Udskudt tilskudspulje spænder ben for varmepumpesalget
Varmepumpepuljen, som oprindeligt skulle åbne i første kvartal af 2023, lader vente på sig. Det går ud over varmepumpesalget og vækker frustration hos VS Automatic A/S.

Åbningen af Energistyrelsens tilskudspulje til boligejere, der gerne vil skifte gamle varmeløsninger ud med en varmepumpe, er forsinket. Tidligere lød meldingen, at puljen på 238 mio. kroner ville åbne i første kvartal af 2023. Efter måneders uvished er det nu meldt ud, at den kommer i september måned.
Både ventetiden og uvisheden går ud over salget, fortæller Torben Steffensen. Han er direktør i VS Automatic A/S, der blandt andet forhandler varmepumper.
”Siden august måned har vi lavet tilbud på 200 varmepumper, som ikke er endt ud i et salg, fordi kunden har ønsket at vente, til puljen er åbnet,” siger han. ”Vi laver samme mængde tilbud som tidligere, men væsentligt færre salg, når der er en tilskudspulje i sigte.”
Husejere kan få mellem 13 og 20.0000 kroner i tilskud på en luft til vand-varmepumpe, som hos VS Automatic A/S typisk koster mellem 80 og 100.000 kroner.
Også brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne melder om et stop i salget blandt de medlemmer, der har bygget en forretning op omkring varmepumpesalg. Hele 85 % af medlemmerne angiver i en undersøgelse, at niveauet for kundehenvendelser er lavt eller meget lavt i første kvartal af 2023.
I forvejen præget af flere økonomiske ubekendte
Der er i forvejen flere økonomiske faktorer, der skal regnes med, når VS Automatic A/S skal lave et tilbud til en kunde. Og mange af de faktorer er – ligesom tilskudspuljens åbningsdato – usikre, forklarer Torben Steffensen.
Både gas- og elpriser er svingende og svære at forudse, og mange mangler også en afklaring på, om der kommer fjernvarme i deres område. Det er nemlig en forudsætning for få få tilskuddet, at der ikke skal være et tilbud om fjernvarme.
”Et tilbud til en husejer kan se ud på én måde den ene dag og så være helt anderledes, når tilskudspuljen åbner flere måneder efter,” siger Torben Steffensen. ”Vi vil rigtig gerne finde den rigtige løsning til kunderne, men det er svært med de forhold, vi har nu.”
Bakker op om en fradragsordning
Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne bør tilskudsordningen laves om, så den er lettere at gennemskue.
”Det nuværende system fungerer ikke, og det er værd at overveje, om ikke tilskuddene til både fjernvarme og varmepumper helt skal gentænkes, så puljerne ikke konstant løber tør, men er tilgængelige, når der er brug for dem i form af fradrag i stedet for puljer,” siger Troels Hartung, der er bæredygtighedschef hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
VS Automatic A/S og direktør Torben Steffensen bakker op om dette forslag.
”Med en fast fradragsordning ville både vi og vores kunder vide, hvad vi kan regne med,” siger Torben Steffensen. ”Vi laver rigtig mange tilbud, når de siger, at der kommer en pulje, men ingen ordrer. Og når puljen så åbner, får vi en hel masse ordrer oven i hinanden. Desuden har vi svært ved at holde prisen på tilbuddet, hvis der går for lang tid, før den endelige ordre laves.”
”Vi er indstillede på at omstille os efter de gældende regler, men vi har svært ved at tilpasse os politisk nøl,” slutter Torben Steffensen.
Bliv klogere på varmepumper og find VS Automatic A/S’ udvalg lige her: Derfor er en varmepumpe en god investering!
Nøgleord
Kontakter
Torben Steffensen
Tlf:+45 75 64 18 99Links
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Elinstallatør i Horsens giver en håndsrækning til unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet31.3.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VS Automatic fortsætter indsatsen for at hjælpe unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Siden 2019 har den østjyske elinstallatør været en del af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK, som er sat i verden for at danne relationer mellem virksomheder og udsatte unge.
Varmepumpepuljen åbner den 25. februar 202524.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen genåbner Varmepumpepuljen den 25. februar 2025, hvilket giver boligejere mulighed for at søge tilskud til installation af varmepumper. Reglerne for udbetaling af tilskud er blevet forenklet for at lette ansøgningsprocessen.
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
VS Automatic modtager for syvende gang i træk CSRpeople-mærket11.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne måned modtog VS Automatic A/S et anerkendende skulderklap fra HORSENS ALLIANCEN i form af CSRpeople-mærket 2025. Den horsensianske elinstallatør er en del af de 165 virksomheder, som i år har fået tildelt mærket – de har alle det til fælles, at de udviser særlig social ansvarlighed.
Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum