DEAS henter marketingprofil fra Børsen
En af nordens største ejendomsforvaltere opruster på marketing med headhuntingen af Maria Rossen til en nyoprettet stilling som Marketing Manager.
Ejendomsbranchen er under stor forandring og drives af nye dagsordener som biodiversitet, grøn omstilling og kunstig intelligens. Som Nordens førende ejendomsforvalter har DEAS en ambition om at gå forrest med en mangfoldig, alsidig og stærk forretning. Den udvikling stiller krav til, at udviklingen af DEAS som brand følger med.
Derfor investerer DEAS nu yderligere i markedsføringen ved at hente profilen Maria Rossen fra Dagbladet Børsen til en nyoprettet stilling som Marketing Manager.
“Bæredygtighed, AI og digitalisering er stærke tendenser i dansk erhvervsliv lige nu, og det giver enorme muligheder for ejendomsbranchen. Men når forretningen flytter sig så hurtigt, stiller det samtidig store krav til marketingstrategien, og at vi formår at aktivere kernefortællingen digitalt, så DEAS’ brand styrker sin position i markedet på tværs af Norden. Den opgave glæder jeg mig til at løfte sammen med det dygtige hold af eksperter og rådgivere hos DEAS,” siger Maria Rossen, Marketing Manager, DEAS.
En stor faglig kapacitet
Maria Rossen har i mere end 10 år høstet erfaring fra nogle af medie- og bureaubranchens største koncerner. Herunder bl.a. broadcasterne Viaplay Group og Warner Bros. Discovery, hvor hun har arbejdet målrettet med digital markedsføring og content marketing. De seneste fire år har hun ledet Dagbladet Børsens in-house kreative bureau, der specialiserer sig i native advertising til nogle af de største danske og internationale brands.
Camille Berner, Group Vice President for Marketing & Communications i DEAS glæder sig over tilføjelsen af Maria Rossen og de kompetencer, hun bringer med sig.
“Ansættelsen af Maria er et scoop. Siden jeg lærte hende at kende for snart syv år siden, har hun altid haft en særlig energi over sig. Hun har evne til at oversætte komplekse forretningsmål til skræddersyet, engagerende og troværdig markedsføring. Derudover kommer hun med en værdifuld indsigt i de væsentligste agendaer i dansk erhvervsliv og ved, had der rører sig blandt investorer og i ejendomsbranchen netop nu. Vi er heldige, at hun er ombord,” siger Camille Berner, Group Vice President, Marketing & Communications, DEAS.
Kickstart af DEAS’ marketing
Maria Rossens tilgang er desuden en erkendelse af, at markedet for fast ejendom lige nu gennemgår så store forandringer, at det kalder på en helt ny strategi for markedsføringen af DEAS’ forretning. Ikke mindst rådgivningen indenfor grønne løsninger som eksempelvis energireduktion og biodiversitet.
Traditionelt har kommunikationsindsatsen været et højt prioriteret fokus i DEAS. I den nye strategi får marketing nu samme høje prioritet og mandat. Det giver marketingafdelingen en styrket position til at påtage sig det fulde ejerskab for den fremtidige udvikling i markedsføringen af DEAS.
Konkrete fokuspunkter bliver især en styrkelse af strategiske partnerskaber, mere proaktiv branding af DEAS og en markant satsning på digital markedsføring, så DEAS også på marketingfronten indtager en førende og inspirerende rolle i Norden.
Blå bog, Maria Rossen:
-
Uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2010.
-
Har arbejdet strategisk med digital markedsføring og content marketing på flere af de mest indflydelsesrige medieplatforme i Danmark:
-
Viaplay Group
-
Warner Bros. Discovery
-
Bonnier Publications
-
Dagbladet Børsen
-
-
Anerkendt med nomineringer og priser til blandt andet Danish Digital Awards, Rambukken og de globale marketingawards Digiday Awards og Native Advertising Awards.
-
Jurymedlem hos Danish Digital Awards og Native Advertising Awards.
-
Medlem af Advisory Board hos DMJX, Danmarks medie og journalisthøjskole.
Kontakter
Camille BernerGroup Vice PresidentMarketing & Communications
Tlf:+45 27 90 15 50cbe@deas.dkBilleder
Om DEAS Group
DEAS Group (DEAS Holding A/S) er en nordisk end-to-end strategisk samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden i ejendomsbranchen.
DEAS Group er samarbejdspartner og rådgiver for nationale og internationale investorer i Norden samt andre stakeholders under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Group.
Med basis i de tre fokusområder, ’Stakeholder Management’, ’Social Impact’ og ’Innovation’, leverer et dedikeret team af 1.000 ejendomsspecialister med dyb indsigt i de lokale markeder rådgivning og alle typer af services inden for fast ejendom, så som transaktionsrådgivning og asset management samt udvikling, byggeteknisk rådgivning med projektledelse og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-privat partnerskaber (OPP).
DEAS er til stede i otte nordiske byer med en samlet portefølje under forvaltning på over 2.600 ejendomme med et samlet areal på 13 mio. m2 og mere end 39 mia. EUR i forvaltet ejendomsværdi (AUM). DEAS Group ejes af den førende europæiske kapitalfond Montagu Private Equity.
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
DEAS færdiggør omfattende modernisering på Østerbro: Nu står ny stor dyreklinik klar25.6.2024 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
En ny stor dyreklinik har netop slået dørene op på Strandboulevarden 89 på Østerbro i København. DEAS har på vegne af ejendommens ejer og DEAS Asset Management moderniseret og udviklet mere end 500 kvm lokaler til de nye formål.
PKA Ejendomme og DEAS udbygger fælles historik og målsætninger med indgåelse af ny aftale3.6.2024 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PKA Ejendommes fokus på at have tillidsfulde og stabile lejerforhold understøttes med fornyet DEAS-aftale.
DEAS Group divests its Danish Property Management activities15.5.2024 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Denmark's largest real estate services provider, DEAS A/S, has been sold to its Finnish counterpart, PHM Group, thus becoming part of one of the largest property services provider in Northern Europe. DEAS Asset Management A/S continues as a focused Nordic provider of real estate fund and asset management.
DEAS Group frasælger sit danske administrationsben, DEAS A/S15.5.2024 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator og serviceleverandør, DEAS A/S, er blevet solgt til finske PHM Group, og bliver dermed blandt de største ejendomsserviceleverandører i Nordeuropa. DEAS Asset Management A/S fortsætter som en dedikeret nordisk udbyder af fund og asset management.
DEAS færdiggør eksklusiv erhvervsejendom på vegne af Sampension i København: Nu er ejendommen fuldt udlejet27.3.2024 11:14:21 CET | Pressemeddelelse
Alle lejere er nu fundet til Sampensions 10,000 kvadratmeter store erhvervsejendom i Københavns Nordhavn. DEAS har bistået Sampension med moderniseringsopgaven af den eksklusive ejendom, der byder på innovative løsninger indenfor genbrug og moderne kontorindretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum