Autoparts24 ApS

3683 gange har vi skrottet nyere biler på et år: 'En unødvendig belastning for klimaet'

Del

På trods af et stort fokus på at nedbringe klimabelastningen fra biler, sender vi stadig hvert år tusindvis af nyere biler til skrotning. Men det manglende fokus på genanvendelse er både forældet og dårligt for klimaet, lyder kritikken fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

Miljøfiltre, forhøjede skrotpræmier og lavere afgifter på elbiler.

De seneste år har budt på flere tiltag for at gøre den danske bilpark mere klima- og miljøvenlig. 

Men selvom tiltagene allesammen har haft en vis effekt i forhold til at nedbringe bilernes belastning af vores klima og miljø, mangler der en lignende indsats i forhold til genanvendelse af bilerne. 

Hvert år ender tusindvis af nyere biler i Danmark nemlig til skrotning, selvom en del af dem rent faktisk ville kunne betale sig at reparere. Og dermed ender de som en unødvendig stor belastning for klimaet, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

- Når en bil bliver skrottet tidligt, bliver den til en unødvendig stor belastning for klimaet, da produktionen af bilen står for en relativt stor del  af bilens samlede klimabelastning. Og derfor bør vi simpelthen gøre mere for at holde nyere biler kørende på vejene, siger han. 

Baggrunden for en stor del af de mange skrottede nyere biler skal findes i de nuværende regler for, hvornår man vurderer, at en bil er totalskadet. Det sker, hvis en reparation med nye reservedele koster mere end 75 procent af bilens markedsværdi. 

Og det er også årsagen til, at en del af de nyeste skrottede biler er blandt dyrere mærker som Volvo, Audi og Volkswagen, der samtidig i mange tilfælde har en større udledning af CO2 ved produktionen end mindre biler. 


Og derfor bør vi genoverveje reglerne for, hvornår en bil bliver vurderet som værende totalskadet, og i større grad end i dag indtænke genanvendelse flere steder i autobranchen, mener Troels Meier.

- Et godt sted at starte kunne være helt overordnet set at overveje, om den nuværende beløbsgrænse er nødvendig, og desuden om vurderingen af prisen på en reparation også bør omfatte brugte dele, siger han. 

Antal skrottede biler i Danmark: 

2023: 

0-4 år gamle: 123

5-9 år gamle: 724

Samlet: 847

2022:

0-4 år gamle: 487

5-9 år gamle: 3196

Samlet: 3683

Kilde: Dansk Producentansvar

null
Kilde: SMV Danmark/Klimarådet

Kontakter

Billeder

Om Autoparts24

Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.

Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye