Lægeforeningen: Godt nyt, at der nu skal sikres flere speciallæger
Lægeforeningen tager pænt imod, at Sundhedsstyrelsen med en ny dimensioneringsplan vil sikre 100 ekstra speciallæger de næste to år. ”Positivt nyt, for der mangler i den grad speciallæger. Men det kan ikke stå alene. Lige så vigtigt er det, at vi får lavet den analyse, der nu er lagt op til, så vi på sigt får de speciallæger, vi har behov for, og så vi sikrer, at de læger, vi i dag uddanner også bliver speciallæger,” siger formand Camilla Rathcke.
Efter pres fra Lægeforeningen er der nu udsigt til, at flere læger kan blive speciallæger. En ny dimensioneringsplan plan åbner for, at der samlet sikres 100 ekstra forløb i 2024-2025, hvilket betyder 100 speciallæger mere. Det får en god modtagelse af Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
”Vi har fra lægeside i årevis presset på for, at flere læger skulle kunne blive speciallæger. At sikre at alle læger kan specialisere sig, er en afgørende forudsætning for, at vi i de kommende år kan give de mange flere patienter den nødvendige behandling. 100 ekstra speciallæger løser ikke problemet, men er et godt første skridt i den rigtige retning,” siger Camilla Rathcke.
Uden grundig analyse kommer vi ikke i mål
Lægeforeningens formand understreger, at de ekstra uddannelsesforløb skal ses i sammenhæng med den analyse af behovet for flere speciallæger, som er en del af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner.
”Nu skal der sættes gang i en grundig analyse af, hvor mange og ikke mindst hvilke speciallæger, der bliver brug for i de kommende år i et presset sundhedsvæsen under konstant forandring. Det er helt afgørende, at de lægelige ressourcer bruges rigtigt, og det indebærer, at alle læger sikres mulighed for at blive speciallæge,” siger Camilla Rathcke.
Godt nyt for psykiatrien, dårligt nyt for almen praksis
Hun roser, at den nye dimensioneringsplan lægger op til at uddanne flere speciallæger til psykiatrien.
”At uddanne flere speciallæger til alle dele af psykiatrien er nødvendigt for at komme i mål med tiårsplanen for psykiatri. Det er opløftende, at man nu tager skridt til det. Men desværre er der er ikke udsigt til at øge antallet af speciallæger i almen medicin, altså de speciallæger, som bliver praktiserende læger. Det harmonerer dårligt med det politiske mål om flere praktiserende læger,” siger Lægeforeningens formand.
Regionerne skal forbedre rekrutteringen
Men ifølge Camilla Rathcke, kan det ikke stå alene at sikre flere speciallæger. Regionerne skal være meget mere aktive i deres rekrutteringsindsats overfor læger, som står overfor at skulle vælge speciale og forløb, påpeger hun.
”Regionerne skal sikre, at uddannelseskvaliteten bredt set er god nok på afdelingerne, så det ikke ender med en ”ond cirkel”, hvor pressede afdelinger afholder læger fra at søge forløb hos dem. Aktiv rekruttering kan lade sig gøre, viser bl.a. erfaringer fra Region Nordjylland,” siger hun.
Kontakter
Lisbet Vestergaard MarekPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:26662134lvm@dadl.dkFølg pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen
Læger om ny sundhedsreform: God forstærkning af det nære sundhedsvæsen, men flere speciallæger er afgørende15.11.2024 11:46:31 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen
Læger om regeringens sundhedsudspil: Flere speciallæger, ny struktur i Øst og solidt økonomisk fundament giver godt afsæt for nødvendige forbedringer af sundhedsvæsenet18.9.2024 11:30:36 CEST | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, FAS, PLO og Yngre Læger
Lægeforeningen lancerer interaktiv platform om danskernes sundhedspolitiske holdninger17.9.2024 09:23:38 CEST | Pressemeddelelse
Det dugfriske ”Danskernes Sundhedspolitiske Barometer” kortlægger befolkningens bekymringer og forventninger til sundhedsvæsenet. Nu kan alle dykke ned i tallene.
Lægeforeningen: Regeringens finanslovsudspil skuffer på sundhed30.8.2024 11:32:35 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens netop fremlagte forslag til finanslov for 2025 må vi kigge længe efter flere speciallæger i psykiatrien, som ellers i den grad mangler, og trods kritik af flere omgange fra Rigsrevisionen er der heller ikke lagt op til et løft af de palliative tilbud, der skal sikre en værdig død. Regeringen bør sætte penge af til at løfte det palliative område – det vil sige alle aspekter af lindrende behandling – til patienter med uhelbredelige og livstruende sygdomme, understreger Lægeforeningens formand. ”Behovet for ressourcer til det palliative område er slået fast mange gange, sågar af flere omgange i form af udtalt kritik fra Rigsrevisionen. Det ærgrer mig meget, at regeringen ikke har fokus på at sætte ind med ressourcer, der sikrer palliative tilbud, vi kan være bekendt. Det burde være omdrejningspunktet for den politiske debat om en værdig sidste tid,” siger Camilla Rathcke. Behov for flere speciallæger – især til psykiatrien Hun påpeger også, at selvom psykiatrien med rette
Hanne Rolighed Christensen modtager Lægeforeningens Ærespris 202424.5.2024 20:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Pensioneret cheflæge, ph.d., klinisk lektor Hanne Rolighed Christensen tildeles dette års ærespris på grund af sit enestående arbejde med at udvikle klinisk farmakologi og være bannerfører for rationel farmakoterapi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum