverige og Danmark står over for, og som vanskeliggøres af grænsen mellem de to lande:
”Ledigheden i København er i bund, men i Malmø er den høj, og der ser mange danske arbejdspladser til den anden side af Øresund for at hyre arbejdskraft. Problemet er bare, at der findes en lang række af ting, der gør det svært at bo og arbejde på tværs af Øresund, såsom bureaukrati, forskudsskat, pensionsordninger og beskatning ved hjemmearbejde. Vi har brug for et mere åbent Norden – for både borgere og virksomheders skyld”, siger Jens-Kristian Lütken.
Endelig mener Jens-Kristian Lütken, at den seneste tids sikkerhedspolitiske udvikling stiller nye krav til det nordiske samarbejde – og det er også i det lys, hans deltagelse i Almedalsveckan skal ses:
”Det er vigtigt, at vi har en fælles debat de nordiske lande imellem og her er folkemøderne oplagte lejligheder. Efter Sveriges kommende Nato-medlemskab er har vi kun fået endnu flere snitflader mellem Sverige og Danmark, og derfor er det vigtigt at styrke vores samarbejde”, siger Jens-Kristian Lütken.
Almedalsveckan varer fra tirsdag den 27. juni til lørdag den 1. juli og finder sted i Visby på øen Gotland i Sverige.
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkEmil HeePresse- og kommunikationsansvarligEuropabevægelsen
Tlf:+ 45 22 51 67 57ehs@europabevaegelsen.dkFølg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
10 år efter Brexit: Efter et årti med politisk selvskade og ustabilitet, så bør vi tilbyde briterne en hurtig vej tilbage til EU23.6.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
23. juni 2026 er det ti år siden, briterne til de flestes overraskelse stemte sig ud af EU. Og som et andet Sankthansbål, er såvel politisk stabilitet som økonomisk fremgang i Storbritannien futtet af og forsvundet op i den mørkeblå aftenhimmel.
Danmark bør hjælpe med genopbygning af bombet ukrainsk kulturarv15.6.2026 12:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Natten til mandag 15. juni bombede Rusland klosteret Petjerska Lavra i Kyiv med fuldt overlæg. Klosteret er et stykke næsten tusind år gammel uerstattelig Unesco Verdenskulturarv, der beskrives som symbol på Ukraines åndelige historie, og som Europabevægelsen nu opfordrer Danmark til at hjælpe med genopførelsen af.
Europabevægelsen på Folkemødet: Mens vi mødes på Bornholm, opruster Rusland i Østersøen11.6.2026 09:38:08 CEST | Pressemeddelelse
Mens tusindvis af danskere er samlet på Bornholm til årets Folkemøde, advarer Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken om, at Rusland i disse uger opruster militært langs grænserne til Norden og Baltikum. Han kræver, at den kommende regering gør Europas sikkerhed til en absolut topprioritet.
Europabevægelsen viser flaget ved stor international sikkerhedskonference i Odesa29.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af at Ukraine er et land i krig, rejser en bredt sammensat dansk delegation på 14 personer i denne uge til Odesa. De skal deltage i Black Sea Security Forum, en stor tre-dages sikkerhedskonference med over 650 deltagere fra mere end 40 lande Europabevægelsen ønsker med deltagelsen at bidrage til at fokus på Ukraine fra dansk side øges i den kommende tid, da krigen nærmer sig en afgørende fase. En fase som kan få afgørende betydning for vores kontinent og hvor sikkert vi kan føle os herhjemme.
Europabevægelsen genbekræfter formandskab9.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Europabevægelsens landsmøde den 9. maj er formandskabet blevet genvalgt. Jens-Kristian Lütken fortsætter som landsformand, mens Bente Sorgenfrey og Sinne Conan er genvalgt som næstformænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum