Tvillingeforældre får fra 1. maj 2024 ekstra 26 ugers orlov
28.6.2023 11:57:35 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Med finansloven for 2023 blev det aftalt, at tvillingeforældre skal have ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge. Nu er aftalepartierne blevet enige om den konkrete udmøntning.
Forældre til tvillinger, der bliver født fra 1. maj 2024, får ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge. De ekstra 26 ugers orlov fordeles med 13 ugers orlov til hver forælder, som skal være afholdt inden for et år. Orloven kan ikke overføres mellem forældrene, men forældrene vil kunne dele den ekstra orlov med en social forælder.
Det er nogle af hovedelementerne i udmøntningen af orloven til tvillingeforældre, som partierne bag finanslovsaftalen for 2023 netop blevet enige om.
Reglerne kommer til at gælde for alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, og kommer dermed til at erstatte de gældende regler for trillingeforældre. Der vil også blive lavet regler for sociale forældre og såkaldte soloforældre.
Lovforslaget forventes at blive fremsat i januar 2024 og træder i kraft for tvillinger født fra 1. maj 2024.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Der er nok ingen, udover forældre med tvillinger, der ved, hvad det kræver at få to børn på samme tid. Derfor er det godt, at vi nu er blevet enige om den konkrete model, der skal sikre to ekstra hænder i starten af barslen. Det kommer både forældrene og børnene til gode.
Udmøntning af FL23-aftale om ret til ekstra orlov ved tvillingefødsler
De væsentligste elementer i udmøntningen er:
- Orloven fordeles med 13 ugers orlov med ret til barselsdagpenge til hver forælder og også til adoptanter. Ugerne kan ikke overføres mellem forældrene.
- Orloven gives til alle forældre og omfatter lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige.
- Orloven skal holdes inden for et år efter fødslen eller modtagelsen af børnene.
Da formålet er, at forældrene skal holde den ekstra orlov, mens børnene er små, er der ikke mulighed for at udskyde orloven pga. en barselshindring.
- Soloforældre til tvillinger får også 13 ugers ekstra orlov, som skal holdes inden for et år.
- Soloforældre får desuden mulighed for at søge om ekstra 13 ugers orlov til brug for et konkret angivet nærtstående familiemedlem.
- En retlig forælder kan overdrage de ekstra 13 ugers orlov med ret til barselsdagpenge til en social forælder, men ikke til en anden retlig forælder. En social forælder kan maksimalt få overdraget 13 ugers ekstra orlov.
- Er ét af tvillingebørnene dødfødt, vil begge forældre have ret til 26 ugers sorgorlov i forbindelse med det ene barns død efter gældende regler. Forældrene får i denne situation ikke 13 ugers ekstra orlov, da der ikke er to levendefødte børn ved samme fødsel.
- Dør ét af børnene på et tidspunkt efter fødslen beholder de retlige forældre de ekstra 13 ugers orlov uanset, at begge forældre også vil have ret til 26 ugers sorgorlov i forbindelse med det ene barns død.
- Reglerne vil også komme til at gælde for forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.
- Træder i kraft for børn født fra og med den 1. maj 2024.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Horsens Kommune vinder Fritidsjobprisen 202612.11.2026 11:49:32 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har overrakt Fritidsjobprisen 2026 til Horsens Kommune ved KL’s Jobcamp. Kommunen vinder prisen for bl.a. at have fokus på en bred og sammenhængende ungeindsats og derudover at koble fritidsjobindsatsen med brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Presseinvitation: Copenhagen Summit om ligestilling og kvinders og pigers rettigheder9.11.2026 11:05:50 CET | Presseinvitation
Den 16. november 2026 Copenhagen Summit on Gender Equality and Women and Girls’ Rights med deltagelse fra Kongehuset ved H.M. Dronning Mary.
Det offentlige giver det private baghjul på ligestilling i toppen6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at kvinder udgør 41,8 pct. af medlemmer i bestyrelser og 47,4 pct. af den øverste ledelse, når man ser på gennemsnittet i de offentlige institutioner. Dermed ligger det offentlige langt foran det private, når det kommer til ligestilling i topledelse og bestyrelser.
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum