Kongen er tilbage i Dyrehaven
24.6.2023 06:00:00 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Natten til torsdag kulminerede mange års spænding, da billeeksperter fra Zoologisk Have København fandt og registrerede fritlevende eghjorte i Jægersborg Dyrehave.

Siden det for over 10 år siden blev besluttet at genudsætte den kæmpestore Eghjort, der er Europas største bille, har Naturstyrelsens arealer i Jægersborg Dyrehave og Gribskov været udset som nogle af de bedste arealer for den skovlevende bille. Arten har ikke været fundet i Danmark siden 1970’erne.
Første trin var at gøre områderne til gode levesteder for arten ved at skabe mere dødt ved (dødt træ), og eghjortelarver fra vilde bestande i Sverige, Tyskland og Polen blev indsamlet til udsætning i Danmark i 2013. Her var det håbet, at de ville forvandle sig til biller, som ville blive i stand til at indtage områderne og forplante sig, så Danmark igen kunne have en fritlevende bestand af denne fantastiske art. Og det er netop på nogle af disse arealer, hvor forældredyrene i sin tid blev udsat som larver, at der nu i 2023 er fundet voksne biller. Så nu er det bevist, at to generationer af arten har overlevet i Dyrehaven.
Naturstyrelsen har bedt Zoologisk Have København om at foretage en undersøgelse i år for vurdere bestanden og forsøge at lokalisere billerne i de områder, hvor det var anslået, at en bestand måske kunne findes.
- Vi er meget glade for samarbejdet med Zoo, og at det er lykkedes at få håndgribelige beviser for, at eghjort trives og igen yngler i Danmark. Det giver os en god indikation på, at de levesteder vi skaber gennem vores forvaltning fungerer, og er med til at sikre levesteder og biodiversitet i Dyrehaven, siger Jacob Skriver, der er skovfoged og vildtforvalter i Naturstyrelsen.
Billerne, der blev fundet, blev behørigt og skånsomt mærket med en meget lille ”nummerplade”, der normalt bruges til honningbier, og blev derefter sluppet fri på findestedet igen. Mærkningen skal hjælpe med at estimere den samlede bestandstørrelse for at kunne forvalte arten optimalt.
Naturstyrelsen glæder sig til at kunne fortælle mere om det endelige resultat, når undersøgelserne afsluttes senere på sommeren.
Husk, at det drejer sig om et meget sjældent dyr, der allerede én gang har været forsvundet fra Danmark, så lad os sammen passe på dem ude i den danske natur. Arten er desuden en Bilag IV-art, hvilket vil sige, at den er beskyttet efter EU’s habitatdirektiv, og den må dermed hverken håndteres, indfanges eller dræbes uden forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Undersøgelserne foregår om natten i denne tid, men skulle du møde en eghjort i Dyrehaven så tag gerne et billede og send til: Københavns Zoologisk Have, Eddie Bach, eb@zoo.dk
Fakta
Eghjort Lucanus Cervus
- Klassificeret som NT (nær truet) på IUCN Red List
- Udbredt i det meste af Europa, men regnes for uddød i Danmark siden 70'erne
- Genudsat i Jægersborg Dyrehave i 2013-2018
- Europas største bille. Hannen bliver op til 10 cm lang, mens hunnen er lidt mindre
- Hannernes store kindbakker bruges ikke til at spise, men derimod til at kæmpe mod andre hanner om hunnerne
- De voksne biller er fremme i juni-august på lune, stille aftener omkring solnedgang
- Larverne lever af dødt ved med jordkontakt og er 3-6 år om udviklingen
Kilder: https://www.iucnredlist.org/species/157554/5094499 ; https://mst.dk/natur-vand/natur/international-naturbeskyttelse/eu-direktiver/naturbeskyttelsesdirektiver/bilag-iv-arter/ ; https://arter.dk/search/taxon?take=15&skip=0¬Matched=false&includeAdministrativeLists=true&isDkTaxon=true&isDefaultTaxon=true&isMissingPhoto=false&hasPhoto=false&searchText=eghjort
Pressekontakt:
Skovfoged og vildtforvalter i Naturstyrelsen Jacob Skriver: 5125 0234
Projektleder -og naturvejleder Eddie Bach: 3016 7302
Naturstyrelsens pressetelefon: 7254 3004
Presse-og Kommunikationschef i ZOO Camilla Cornelius Sørensen: 3016 7373
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
Naturstyrelsen køber rekordstort areal ved Skjern til gavn for klima og natur6.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har netop overtaget 605 hektar jord vest for Skjern, som skal indgå i arbejdet med grøn omstilling. Det er det hidtil største samlede område, som Naturstyrelsen har købt til et såkaldt lavbundsprojekt.
Stormflod brød gennem dige og banede vejen for klima- og naturprojekt på Sydsjælland21.1.2026 14:18:57 CET | Pressemeddelelse
En stormflod gennembrød i oktober 2023 et dige ved Præstø Fjord og blev det afgørende vendepunkt for et 180 hektar stort klima-lavbundsprojekt. Et projekt, som nu er gennemført for lodsejerne, og hvor de sidste tilladelser og godkendelser faldt på plads ved årsskiftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

