Lolland Kommune

Medarbejdere i Lolland Kommune får tryghedsaftale

Del

Lolland Kommune står i de kommende år i en svær tid med store forandringer. Derfor har Byrådet nu vedtaget en tryghedsaftale for kommunens ansatte, der skal være med til at sikre tryghed, afstemme forventninger og bidrage til at fastholde de nødvendige kompetencer i organisationen.

I begyndelsen af 2023 bad Byrådet kommunens Hoved-MED-udvalg om at undersøge mulighederne for at indgå en såkaldt tryghedsaftale. Det er en aftale, der skal være med til at skabe tryghed for medarbejderne i en tid med økonomiske udfordringer og nye krav til opgaveløsningen.

Efter et stort forarbejde har Hoved-MED-udvalget nu udarbejdet en aftale, som både medarbejdere og ledere i udvalget bakker op om. Aftalen blev endeligt vedtaget af Byrådet onsdag den 21. juni 2023.

Tryghed er afgørende

”Vi står midt i en forandringstid, hvor det er tvingende nødvendigt, at vi forstår at finde nye måder at løse vores kerneopgaver på, hvis vi fortsat skal kunne levere den service til vores borgere, som vi både skal og gerne vil. For vi har hverken hænder eller økonomi til at fortsætte som nu,” fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen, der anerkender, at store forandringer ofte skaber bekymring og utryghed blandt medarbejderne:

”Vi ved, at vores medarbejdere er vores største og vigtigste ressource – det er dem, som hver dag står ansigt til ansigt med vores borgere – og de er en forudsætning for, at vi kan levere en ordentlig kernevelfærd, også i fremtiden. Vi er derfor i byrådet klar til at gøre lidt ekstra for at sikre, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres job og hverdag, og ved, hvad der gælder, og hvad de kan forvente, når forandringens vinde blæser.”

Fastholde kompetencer

Aftalen skal samtidig være med til at gøre det lettere at rekruttere de nødvendige medarbejdere og fastholde de rette kompetencer i organisationen:  

”Vi skal som kommune være en attraktiv arbejdsplads. Vi skal værne om vores medarbejdere, og det er vigtigt, at vi er i stand til både at tiltrække og fastholde dygtige kolleger. Det bliver kun endnu mere vigtigt i de kommende år,” fortæller borgmesteren.  

Dialog som nøgleord

Aftalen betyder i praksis, at lederne i Lolland Kommune får ansvar for at afsøge alle muligheder for enten naturlig afgang, frivillig fratrædelse eller overførsel til andre enheder eller arbejdsopgaver, hvis stillinger bliver nedlagt på grund af organisatoriske ændringer. I alle tilfælde skal det ske i tæt dialog med de berørte medarbejdere og med højst muligt hensyn til deres individuelle forhold og ønsker. I aftalen er der samtidig fokus på vigtigheden af at inddrage medarbejderne i alle vigtige processer i organisationen, både formelt i MED-organisationen og i hverdagsdriften på de enkelte arbejdspladser.  

De præcise procedurer og vilkår står beskrevet i Tryghedsaftalen.

Tryghedsaftalen er vedhæftet i referatet af byrådsmødet 21. juni – sag nr. 7 (lolland.dk)

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye