Mette Thiesen bliver næstformand for DFs folketingsgruppe
Dansk Folkeparti har udnævnt Mette Thiesen til næstformand for folketingsgruppen. ”Mette har fra dag ét vist sig som en dedikeret, hårdtarbejdende og passioneret politiker,” siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt
Mette Thiesen, der efter en periode som løsgænger i Folketinget meldte sig ind i Dansk Folkeparti den 6. februar 2023, er blevet udnævnt til næstformand for DFs folketingsgruppe. Udnævnelsen sker kort tid før, at DFs gruppeformand Peter Kofod til august går på barsel.
”Siden Mette blev en del af Dansk Folkeparti, har hun fra dag ét vist sig som en dedikeret, hårdtarbejdende og passioneret politiker – og ikke mindst en god ven og kollega. Jeg er derfor glad for, at Mette nu er villig til at træde et skridt fremad og overtage mere ansvar i folketingsgruppen ved at blive dennes næstformand. Dansk Folkeparti er i en rivende udvikling – både organisatorisk og politisk – og mindst ligeså vigtigt, så er partiet præget af en ånd af optimisme, kammeratskab og godt humør. Jeg er derfor rigtigt glad for, at Mette har sagt ja til den vigtige opgave at assistere og bistå Peter Kofod i hans arbejde med folketingsgruppen – ikke mindst i forbindelse med hans forestående barsel,” siger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt.
Glad og stolt
Mette Thiesen, 41 år, har været medlem af Folketinget siden valget i 2019. Hun forlod Nye Borgerlige kort efter folketingsvalget i 2022 efter en strid med partiets ledelse, og hun er nu et af syv medlemmer af Dansk Folkepartis folketingsgruppe.
Som DFer har Mette Thiesen fra starten markeret sig med en række vigtige ordførerskaber, blandt andet som sundheds- social- og ytringsfrihedsordfører. Nu bliver hun også en del af den daglige ledelse af partiet på Christiansborg – og det er en opgave, hun glæder sig til at påtage sig:
”Jeg er så glad og stolt over at være blevet udnævnt til næstformand for vores gruppe. Den store tillid, støtte og opbakning fra hele gruppen, som jeg har mærket fra første dag, betyder alt! Det er en stor opgave, som jeg glæder mig til at løfte og en stor tillid, som jeg vil gøre mit ypperste for at honorere,” siger Mette Thiesen.
Kontakter
Erik Bjørn Møller, pressechefDansk Folkeparti
Tlf:61624166erik.bjoern.moeller@ft.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Dansk Folkepartis folketingsgruppe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Folkepartis folketingsgruppe
DF kræver øjeblikkeligt stop for tildeling af dansk statsborgerskab15.12.2023 07:22:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Folkeparti vil have minister til at suspendere behandlingen af lov, der vil give flere tusinde udlændinge dansk statsborgerskab. Det sker fordi regeringen indrømmer, at den ikke aner, om kriminelle – stik imod loven – tildeles dansk statsborgerskab
DF forlader forhandlinger: Plan om kæmpevindmøller og solcelleparker vil ødelægge det danske landskab29.11.2023 15:43:24 CET | Pressemeddelelse
Dansk Folkeparti har onsdag eftermiddag meddelt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at partiet forlader forhandlingerne om energiparker på land. "Den grønne omstilling må ikke ske på bekostning af miljø og natur," siger DFs formand Morten Messerschmidt
Dansk Folkeparti trækker sig fra budgetforlig i Region Midtjylland28.11.2023 15:10:54 CET | Pressemeddelelse
Patienter og borgere betaler en alt for høj pris for den budgetaftale, som et flertal har indgået i Region Midtjylland, mener DFs to regionsrådsmedlemmer, Lone Langballe og Inger-Marie Tryde. De vender sig bl.a. mod planer om at nedlægge akutlægebilen i Grenå
DF: Hadforbrydelser mod jøder skal medføre mindst to års fængsel8.11.2023 15:08:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt forslag i Folketinget lægger Dansk Folkeparti nu op til en markant skærpelse af straffen for hadforbrydelser mod jøder. Efter den grusomme Hamas-terror har Israels efterfølgende militære svar medført massevis af trusler og hadbeskeder mod jøder i Danmark.
Dansk Folkeparti vil have israelske flag på alle offentlige bygninger den 7. november3.11.2023 14:54:16 CET | Pressemeddelelse
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt foreslår i brev til justitsministeren, at Danmark på tirsdag den 7. november viser sin sympati med Israel og terrorofrene på månedsdagen for Hamas' bestialske terrorangreb den 7. oktober