Ny CEPOS-analyse: Hvis SVM-regeringen gennemfører alt i regeringsgrundlaget, er der stadig 17 milliarder kroner i råderumsreserve
Hvis reserven på 17 milliarder kroner efter SVM-planer anvendes på offentligt forbrug, bliver væksten i det offentlige forbrug langt større end S og V’s planer i valgkampen, viser ny CEPOS-analyse

Finansministeriet har opjusteret råderummet markant med 16 milliarder kroner frem til 2030. Det samlede råderum frem til 2030 er nu på 64 milliarder kroner. En ny analyse fra CEPOS viser, at når man tager højde for udgifter til bl.a. demografisk træk, samt at forsvarsudgifterne skal løftes til 2 procent af BNP, så er der fortsat et frit råderum på 27 milliarder kroner.
Gennemfører man derudover regeringsgrundlagets forslag til bl.a. skattelettelser, højere løn til offentligt ansatte og besparelser på jobcentre, så er der fortsat en betragtelig reserve på 17 milliarder kroner.
”Det er disse 17 milliarder kroner man slås om internt i SVM-regeringen efter opjusteringen af råderummet. Det er en politisk prioritering, hvor stor en del af disse 17 milliarder kroner, der skal gå til skattelettelser, og hvor meget, der skal gå til højere offentlige udgifter,” siger Jørgen Sloth, chefkonsulent i CEPOS.
Venstre gik til valg på, at det offentlige forbrug (ekskl. forsvar) skulle stige svarende til det demografiske træk. Det vil sige en gennemsnitlig årlig vækst på 0,5 procent frem til 2030. Socialdemokraterne ønskede derimod en højere vækst på 0,75 procent. SVMs regeringsgrundlag peger umiddelbart på en vækst på 0,65 procent, altså omtrent midt imellem Venstre og Socialdemokratiets løfter i valgkampen. Det gælder imidlertid kun, hvis ingen af de 17 milliarder kroner fra reserven bruges på offentligt forbrug.
”Bruges alle 17 milliarder kroner på offentligt forbrug, bliver væksten i det offentlige forbrug på mere end 1 procent. Det er dobbelt så højt, som Venstres oplæg i valgkampen - og også højere end Socialdemokratiets planer. Hvis det sker, vil SVM-regeringens politik være mere venstreorienteret, end den politik Socialdemokratiet gik til valg på,” siger Jørgen Sloth, chefkonsulent i CEPOS og fortsætter:
”Indtil videre har SVM kun prioriteret ca. 10 procent af det samlede råderum på 64 milliarder kroner til skattelettelser. Samtidig vil SVM-regeringen indføre en top-topskat. Det vil være skadeligt for dansk økonomi og helt uden grund, da råderummet er enormt,” siger Jørgen Sloth, chefkonsulent i CEPOS.
Reserven på 17 milliarder kroner er så stor, at der faktisk er råd til at indføre en flad skat på 39 procent. Det vil løfte arbejdsudbuddet med ca. 15.000 personer, og dermed indfri en betydelig del af SVM-regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer. En flad skat på 39 procent fås ved at fjerne topskatten og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothChefkonsulentCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Høje og uens skatter på kapital er de samfundsøkonomiske mest skadelige i det danske skattesystem6.6.2025 08:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Den danske aktieskat er den mest skadelige skat i det danske skattesystem. Det konkluderer ny analyse fra CEPOS, som viser, at den høje beskatning forvrider opsparingen, hæmmer iværksætteri og skader samfundsøkonomien mere end både topskat og toptopskat på arbejde
Kan dit barns skole hæve det faglige niveau uden at få tilført flere penge? Se listen her5.6.2025 08:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny CEPOS-analyse viser et massivt potentiale for forbedringer i de danske skoler uden tilførsel af flere ressourcer
Ny CEPOS-analyse: Se hvor meget top 1 pct. betaler i skat i din kommune4.6.2025 10:36:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny CEPOS-analyse kortlægger for første gang skattebetalingen på tværs af både kommuner og indkomstgrupper
Ny CEPOS-analyse: Politiske tiltag under SVM-regeringen svækker produktiviteten28.5.2025 12:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Ny CEPOS-analyse viser, at politiske tiltag under SVM-regeringen har reduceret produktiviteten med 21 mia. kr. i BNP-effekt – især som følge af EU-regulering og fravær af produktivitetsreformer
CEPOS kritiserer vismændenes fravalg af arbejdsudbudseffekter og roser analyse af statsstøtte27.5.2025 12:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Vismændenes forårsrapport 2025 rejser væsentlige spørgsmål om metodiske valg og den økonomiske politik. CEPOS roser flere pointer i rapporten – men advarer samtidig mod vigtige svigt i vurderingen af arbejdsudbud og skattepolitik
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum