Unge på landet: Det er her vi vil være og her vi vil skabe en bæredygtig fremtid

“Der er ingen andre steder, jeg hellere ville bo”, lyder starten på den video, LandboUngdoms Politiske Udvalg netop har offentliggjort. Med lyden af fuglefløjt og glimt af grønne marker afspejler videoen høje ambitioner for unges fremtid på landet og i landdistrikterne.
”Vi er et stort og stærkt fællesskab af unge, som vil landet. Vi vil skabe en bæredygtig fremtid, men vi kan kun gøre det sammen,” siger Kristina Laursen, formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg.
Unge vil selv skabe deres fremtid
I LandboUngdom er de unge landmænd bevidste om deres egen rolle. De vil skabe en fremtid for unge på landet, der er både bæredygtig og attraktiv.
De unge fødevareproducenter bærer hver dag et ansvar for at skabe en mere klimavenlig fremtid for Danmark og resten af verden. Et ansvar, som de bærer videre i deres politiske arbejde til gavn for alle, der arbejder og bor på landet.
Et vigtigt budskab er nemlig, at en grøn fremtid byder på forbedringer for alle, og at man skaber de stærkeste bæredygtige resultater sammen.
Opfordrer til langsigtede og sammenhængende løsninger
Samtidig er kampagnen en opfordring til politisk handling, og LandboUngdoms Politiske Udvalg fremlægger konkrete bud på temaer og tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at bosætte sig uden for byerne.
Forbedret infrastruktur, gode etableringsmuligheder og styrkede forudsætninger for innovation er kun et udpluk af de tiltag, som de unge efterspørger. Det står klart i både videoen og hos medlemmerne, at løsningen ikke skal findes i sporadiske tiltag, men i en strategisk funderet helhed.
“Vi har brug for langsigtede, sammenhængende og forpligtende målsætninger for landet og landdistrikterne,” siger Niels Skovgaard, formand for LandboUngdom.
LandboUngdoms Politiske Udvalg (LUPO) går forrest i det politiske arbejde i LandboUngdom, en ungdomsorganisation, der arbejder for bedre vilkår og større fællesskab for unge på landet. Udvalget er sat i verden for at præge den politiske dagsorden til fordel for organisationen og dens medlemmer.
Videoen er sponsoreret af Viking, DLR Kredit, Travel to Farm, Kvia, Landia, Landbrug og Fødevarer, Case IH og New HollandAgriculture, og kan findes påLandboUngdoms kanaler.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se LandboUngdoms visionsvideoVideokanal
Kontakter
Niels SkovgaardFormand
Tlf:26 85 65 57formand@landboungdom.dkSøs Sabine OlsenKommunikationskonsulentLandboUngdom
Tlf:26467927ssao@landboungdom.dkUffe EngsigSekretariatsleder
Tlf:87406673uffe@seges.dkBilleder
Links
Information om LandboUngdom
LandboUngdom er en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger og flere end 5000 medlemmer. Vi er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Minister: Det skal være lettere for unge landmænd at blive selvstændige13.5.2025 15:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Generationsskifte var på dagsordenen, da landbruger Frederik Grubbe, formand for LandboUngdom Christian Orthmann og formand for LandboUngdoms politiske udvalg Søren Bang Nielsen mandag den 12. maj tog imod minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen på Fyn.
LandboUngdom er unge på landets stemme ved Folkemødet på Bornholm25.4.2025 14:51:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet på Bornholm løber af stablen er dagsordnerne mange, og til at tale unge på landets sag vil LandboUngdom igen være til stede. I år deltager flere medlemmer af LandboUngdom i debatter. I spidsen for at få unge på landets stemme i spil, deltager formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg, Søren Bank og Formand for LandboUngdom, Christian Orthmann.
LandboUngdom har knækket koden21.1.2025 09:41:52 CET | Pressemeddelelse
Mens flere og flere medlemsorganisationer peger på, at have svært ved, at rekruttere unge medlemmer, oplever ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, det modsatte.
Unge landmænd er klar til at tage ansvar for den grønne trepart18.11.2024 14:32:26 CET | Pressemeddelelse
Med en politisk aftale på plads om den grønne trepart, får unge landmænd nu endegyldig klarhed om den fremtid de ser ind i. Trods den usikkerhed de lange forhandlinger har medført, har næste generation ikke veget fra hverken ansvaret eller lysten til erhvervet.
Danmarksmestrene i pløjning 2024 er fundet26.10.2024 20:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmarksmesterskaberne i pløjning 2024 er løbet af stablen. I år stod Region Ribe for afholdelse af mesterskabet. Smilende frivillige, højt humør og rigtig godt vejr, var hvad de mange gæster, som var mødt op på Nørregaard planteavl lidt uden for Ribe blev stillet i udsigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum