Tidligere folketingsmedlem bliver ny sundhedspolitisk chefkonsulent i Muskelsvindfonden
Det er Anne Honoré Østergaard, tidligere folketingsmedlem for Venstre, som fremover skal sætte sundhedspolitik på dagsordenen for Muskelsvindfonden.

Gennem de seneste år har Muskelsvindfonden oplevet en række sundhedspolitiske problemstillinger, og derfor opruster foreningen nu på den sundhedspolitiske front. Foreningen ansætter Anne Honoré Østergaard som ny sundhedspolitisk chefkonsulent til september 2023.
Anne Honoré Østergaard har siddet knap 4 år i Folketinget og været medlem af Folketingets Sundhedsudvalg og er i dag regionsrådsmedlem i Nordjylland.
- Jeg glæder mig til være med til at få muskelsvind højere op på den sundhedspolitiske dagsorden. Det er en patientgruppe, der nemt kan overses i et presset sundhedsvæsen. Som politiker har gennem årene været imponeret over Muskelsvindfondens konstruktive politiske tilgang, og jeg ser frem til at løfte den ind på det sundhedspolitiske område.
Medicinsk behandling i Danmark halter bagud
I Muskelsvindfonden glæder direktør Henrik Ib Jørgensen sig over ansættelsen:
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Muskelsvindfonden i de senere år har haft mere en svært ved at få Danmark overbevist om, at vi skal tilbyde medicinsk behandling til mennesker med muskelsvind på samme niveau som andre lande i Europa. Samtidig oplever vi, at vores medlemmer ikke mødes med rette kompetencer, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet i selv meget banale spørgsmål, og det kan have store konsekvenser, fortæller Henrik Ib Jørgensen og fortsætter:
- Vi har med Anne fundet en stærk profil, der kan gå på tværs af de sundhedspolitiske udfordringer og løfte dem ind de rette steder.
Første opgave er en national plan for muskelsvind
Annes første opgave bliver derfor at samle faglige og politiske kræfter for netop at realisere Muskelsvindfondens ønske om, at Danmark får en national plan for det neuromuskulære område.
En plan, som skal være med til at forankre vigtig faglig viden herhjemme, stimulere forskningsmiljøet og i sidste ende sikre patienterne bedst mulig og højt specialiseret behandling. Målet med planen er netop, at mennesker med muskelsvind mødes af den bedste og mest højt specialiserede ekspertise, og at adgangen til nye behandlinger til muskelsvind bliver lettere, selv om datagrundlaget aldrig kan blive lige så omfattende som til store brede folkesygdomme.
Om Anne Honoré Østergaard
Anne Honoré Østergaard er 42 år og bor i Nørresundby nord for Aalborg.
Uddannet erhvervsjurist (cand. Merc. Jur.), og hun har været folkevalgt politiker for Venstre siden 2014.
Regionsrådsmedlem i Nordjylland
Anne starter i Muskelsvindfonden den 1. september 2023
Nøgleord
Kontakter
Gitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
gitte@muskelsvindfonden.dkBilleder
Links
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en medlemsforening stiftet af Evald Krog i 1971.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Et godt liv med muskelsvind kommer ikke af sig selv. Hos os handler det om medlems-, forældre- og pårørendegrupper, om netværk, om lejre, om aktiviteter og rådgivning, men først og fremmest handler det om venskaber, fællesskaber og skab det selv.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Crip Akademiet vil samle handicapbevægelsen og skabe politisk forandring24.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at handicap bliver en del af kommunalvalgets dagsorden? Det spørgsmål er udgangspunktet for Crip Akademiet som er et nyt site for aktivisme og samling på handicapområdet. Digter Caspar Eric og formand for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersen står bag initiativet.
Unge med handicap skaber YouTube-succes: Nu bliver kanalen permanent6.9.2025 06:59:58 CEST | Pressemeddelelse
YouTube-kanalen Spor23 har skabt et digitalt fællesskab og en medieplatform for unge med muskelsvind. Med over 1,4 millioner visninger og 3.870 abonnenter bliver kanalen nu en permanent del af Muskelsvindfondens aktiviteter.
Nøgenhed i gadebilledet udfordrer vores blik på kroppen25.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 35 og 36 kan københavnere møde portrætter af nøgne mennesker med handicap i bybilledet. Billederne er taget af fotograf Petra Kleis og bliver vist på byens plakatsøjler som en del af kampagnen Pærfekt, der både udfordrer vores forestillinger om kroppen – og minder os om, at vi ikke skal være perfekte, men pærfekte med æ.
På hjul af Grøn Koncert: Tidligere landsholdsspillere cykler som ambassadører for Forskelsfeltet29.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfondens cykelfelt Forskelsfeltet har netop afsluttet sin debut på hjul af Grøn Koncert, og feltet har samlet over 485.000 kr. ind til Muskelsvindfonden. Med på turen var både engagerede deltagere og kendte sportsprofiler, som cyklede fra by til by for at sætte fokus på forskning, fællesskab og fremtid.
Ny cykeloplevelse på hjul af Grøn Koncert: Når fællesskab, festival og formål følges ad8.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskelsfeltet er Muskelsvindfondens nye cykelfelt, hvor deltagerne kombinerer landevejscykling med livemusik, fællesskab og ikke mindst en sag, der virkelig rykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

