Hovedorganisationen Akademikerne er klar i arbejdstøjet ovenpå den aftale om en kandidatreform, som regeringen i dag har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Akademikerne har undervejs været bekymret for de negative konsekvenser en stor omlægning af op mod 50 pct. af kandidatuddannelserne ville risikere at få. Først og fremmest for de studerende, de nyuddannede og kandidatuddannelsernes kvalitet. Men også for erhvervslivet og i sidste ende samfundets velstand.

Akademikernes formand Lisbeth Lintz er derfor lettet over forbedringerne i forhold til regeringens oprindelige udspil:

”Jeg er lettet over, at eksperimentet trods alt er blevet mindre. Det er afgørende, at aftalepartierne er landet på en 30 pct. omlægning af kandidatuddannelserne, hvoraf kun 10 pct. er på nye 1-årige kandidatuddannelser. Selvom jeg fortsat ikke er overbevist om, at Danmark har brug for kortere kandidatuddannelser, så skal både regeringen og aftalepartierne have ros for forløbet. De har faktisk lyttet til parterne og vores bekymringer. Det vækker håb, og vi er allerede ved at iklæde os arbejdstøjet.”

Lisbeth Lintz er særligt positivt stemt over for, at den største omlægning kommer på erhvervskandidatuddannelserne, og at politikerne samtidig har taget noget af den urealistiske hastighed ud af indfasningen.

Det kræver dog i hendes optik en kulturændring på arbejdsmarkedet, hvis det skal lykkes at få flere erhvervskandidater på deltid. Hvis optaget på erhvervskandidaten skal stige fra 2 pct. i dag til 20 pct. i 2032, skal de private og de offentlige arbejdsgivere i langt større omfang påtage sig et uddannelsesansvar.

Lisbeth Lintz foreslår ekstra tiltag og siger:

”Vi har fra Akademikerne foreslået en særlig matchordning. Den skal hjælpe bachelorstuderende og de små og mellemstore virksomheder til at finde hinanden og indgå forpligtende aftaler om en erhvervskandidat. Uden sådan en matchordning er vi bange for, at det hele forbliver ved de gode intentioner.”

”Og så er det afgørende, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse er sikret en rettighed til at færdiggøre uddannelsen. Hvis nu det ærgerlige skulle ske, at samarbejdet med virksomheden må stoppe. Uden klare rettigheder, tror jeg, det bliver meget svært at overbevise studerende om, at en erhvervskandidat er en god idé.”

Lisbeth Lintz opfordrer til, at reformens konsekvenser for studentertrivslen, får en særlig politisk opmærksomhed i de kommende år:

” Vi ser i disse år en stigende mistrivsel blandt studerende. Kandidatreformen er ambitiøs og vil få direkte konsekvens for de unges vej gennem uddannelsessystemet. Jeg vil derfor kraftigt appellere til aftalepartierne om at følge op på reformens konsekvenserne for studentertrivslen.”