Kron Kommunikation

Nyt i Gøteborg: Liseberg åbner fantasifuldt hotel med ponykarrusel og rutsjebane i lobbyen og Clarion Hotel Draken får roof-top-bar på 34. etage

11.4.2023 08:43:00 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Gøteborgs kendte og elskede forlystelsespark, Liseberg, fejrer sine 100 år med manér, når de åbner et nyt stort hotel – Liseberg Grand Curiosa Hotel, som tager legen med ind i hoteloplevelsen. Et andet kulturelt mødested, Biograf Draken, som er hovedbiograf og festivalcentrum for Sveriges største filmfestival, bliver hjertet i Gøteborgs nye oplevelseshus og hotel, når det 34 etager høje Clarion Hotel Draken åbner i efteråret 2023.

Liseberg Grand Curiosa Hotel, med fantasifulde indretning i både lobby, restaurant og på værelserne.
Liseberg Grand Curiosa Hotel, med fantasifulde indretning i både lobby, restaurant og på værelserne.

Fantasi og leg flytter ind på Liseberg Grand Curiosa hotel

Når Liseberg Grand Curiosa slår dørene op, bliver det med en klassisk ponykarrusel fra 1923 i restauranten og en rutsjebane lige ned i lobbyen - en dør ind til fantasiens verden for legebørn i alle aldre. Det unikke hotel med 457 værelser åbner 22. april. Alle værelser er store med plads til fem til syv personer, og er man flere, er der mulighed for connecting doors mellem værelserne. Og der er ingen grund til at gå sulten eller tørstig i seng, hotellet byder på en stor restaurant med noget for enhver smag, og på taget en bistro og bar med udsigt over både forlystelsesparken og resten af byen. Har man brug for en stille stund, er der også en speak easy-bar, hvor man kan slappe af i en god lænestol.

Læs mere: www.liseberg.se/grandcuriosa/

Roof top-bar på 34. etage - Clarion Hotel Draken åbner i efteråret 2023

Gøteborgs skyline er under ombygning, og Hotel Draken, som åbner til efteråret, bliver byens højeste hotelbygning med sine 104 meter, 34 etager og 474 værelser. Hotel Draken bygger på et klassisk, kulturelt mødested i Gøteborg, Biograf Draken, som siden 1956 har samlet cineaster til den anerkendte Göteborg Film Festival og andre kulturbegivenheder. Biografen er der endnu, og den har fået selskab af, hvad der må kaldes et helt oplevelseshus med hotel, restauranter, spa samt møde- og konferencefaciliteter. På de to øverste etager indrettes en restaurant og roof top-bar med panoramavinduer og en fantastisk udsigt over byen og Gøteborgs levende havn. Kultur og koncerter bliver også en fast del af udbuddet med Draken Live, som byder på koncerter, stand-up og andre forestillinger.

Læs mere: www.nordicchoicehotels.se/hotell/sverige/goteborg/clarion-hotel-draken/

Om Gøteborg

Gøteborg blev grundlagt i 1621, og er Sveriges andenstørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt sit meget omfattende kulturliv og er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler. Se mere: https://www.goteborg.com.

Om Göteborg & Co.

Göteborg & Co's mission er, at få flere til at opdage og vælge Gøteborg som turismedestination. Det gøres gennem et bredt samarbejde på tværs af kommunens turismeaktører ved at lede og fremme udviklingen af Gøteborg som en bæredygtig destination så alle, der bor og arbejder i byen, drager fordel af en voksende turismeindustri. Se mere: https://goteborgco.se.

Nøgleord

Kontakter

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Flere danskere rejser til Vestsverige – nu starter efterårssæsonen med hummerfiskeri, lysfestival, fika, natur og spa23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere danskere holder ferie i Vestsverige. I juli steg antallet af danske overnatninger med 14 procent, og i årets første syv måneder var fremgangen knap 10 procent. Nu venter efteråret med oplevelser, der spænder fra lysfestival og fika til hummerfiskeri, skærgårdsliv, vandring og spa – flere af dem midt i danskernes efterårsferie i uge 42.

Oplev verdens højeste luciaoptog: Göteborg søger deltagere til den ultimative svenske julehygge22.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Julen skal være årets hyggeligste tid, men for mange er den i stedet blevet en af de mest stressende. Nu søger Göteborg internationale deltagere, der vil opleve svensk julmys – den afslappede og stressfrie julehygge, som er en vigtig del af den svenske jul. De udvalgte deltagere i den skræddersyede oplevelse The Ultimate Gothenburg Julmys Experience får blandt andet mulighed for at opleve et ægte svensk luciaoptog i Nordens højeste bygning, Karlatornet.

Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse

To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.

Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse

Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye