Unge flytter senere hjemmefra – især dem der ikke studerer
26.6.2023 08:00:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Fra 2011 til 2021 er andelen af unge, der bor hjemme hos forældrene, steget. Det gælder især for unge, der ikke er i gang med studier. Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Når de 18 fødselsdagslys på kagen er pustet ud, og gaverne er åbnet, så vælger en del unge at finde flyttekasserne frem i årene derefter. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at de unge pakker færre flyttekasser i 2021 i forhold til 2011. Flere unge mellem 18 og 22 år bliver boende hjemme hos deres forældre. Fx var 42 pct. af de 21-årige hjemmeboende i 2021. Ti år tidligere gjaldt det for 32 pct. af de 21-årige.
”Det er især unge, som ikke studerer, der bor hjemme hos deres forældre. Den tendens er forstærket de seneste 10 år,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
I 2021 var 55 pct. af de 21-årige, som ikke studerede, hjemmeboende. I 2011 gjaldt det for 43 pct. Til sammenligning boede 17 pct. af de 21-årige, som samtidig studerede, hjemme i 2021 og 16 pct. i 2011.
Vender vi blikket ud i Europa og sammenligner med de øvrige EU-lande, så var relativt få danske unge hjemmeboende i 2022. 18 pct. af de danske 20-24-årige havde adresse hjemme hos deres forældre sidste år. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2022.
Flere unge hjemmeboende i næsten alle landets kommuner
I 93 ud af 98 kommuner er andelen af 21-årige, der er hjemmeboende, højere i 2021 end i 2011.
I opgørelsen findes den højeste andel hjemmeboende 21-årige i 2021 i Albertslund Kommune med 61 pct. efterfulgt af Ishøj og Ballerup Kommuner med hhv. 54 og 53 pct. De laveste andele findes i ø-kommunerne Læsø og Fanø, hvor mange unge flytter for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Andelen af hjemmeboende var derudover lavest i Lolland Kommune med 29 pct. hjemmeboende 21-årige.
Dragør, Fanø, Helsingør, Læsø og Solrød er de eneste fem kommuner, der har oplevet, at færre 21-årige bor hjemme i 2021 ift. 2011.
Læs mere om de unge hjemmeboende her: www.dst.dk/analyser/51354
Fakta: De ude- og hjemmeboende unge bliver sædvanligvis opgjort efter deres egen bopælskommune. I denne analyse er andelen af hjemmeboende unge opgjort ud fra, hvor både ude- og hjemmeboende unge boede med deres forældre. På den måde bliver udeboende tilflyttere til fx de store studiebyer ikke talt med i de store byer, men i de kommuner, som de flyttede fra.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk eller 42 46 19 45.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum