’Kemisk fingeraftryk’ skal bidrage til at sikre fremtidens drikkevand

De seneste år har ny teknologi gjort forskere i stand til at finde langt flere informationer om hvilke stoffer, der er i grund- og drikkevand, end det hidtil har været muligt. Det er især såkaldte HRMS-analyser (højopløst massespektrometri), der i princippet kan identificere alle stoffer i en vandprøve, og dermed give prøven en form for unikt kemisk fingeraftryk.

Der er dog forskel på, hvilke HRMS-metoder man bruger i forskellige laboratorier, og det gør det svært at bruge resultaterne aktivt. Derfor har en lang række danske og tyske aktører slået sig sammen i projektet AQUAPLEXUS, hvor de vil udvikle og standardisere arbejdsgange og analysemetoder, som kan sikre ensartede resultater. Innovationsfonden investerer 13,75 mio kr. i projektet.

- Vi ser et kæmpe marked for standardiserede HRMS-analyser i fremtiden. Ikke alene i Danmark, men i hele verden, hvor efterspørgslen på øget viden om stoffer i miljøprøver er stigende. Der findes i dag ikke en standardiseret tilgang til denne type af analyser, så med udviklingen af en valideret og standardiseret metode er AQUAPLEXUS-projektet netop det, der skal til, for at vi kan gøre metoden kommercielt tilgængelig, siger Peter Bondgaard Mortensen, udviklingschef hos Eurofins Miljø som deltager i projektet.

AQUAPLEXUS-projektet har tre elementer - En kemisk analysemetode, et dataarkiv og et prioriteringsredskab:

1. Kemisk analyse: Udvikling af en valideret standardisering, fra prøvetagning til endeligt analyseresultat. Det skal sikre kvaliteten af resultater fra HRMS-analyser og samtidig gøre metoden kommercielt tilgængelig for alle aktører i grundvand-drikkevand-værdikæden.
   
   
2. Dataarkiv: Selvom HRMS-analyser kan identificere stort set alle stoffer til stede, kan de ikke gøre det på én gang. Derfor er det væsentligt at kunne gemme resultater og gøre dem tilgængelige for omverdenen. Det skal ske ved at etablere et nationalt dataarkiv til lagring af resultater fra de standardiserede analyser. Dataarkivet skal være tilgængeligt på eksisterende platforme, såsom Miljøportalen og GEUS’ Jupiter database.
   
   
3. Prioritering: HRMS-analyser kan give meget information om hvilke stoffer, der findes i en vandprøve, men ikke mængderne, hvor de kommer fra, eller om stofferne er et problem i forhold til at sikre grund- og drikkevand af god kvalitet. Der skal udvikles metoder til at vurdere koncentrationer og til at prioritere, hvilke stoffer der først skal sættes ind for.
   
   

Med AQUAPLEXUS-projektets værktøj bliver det muligt at komme med anbefalinger til, hvordan resultaterne kan anvendes i forskellige dele af grundvand-drikkevand-værdikæden.

- Vi glæder os til at udvikle et værktøj, der én gang for alle kan give et overblik over, hvad der er i vores grundvand og drikkevand – og samtidig både kan anvendes til at vurdere, hvilke indsatser, der er vigtige i forhold til at sikre den fremtidige vandressource. Det vil også hjælpe med at sikre de investeringer, der skal til. Det er vigtigt, at vi har partnere med fra både ind- og udland og dækker alt fra analysekemikere til myndigheder og vandforsyninger, siger statsgeolog ved GEUS, Claus Kjøller, der er projektleder for projektet.

Fakta:

Innovationsfondens investering: 13,75 millioner kroner
Samlet budget: 25,5 millioner kroner
Officiel titel: AQUAPLEXUS
Varighed: 4 år

Partnere:

• De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
• Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (KU-PLEN)
• De fem største vandforsyninger i Danmark (HOFOR, Aarhus Vand, Vandcenter Syd, TREFOR og Novafos)
• Miljøstyrelsen
• Danske Regioner
• Eurofins Miljø
• Plastindustriens Rørsektion (NPG Danmark)
• Danmarks Miljøportal
• DANVA
• Det Hydrologiske Institut i Tyskland (BFG)
• Miljøstyrelsen i Tyskland (UBA)
• Den tyske vandforsyning i Langenau (Zweckverband Landeswasserversorgung)