Efter corona og energikrise: Flere cykler og tager bussen, mens færre tager bilen i København
21.6.2023 13:45:21 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Bilturene i København faldt sidste år. Til gengæld ventes en markant stigning i antallet af biler i årene, der kommer. Det viser den nye Mobilitetsredegørelse 2023 fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

Opgørelsen af københavnernes transportvaner er igen præget af en af tidens store dagsordener. Denne gang er det energiprisernes himmelflugt, som tilsyneladende har ført til et fald i bilturene i København. De to foregående år var det corona, som førte til markante fald i antallet af cykelture og ture med kollektiv transport, mens ture til fods steg eksplosivt.
Tendensen i årets opgørelse viser samtidig en stigning i cykelture og ture med kollektiv transport. Endelig er ture til fods faldet fra det ekstremt høje niveau i corona-årene, men er dog fortsat på et højere niveau end før. Det glæder teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod.
”Det er en virkelig god nyhed, at cykelturene er steget og på vej tilbage til niveauet før COVID-19. Det giver en bedre by med mindre trængsel, og det er også godt for folkesundheden, når man cykler i stedet for at tage bilen. Det er en dejlig udvikling,” siger Line Barfod.
Det er for tidligt at sige, om der er tale om varige tendenser, og der er også relativ stor statistisk usikkerhed. Men det til trods er der tegn på, at især cykelturene igen stiger efter corona-årene.
Kommuneplan 2019 indeholder et mål om at ture i bil højest må udgøre 25 % af alle ture til, i og fra København i 2025, mens kollektiv trafik, cykling og gang hver især skal udgøre mindst 25 % hver i 2025.

Flere biler i fremtiden
Mobilitetsredegørelsen 2023 indeholder også en fremskrivning for trafikarbejdet beregnet med trafikmodellen COMPASS. Ud fra basisåret 2021 fremskriver modellen en stigning i trafikarbejdet på 13 pct. for biler frem mod 2035, og for cykeltrafikken forventes en stigning på 10 pct. Denne fremskrivning giver et billede af udviklingen, som den kan se ud forudsat, at der ikke bliver gennemført trafikregulerende projekter i perioden frem mod 2035.
”Vi er i en situation i København, hvor vi er nødt til at gøre noget ved biltrafikken. Både for at nedbringe trængsel, luftforurening og udledning af CO2 og for at skabe bedre plads til gående og cyklister. Som mobilitetstallene også viser, er der langt, langt flere københavnerne, der cykler eller går, når de skal på arbejde eller i skole. Derfor er det helt urimeligt, at bilerne fylder så meget i byen,” siger Line Barfod.
Vækst i antallet af biler
Opgørelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen viser, at antallet af privatejede biler er vokset med 13 pct. fra 2018 til 2022, hvilket er en større stigning end for befolkningen i København, der er vokset med fem pct. i samme periode, og antallet af cykler, der er steget med 11 pct.
”Det kan undre, at bilejerskabet og bilbestand i København forsat stiger, når antallet af ture i bil er faldende. Alt for mange biler holder stille det meste af tiden og optager plads. Plads i byen er en knap ressource, og noget af den plads kan udnyttes bedre, hvis flere bruger delebiler, cykel og kollektiv transport i stedet for bil,” siger Line Barfod.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune vil lukke magasinet AffaldKBH28.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil nu stoppe med at producere og uddele det fysiske magasin AffaldKBH til byens husstande. Beslutningen blev truffet i går på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde og kommer som følge af markant stigende distributionsomkostninger.
Nu starter byrumsforsøget på Vesterbro Passage14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. maj 2026 lukkes Vesterbro Passage for biltrafik. Det skal give plads til et byrumsforsøg, der undersøger, hvordan området kan fungere med mindre trafik – og mere plads til mennesker og ophold. Strækningen vil være lukket for biltrafik indtil december.
Flere og hurtigere lademuligheder på vej til københavnske elbilister23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan københavnske elbilejere se frem til flere lademuligheder i byen. Samtidig kan det også gå endnu hurtigere at få strøm på bilen. Københavns Kommune har netop afsluttet udbuddet af lynladere på fire forskellige lokationer. I alt er der mulig for op mod 32 lynladepunkter. Samtidig er der også flere normalladere på vej i byen.
Nye tal på byggesagsområdet: Sagsbehandlingstider i København godt på vej i mål6.3.2026 12:01:51 CET | Pressemeddelelse
KL har netop udsendt årets tal på byggesagsområdet, der viser, om København overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Borgmester glæder sig over udviklingen og retter nu fokus på at få lokalplanerne til at følge trop på den positive udvikling.
København og Frederiksberg kommuner: Glædeligt med ny håndsrækning til skybrudssikring23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop sendt et nyt lovforslag i høring, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at færdiggøre flere klimatilpasningsprojekter, som allerede er planlagt. Projekterne skal beskytte byer og borgere mod ødelæggende oversvømmelser, når kraftige regnskyl og skybrud rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum