International musik- og kunstfestival udvider Aarhus' grænser under Festugen
Når Aarhus Festuge 2023 løber af stablen fra 25. august til 3. september, er det med et væld af koncertsteder og små musikfestivaler rundt i hele byen. Her skal man ikke mindst holde øje med Alter Festival.

Arrangørerne bag Alter kalder det selv for en "festival for grænsesøgende og eksperimentel interdisciplinær kunst" og for tredje år i træk er det lykkedes dem at trække et imponerende udvalg af internationale navne fra tidens alternative og eksperimenterende dele af musiklandskabet til Aarhus.
"Vi er virkelig glade for det samlede program for ALTER 2023, hvor vi kommer til at skabe en festivaloplevelse med både højaktuelle internationale artister, som normalt ikke kommer forbi Aarhus, såvel som nye lokale kunsterne", fortæller Jeppe Hofmeister Berg, kunstnerisk leder ved Alter.
I programmet kan man opleve alt fra queer-rap fra fænomet Mykki Blanco, Brother Mays UK Hip Hop, den virtuose saxofonist Bendik Giske, progressiv og eksperimenterende elektronisk fra henholdsvis Loraine James og Caterina Barbieri til uberegneligt art-punk fra Crack Cloud, stemningsfyldt post-rock af caroline og opdateret irsk folkemusik fra Lankum, som tidligere i år udgav det anmelderroste album 'False Lankum' og af legendariske The Pogues modtog skudsmålet "verdens bedste band".

Meget mere end en traditionel musikfestival
Hvor de to første to udgaver foldede sig ud i det gamle Amtssygehus, har Alter Festival 2023 spredt sig udover den aarhusianske geografi.
Det, arrangørerne selv betegner som "knudepunkter", tæller spillestedet Voxhall, Kunsthal Aarhus, ARoS, Møntmestergården i Den Gamle By samt kunstnerduoen iovermorgens udstillingsrum ved den gamle Aarhus Scooter butik i Klostergade.
TIl festivalen finder man således også en række eksperimenterende yngre kunstnere fra den danske samtidskunstscene såsom Rune Rosgaard og Therese Bülow. For det ville ikke være Alter, hvis ikke rammerne for musik, kunst og poesi blev revet ned og de kunstneriske udtryk blev godt blandet sammen på kryds og tværs.
Nye veje for kulturbyen Aarhus
Festivalen er i år blandt andet kurateret ud fra temaet "transformation". Og skal man op på de høje nagler, er Alter Festival ikke kun et forsøg på at rykke ved f.eks. Voxhalls traditionelle koncertrum, men kan også være med til at vise nye veje for Aarhus som kunst- og kulturby.
"Vi er utroligt glade for, at Alter Festival igen finder sted i forlængelse af Aarhus Festuge. For på mange måder spiller festivalen perfekt ind i Festugens eget ønske om at bruge kunsten til at rykke på normerne, forandre og samtidig øge sammenhængskraften i Aarhus", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Info om Alter Festival 2023
- Festivalen finder sted fra den 24. til 26. August.
- Partoutbilletter koster 595 kr., mens endagsbilletter kan købes for 300 kr.
- Billetter købes på Alters hjemmeside, hvor man også kan læse om det samlede lineup og venues.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder



Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge præsenterer jubilæumsplakat9.5.2025 08:57:49 CEST | Pressemeddelelse
Den danske surrealistiske kunstner Peter Larsen står bag den "tidløse" plakat til Aarhus Festuges 60 års jubilæum.
Unikt arkitekturløb vender tilbage i Aarhus Festuge29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Arkitekturløb finder for tredje år i træk sted under Aarhus Festuge. Deltagerne kan se frem til at løbe gennem flere af Aarhus' ikoniske bygninger, kendte kulturinstitutioner og nye bydele.
Aarhus Festuge åbner programtilmelding til 60-års jubilæum11.4.2025 08:44:58 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan alle i Aarhus og omegn byde ind med arrangementer til Festugens 60-års jubilæumsfejring.
Aarhus Festuge afslører tema for 60-års jubilæum11.9.2024 09:59:20 CEST | Pressemeddelelse
60 år er "ingen alder".
Festugen gik unormalt godt8.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus har sjældent summet så meget som til årets Festuge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum