VS Automatic

Oplev en elektronisk tidslomme på Industrimuseet

Del

Det er spændende at få utraditionelle opgaver en gang imellem, og VS Automatic A/S fik i starten af året en anderledes anmodning. Industrimuseet i Horsens skulle i gang med at renovere og opdatere arbejderboligerne, som repræsenterer 1950’erne og 1970’erne. Hver etage er en tidsrejse gennem den almindelige, danske arbejders liv.

Stikkontakter fra 1950'erne og 1970'erne.
VS Automatic A/S har sørget for elinstallationerne i Industrimuseets nyrenoverede udstillinger. Her kan de besøgende blandt andet opleve stikkontakter, som de så ud i hhv. 1950'erne og 1970'erne.

VS Automatic A/S har gennem årene etableret et godt samarbejde med Industrimuseet, så elektrikerne kender museets bygninger og installationer rigtig godt. Opgaven var blandt andet at lave skjulte elinstallationer, for før i tiden var der ikke så mange stikkontakter, som der er i dag. Desuden skulle der installeres gamle stikkontakter fra 50'erne og 70'erne.

Museumsinspektør Matilde Jansen har kun ros at give elektrikerne.

”De var gode til at komme med løsningsmuligheder og fik installeret stikkontakter, der passer til den tid, etagen skal vise. Det har været et godt samarbejde med et fint resultat” fortæller Matilde Jansen.

Elektroniske løsninger sørger for en autentisk oplevelse
De besøgende kan også opleve flere AV-installationer, som VS Automatic A/S har sørget for strømmen til. De kan blandt andet se TV-udsendelser og lytte til tidens toner på gamle LP’er fra 1975. I 1955-afdelingen kan besøgende prøve radioen med datidens programmer og opleve 1950’erne kønsroller i det interaktive dukkehus. Museet har skabt såkaldte soundscapes, dvs. lydlandskaber, hvori besøgende lytter til det hverdagsliv, familierne havde i gamle dage. Det er samtaler mellem familiemedlemmer og lyden af fx en symaskine eller opvasken, der bliver taget.

De interaktive tiltag er med til at gøre oplevelsen meget autentisk, da man som besøgende får et levende indblik i det pågældende årtis familie- og arbejdsliv.

Publikum kan se de fint restaurerede boliger fra fredag den 16. juni 2023. Tag familien og børnene med på en fascinerende tidsrejse denne sommer!

VS Automatic A/S kan også hjælpe med dine stikkontakter: Specialister i alle elopgaver.

Læs mere om Industrimuseet på deres hjemmeside lige her.

Kontakter

Links

Om VS Automatic

Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.

Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.

Følg pressemeddelelser fra VS Automatic

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VS Automatic

Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye