DTU er nummer et i Norden på videnskabelig impact

Del

På den nye rangliste fra Leiden Ranking er DTU i toppen hvad angår citerede publikationer og erhvervssamarbejde.

DTU er Nordens førende universitet hvad angår videnskabelig gennemslagskraft. Det er resultatet, efter Leiden Ranking netop har offentliggjort sin rangliste for 2023.

Leiden Ranking er en af de mest anerkendte universitetsranglister, og den bygger udelukkende på videnskabelige publikationer fra forskere fra hele verden. Ranglisten udarbejdes af forskere ved Leiden University i Nederlandene og er altså ikke kommerciel.

Og her scorer DTU højt hvad angår andelen af videnskabelige publikationer, der er blandt de mest citerede, og det siger noget om kvaliteten og gennemslagskraften af universitetets forskning. På verdensplan går DTU ni pladser frem til nummer 113 ud af 1.411 universiteter fra hele verden, mens DTU igen i år er højest placeret i Danmark og Norden.

Derudover står DTU også stærkt hvad angår erhvervssamarbejder. Her går DTU godt nok fem pladser tilbage, men er dog stadig nummer 14 i verden, samt nummer 1 i Danmark og nummer 2 i Norden.

”Det er en anerkendelse af, at vi på DTU laver forskning i verdensklasse og vores placering på ranglisten indikerer, at vores forskning kommer ud at leve og gør en forskel. Det er også derfor, det er attraktivt for erhvervslivet at samarbejde med vores dygtige forskere,” siger prorektor Rasmus Larsen.

Se DTU's placering på andre ranglister: DTU - Rankings 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye