Landdistrikternes Fællesråd: Ny postaftale må ikke give forringelser i landdistrikterne

Onsdag blev et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige enige om en ny postaftale. Aftalen betyder, at den såkaldte befordringspligt ophæves og dermed overlades det til markedskræfterne at levere landsdækkende postbetjening af pakker, breve, dagblade, magasiner m.fl.

Landdistrikternes Fællesråd anerkender behovet for ændringer i postsektoren men vil holde et vågent øje med udviklingen i postomdelingen i landdistrikterne:

- Jeg er helt med på, at der er behov for nye løsninger på postområdet, og det er meget velkomment med flere aktører. Men vi kan ikke leve med en udvikling, hvor borgere i landdistrikterne får en både ringere og dyrere postservice. Derfor vil vi naturligvis holde forligspartierne op på, om alle borgere i landdistrikterne får deres post, og at prisen er den samme på land og i by, siger formand Steffen Damsgaard.

I sidste uge kunne flere medier offentliggøre et lækket udkast til en postaftale, der bl.a. indeholdt et sikkerhedsnet i tilfælde af, at markedet ikke leverer. Siden da er der sket forbedringer af det sikkerhedsnet, som møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.

I det nye aftaleudkast skal Trafikstyrelsen ikke kun overvåge markedet for markedssvigt men også prisudviklingen på tværs af land og by. Derudover vil det fremadrettet være et krav for postvirksomheder, der vil kalde sig landsdækkende, at de leverer til alle adresser og har ensartede priser for breve og pakker i hele landet. Trafikstyrelsen skal det første år lave månedlige undersøgelser af, om postbetjeningen lever op til kravene, og er desuden forpligtet til at iværksætte større undersøgelser, hvis borgere bosat i et givent geografisk område oplever, at breve ikke kommer frem.

- Det er positivt, at der er sket justeringer af sikkerhedsnettet. Det vidner om, at der har været lydhørhed over for vores kritik, og at man vil forsøge at gribe de områder, hvor der er længere mellem husene. Det er områder, der ud fra en markedslogik vil være en dårligere forretning for distributørerne, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Ser man samtidig på, hvor der flest, der er fritaget for digital post, så er der en overvægt i landdistrikterne. I nogle ø- og yderkommuner er mellem 10-14 pct. af borgerne fritaget for digital post. Det betyder, at de er fuldstændig afhængige af et godt og stabilt postvæsen, som leverer vigtig post fra det offentlige. Derfor er det godt, at der har været politisk fokus på landdistrikterne i postforhandlingerne, og det vil vi selvfølgelig holde forligspartierne op på.

Ophævelsen af befordringspligten betyder samtidig, at bl.a. foreninger og patientorganisationer, som hidtil har været momsfritaget ved udsendelse af magasiner, ikke længere er det. Hvis portoudgifterne umuliggør udsendelse af foreningsblade og magasiner, vil det særligt have konsekvenser for de tusindvis af borgere i landdistrikterne, der er fritaget for digital post, og som er afhængige af at få information fysisk. Landdistrikternes Fællesråd vil derfor følge udviklingen nøje og om nødvendigt arbejde for at forhøje tilskudspuljer til foreningerne via Kulturministeriet. 

Borgere i landejendomme og sommerhuse får længere til posten

Aftalen betyder desuden, at man fjerner retten til privatomdeling i sommerhusområder samt at postkassen fremadrettet skal placeres længere væk fra boligen end de nuværende 50 meter.

- Det er konkrete serviceforringelser for landdistrikter og sommerhusområder, og det er ikke optimalt. Sårbare borgere har dog fortsat mulighed for at henvende sig til sin kommune og blive viseret til at få postkassen tilbage til hoveddøren. Det vil sikre, at vi ikke forringer forholdene for de svageste borgere i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.