Akademikerne: Eksperimentet med kandidatreform er blevet mere spiseligt
Akademikerne er glade for, at omlægningen af kandidatuddannelser begrænses til 10 pct. på 1-årige kandidatuddannelser og 20 pct. på erhvervskandidater. Skal ambitionen for erhvervskandidatuddannelserne lykkes, kræver det en kulturændring på arbejdsmarkedet.
Hovedorganisationen Akademikerne er klar i arbejdstøjet ovenpå den aftale om en kandidatreform, som regeringen i dag har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Akademikerne har undervejs været bekymret for de negative konsekvenser en stor omlægning af op mod 50 pct. af kandidatuddannelserne ville risikere at få. Først og fremmest for de studerende, de nyuddannede og kandidatuddannelsernes kvalitet. Men også for erhvervslivet og i sidste ende samfundets velstand.
Akademikernes formand Lisbeth Lintz er derfor lettet over forbedringerne i forhold til regeringens oprindelige udspil:
”Jeg er lettet over, at eksperimentet trods alt er blevet mindre. Det er afgørende, at aftalepartierne er landet på en 30 pct. omlægning af kandidatuddannelserne, hvoraf kun 10 pct. er på nye 1-årige kandidatuddannelser. Selvom jeg fortsat ikke er overbevist om, at Danmark har brug for kortere kandidatuddannelser, så skal både regeringen og aftalepartierne have ros for forløbet. De har faktisk lyttet til parterne og vores bekymringer. Det vækker håb, og vi er allerede ved at iklæde os arbejdstøjet.”
Lisbeth Lintz er særligt positivt stemt over for, at den største omlægning kommer på erhvervskandidatuddannelserne, og at politikerne samtidig har taget noget af den urealistiske hastighed ud af indfasningen.
Det kræver dog i hendes optik en kulturændring på arbejdsmarkedet, hvis det skal lykkes at få flere erhvervskandidater på deltid. Hvis optaget på erhvervskandidaten skal stige fra 2 pct. i dag til 20 pct. i 2032, skal de private og de offentlige arbejdsgivere i langt større omfang påtage sig et uddannelsesansvar.
Lisbeth Lintz foreslår ekstra tiltag og siger:
”Vi har fra Akademikerne foreslået en særlig matchordning. Den skal hjælpe bachelorstuderende og de små og mellemstore virksomheder til at finde hinanden og indgå forpligtende aftaler om en erhvervskandidat. Uden sådan en matchordning er vi bange for, at det hele forbliver ved de gode intentioner.”
”Og så er det afgørende, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse er sikret en rettighed til at færdiggøre uddannelsen. Hvis nu det ærgerlige skulle ske, at samarbejdet med virksomheden må stoppe. Uden klare rettigheder, tror jeg, det bliver meget svært at overbevise studerende om, at en erhvervskandidat er en god idé.”
Lisbeth Lintz opfordrer til, at reformens konsekvenser for studentertrivslen, får en særlig politisk opmærksomhed i de kommende år:
” Vi ser i disse år en stigende mistrivsel blandt studerende. Kandidatreformen er ambitiøs og vil få direkte konsekvens for de unges vej gennem uddannelsessystemet. Jeg vil derfor kraftigt appellere til aftalepartierne om at følge op på reformens konsekvenserne for studentertrivslen.”
Kontakter
Casper Steen Pedersen
Tlf:20258964Casp@ac.dkOm Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
I Finansministeriet har medarbejderne en 6 dages arbejdsuge - 52 uger om året18.9.2023 20:38:52 CEST | Pressemeddelelse
Mens meldingerne vokser om eksploderende arbejdspres blandt akademikere i staten, så er det i Finansministeriet blevet normalt, at deres medarbejdere arbejder en dag ekstra om ugen. Dvs. langt udover den normale arbejdstid på 37 timer. En ny aktindsigt fra Akademikerne viser, at I Finansministeriets departement er det ugentlige merarbejde for fuldmægtige fra 2019 til 2021 steget fra 4,9 timer til 7,4 timer, hvilket svarer til en stigning på hele 50 pct.
Akademikerne: Finansloven fejer benene væk under uddannelsesreform31.8.2023 13:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Akademikerne finder det stærkt kritisabelt, at regeringens eksperiment med hele universitetsområdet ikke er er tiltænkt med en krone. Regeringen har i finanslovsforslaget 2024 ikke fundet plads til løsninger i forhold til den historiske reform på uddannelsesområdet – kandidatreformen. Derudover mangler den i regeringsgrundlaget stort annoncerede ”uddannelseskonto” til alle danskere samt det massive arbejdspres blandt statens medarbejdere.
Akademikerne: Alarmerende behov for national strategi for international rekruttering5.7.2023 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Den altoverskyggende trussel mod det danske velfærdssamfund er manglen på dygtige medarbejdere. Uden et gearskift og en indsats for at rekruttere international arbejdskraft taber Danmark kapløbet mod andre lande i en tilsvarende situation. Derfor skal arbejdsmarkedets parter og regeringen lave en national strategi. Det kan oplagt ske via den kommende permanente trepartsinstitution.
Akademikere kan få lønløft ved at skifte til det private13.6.2023 12:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Akademikernes formand ser en mere fleksibel lønmodel som en nøgle til at tage livtag med rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Og frygter yderligere medarbejderflugt. Som den eneste gruppe kan akademikere i det offentlige skifte til det private og få en væsentlig bedre løn. Det fremgår af Lønstrukturkomiteens rapport. Rapporten viser, at en række akademikergrupper tjener 20-30 pct. mere på det private arbejdsmarked sammenlignet med i den offentlige sektor.
Ny vismandsrapport kritisk overfor regeringens kandidatreform: Advarer om tab af produktivitet og velstand30.5.2023 12:18:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye vismandsrapport viser en dansk økonomi i topform. Samtidig slår rapporten fast, at regeringens forslag om at halvere kandidatuddannelserne kan få store konsekvenser for Danmarks produktivitet og velstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum