Nyt Asterisk: Hvad er vigtigt at lære i fremtidens digitale samfund?
Vi skal lære mere i fremtiden
Kunstig intelligens gør sit indtog på uddannelsesinstitutionerne. Det kræver, at vi nytænker didaktikken i skolen og på ungdomsuddannelserne samt læringspotentialet på de videregående uddannelser. For hvis vi skal mestre teknologien, skal vi vide mere og derfor også lære mere.
Op på læsehesten igen!
Læsehesten er en truet art blandt danske børn og unge, der læser mindre og mindre i fritiden og sjældent forsvinder ind i en bog, fordi de bare elsker at læse. Begge dele går ud over deres læsefærdigheder. Asterisk har talt med to læseforskere om, hvordan vi kan styrke børn og unges læsning.
Det har aldrig været vigtigere at kunne skrive
At kunne skrive er nøglen til socialt liv, demokratisk deltagelse, viden – og til at blive menneske. Derfor er gode skrivekompetencer helt centrale i vores digitaliserede samfund – også i fremtiden.
Vi har brug for matematikken - også i en digital tidsalder
Hvis vi skal undgå, at teknologien tager magten over elevernes læring i matematik, må undervisningen klæde eleverne på til at forholde sig kritisk og kende metoderne bag teknologien. De skal vide, hvad teknologien ’black boxer’, når de trykker på ’knappen’.
Det betaler sig at investere i ufaglærtes kompetencer
En stor gruppe af ufaglærte danskere er i risiko for at blive presset ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke er gode nok til at læse, skrive og regne. For at komme det problem til livs, skal vi motivere dem til at udvikle deres kompetencer, møde dem, hvor de er, og anerkende det, de kan. Og så skal virksomhederne investere i deres efteruddannelse.
Leder: Fordybelseskrisen stikker ikke dybt
Den digitale tidsalders skole rimer ikke per definition på overfladiskhed, men understreger blot, at det er en presserende pædagogisk opgave at beherske en undervisning, som gør det muligt for eleverne at udvikle sig til dannede og vidende mennesker – digitalt og analogt, skriver DPU-leder Claus Holm i sin leder.
Spot på ny forskning: Et frirum fra mistrivsel
Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet, peger på, at børn og unge oplever klubber, fritidshjem og SFO’er som steder med højt til loftet og en høj grad af frihed – og som et frirum fra mistrivsel.
Kommentar: Selvfortællingen om den barmhjertige velfærdsstat holder ikke
Gennem årtier er der blevet sparet på handicapområdet, så vi i dag svigter de allersvageste i vores samfund, skriver DPU-lektor Bjørg Kjær. Hun mener, at vi enten må ændre kurs eller selvfortælling. For Danmark er ikke længere nogen barmhjertig velfærdsstat.
Nøgleord
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Asterisk er DPU, Aarhus Universitets digitale magasin, der udkommer fire gange om året. Magasinet formidler forskning om pædagogik og uddannelse og forsøger at foregribe og gå dybere ned i aktuelle temaer og diskussioner på området.
Du kan læse eller lytte til alle artikler gratis.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
SLØK-forelæsning med Lea Ypi, Professor i Politisk Teori, London School of Economics3.9.2025 08:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 24. oktober 2025 kl. 13.30-15.00 afholdes årests SLØK-forelæsning på Aarhus Universitet med LEA Ypi, professor i Politisk Teori, London School of Economics
Kultur som immunforsvar: ny doktordisputats udfordrer forståelsen af fællesskaber29.8.2025 08:55:05 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september forsvarer Jesper Sørensen, lektor i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, sin doktordisputats. En afhandling, der forener hjernens forudsigelser, kroppens immunforsvar og menneskets kulturhistorie for at svare på spørgsmålet: hvorfor overlever kulturer – og forandrer sig?
Læseglæden hos skoleelever falder støt, jo ældre de bliver20.8.2025 10:36:04 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 viste den internationale PIRLS-undersøgelse, at danske 4. klasseelevers læseglæde er i frit fald. En ny omfattende undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet af læseglæden hos folkeskoleelever i Rudersdal Kommune bekræfter den bekymrende udvikling, hvor især smartphonen er den store synder. Undersøgelsen peger på forhold i både skolen og hjemmet, der påvirker børn og unges lyst til at læse, og leverer anbefalinger til, hvordan vi kan vække læseglæden.
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum