Røde Kors

Røde Kors sender flere og flere familier på ferielejr

Del

Et stigende antal tilmeldinger får Røde Kors’ ferielejre til at skrive rekord for tredje år i træk.

Peter Sørensen

Tæt på 1300 forældre og børn skal i år af sted på en af Røde Kors’ ferielejre, der er et tilbud til familier med flygtningebaggrund og sårbare familier. Og aldrig har der været flere ferielejre, der siden deres introduktion har sat den ene rekord efter den anden.

I alt 22 forskellige ferielejre finder sted i løbet af sommeren, hvor mere end 120 frivillige fra Røde Kors’ lokalafdelinger har arrangeret sjove og hyggelige aktiviteter for at give familierne mindeværdige oplevelser. Turene går til lejrskoler, vandrehjem og campingpladser i hele landet, bl.a. ved Limfjorden, Blåvand ved Vesterhavet, Lalandia, Djursland og Tisvildeleje.

Det er både sårbare familier og familier med flygtningebaggrund, herunder også ukrainske flygtninge, der er udfordret af en trang økonomi, som Røde Kors afholder ferielejre for i år.

”Alle familier kan have brug for en tiltrængt pause fra hverdagen, hvor de kan sænke skuldrene og være nærværende med hinanden, men det er ikke alle, der har den mulighed. Derfor glæder vi os over det engagement, som vores frivillige lægger i at give forældrene og deres børn nogle gode ferieminder,” siger national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.

Tallene slår rekorden fra sidste år, hvor tæt på 1000 forældre og børn var af sted på 20 ferielejre. Siden Røde Kors afholdt sine første ferielejre i 2005, er antallet af ferielejre mere end femdoblet. Det er sket, som flere og flere lokalafdelinger har taget initiativ til at afholde ferielejre for familier i deres nærområde.

”Når vi ser flere og flere lokalafdelinger afholde ferielejre, er det fordi, vores frivillige ser et behov. Det er heller ikke en overraskelse, at de sidste par år har været hårde for børnefamilier, der allerede havde det økonomisk trængt, men også for de kvinder og børn, der er flygtet hertil fra Ukraine. Det er familier, der i forvejen kan være tynget af bekymringer og udfordringer i hverdagen, og for hvem vores ferielejre derfor kan have stor betydning,” siger Marie-Louise Gotholdt.

For yderligere information kontakt national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt på tlf. 5122 9996 eller Røde Kors’ pressetelefon på tlf. 3529 9699.

Om Røde Kors' ferielejre

Røde Kors’ ferielejre er med til at give flygtninge og sårbare børnefamilier en ferieoplevelse og mulighed for at være sammen som familie i glade og trygge rammer. På ferielejrene arrangeres der aktiviteter for både børn og voksne, og der er plads til afslapning, gode samtaler og hygge.

Det er Røde Kors’ lokale afdelinger rundt omkring i landet, der arrangerer og afholder ferielejrene. Som familie kan man deltage på ferielejrene ved at være tilknyttet et af Røde Kors’ sociale netværk og aktiviteter i en lokal Røde Kors-afdeling.

Læs mere på www.rodekors.dk/vores-arbejde/ferielejr

Kontakter

Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse

Tlf:3529 9699

Om Røde Kors

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye