Ny podcast-serie skal gøre ferieturen sjovere for børn på bagsædet
Turen gennem sommerlandet på bagsædet i en mors og fars bil kan føles lang for mange børn. Når skolernes sommerferie starter udgiver Circle K derfor en række nye afsnit i den populære podcast-serie ”Børn på Bagsædet”, som skal gøre ferieturen sjovere for de 4-12-årige og give familien nogle oplevelser sammen. Podcasten er gratis og udkommer den 24. juni 2023 på Spotify og andre populære podcast-tjenester.

Udover de populære vittigheder, quizzer og røverhistorier, som de seneste to år er blevet lyttet til 370.000 gange, kommer Børn på Bagsædet som noget helt nyt også til at indeholde et nutidigt eventyr om LineLottes eventyrlige oplevelser på farten med sin moster.
Den tidligere tv-vært Morten Resen fra GoLittle, som har produceret podcasten for Circle K, fortæller, at meningen med podcasten er at give børn mere ro og flere åndehuller på farten, uden at det behøver foregå på en skærm.
”Vi har skabt Børn på Bagsædet for at bidrage til at styrke børns fantasi og skabe rammerne for mere kvalitetstid sammen med mor og far på ferien. En lang køretur med en podcast i højtalerne er en perfekt mulighed for at lære og have det sjovt sammen”, fortæller Morten Resen.
Især quizzerne og vittighederne er noget, som går rent ind hos det unge publikum og er medvirkende til en høj rating på over 4,4 ud af 5 mulige på nogle af de største podcast-tjenester. Samtidig er podcasten en rigtig god måde at være sammen på, når bilen ruller derudaf.
Hæfte med sommeraktiviteter
Ved besøg på en af Circle K’s 226 stationer over hele landet kan børnefamilier også hente et gratis 12-siders hæfte med sommeraktiviteter, som indeholder en masse sjove opgaver for børn, samt købe denne sommers børnemenu med mad, snacks og drikke for 39 kroner, hvoraf de fem kroner går ubeskåret til BørneTelefonen hos Børns Vilkår.
”Når du køber sommerens børnemenu støtter du samtidig Børns Vilkår med fem kroner. På den måde er du med til at støtte BørneTelefonen og hjælpe sårbare børn og unge,” siger kampagneansvarlig Annette Mørkeberg fra Circle K.
Børn på Bagsædet er gratis og de nye afsnit har premiere fra den 24. juni 2023, når skolernes sommerferie begynder, og kan høres i alle gængse podcast-apps.
Børn på Bagsædet kan også høres på: Circlek.dk/podcast
Fakta
- Børn på Bagsædet er Circle K ’s gratis podcast til børnefamilier.
- Lyduniversets mest populære serie hedder ’Køreturens Klogeste-quiz’, hvor man i familien kan konkurrere om at blive både bilens og køreturens klogeste. Der er også andre serier at lytte til – bl.a. ’Vittigheder til køreturen’ og ’Røverhistorier’.
- Podcasten er produceret af GoLittle og lavet så børn og voksne kan lytte sammen.
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comBilleder
Om os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 14.000 butikker og stationer og ca. 122.000 ansatte i 24 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. Vi arbejder målrettet med en bæredygtig omstilling af vores forretning og investerer massivt i lynladestandere til elbiler på vores stationer samt Power-to-X i form af e-metanol.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K og Too Good To Go udvider samarbejdet og fejrer vigtig milepæl26.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K har i samarbejde med Too Good To Go sikret, at mere end 350.000 poser med overskudsmad har fået nyt liv blandt danskerne – til glæde for kunderne og miljøet. Det svarer til en besparelse på over 945.000 kg CO2e – eller udledningen fra 164 flyture rundt om jorden. For at reducere madspild globalt udvides succesen nu til flere lande, så det bl.a. dækker Danmark, USA, Canada og senest Holland, Tyskland og Belgien.
Circle K når 500 lynladepunkter i Danmark og opjusterer målsætning10.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For knap fire år siden åbnede Circle K sin første ladeplads ved Slet i Aarhus, og siden er det gået stærkt. For siden december 2020 har Circle K sat turbo på opsætningen af lynladepladser, som netop har rundet nummer 500 ved Nordhøj i Køge.
Efter et års gennemrenovering åbner Circle K´s nye station på Ringstedvej13.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne har gjort deres indtog på vejene, og det har medført nye kundebehov ved de ’klassiske’ tankstationer. Derfor er Circle K’s nye topmoderne station også indrettet efter fremtidens infrastruktur, og efter mere end et års gennemgribende renovering af stationen, kan de mange tusinde bilister, som hver dag kører på strækningen mellem Osted og Roskilde, se frem til genåbningen af den nye station.
Circle K er klar med de første lynladere til lastbiler23.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får el-lastbiler bedre muligheder for nem og hurtig opladning på farten, når Circle K åbner sine første lynladepladser på hele 400 kW i Padborg, Skanderborg, Randers og Slagelse. Etableringen sker for at imødekomme det voksende antal eldrevne lastbiler på de danske veje, som sker hurtigere end forventet.
Circle K vinder HR-pris for at øge diversitet, inklusion og ligestilling26.9.2024 15:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Circle K hædres med HR-Prisen 2024 for sin store indsats for diversitet, inklusion og ligestilling i rekrutteringsprocessen. Med en ny rekrutteringsmetode har Circle K, som en af landets største brændstof- og convenience-kæder, erstattet traditionelle ansøgninger med en onlinetest, som kandidater kan udfylde på en mobil, tablet eller pc på blot 10-15 minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum