Ny markedschef i OK Transport
Claus Skipper bliver ny markedschef for transportområdet i OK. Den tidligere salgschef fra Continental kommer med stor erfaring fra transportbranchen. Han tager over for den mangeårige markedschef, Henrik Dehn, der dog fortsætter lidt endnu

Claus Skipper er 1. juni tiltrådt som markedschef for transportområdet i OK. Indtil nu har han kørt tæt parløb med den afgående markedschef, Henrik Dehn, som officielt træder tilbage 1. september efter mere end 11 år som markedschef i OK.
”I OK er vi glade for at kunne byde Claus Skipper varmt velkommen. Vi ser ham som det perfekte match, så vi fortsat kan sikre en stærk, god og solid udvikling på transportområdet. Claus har bevist, at han kan skabe flotte resultater uden at gå på kompromis med medarbejdertilfredsheden og ikke mindst kundetilfredsheden, og derfor er jeg sikker på, at han er den rette til at løfte opgaven,” siger Claus Linnemann, OK’s markedsdirektør for erhvervsområdet.
”Der skal samtidig lyde en stor tak til Henrik Dehn, der igennem mere end 11 år har udviklet transportforretningen markant og sammen med sit team har skabt flotte resultater,” tilføjer han.
Fremtidens energiløsninger i fokus
I transportsektoren er der et stigende fokus på at implementere grønne og innovative løsninger for at imødekomme fremtidens transportbehov. Claus Skipper ser frem til at tage fat på udfordringerne sammen med sit nye team.
”Det er fantastisk at vende tilbage til energi- og transportsektoren, ovenikøbet til OK, som i dag er markedsleder på transportområdet, og Henrik Dehn har været god til at dele ud af sin erfaring og ekspertise i den første tid,” siger Claus Skipper og fortsætter:
”Fremtidens energiløsninger byder på en bred vifte af muligheder til transportkunderne, herunder e-mobilitet, hvilket jeg ser meget frem til at skulle lede OK ind i sammen med mine gode kolleger i OK Transport.”
Én af disse kolleger bliver Henrik Dehn, der imidlertid fortsætter i OK. Han skal i den kommende periode fokusere på OK’s introduktion af ladeløsninger til den tunge transport.
”Efter mere end 40 år i olie- og energibranchen er det tid til, at jeg lige så stille trækker mig tilbage for at fokusere på andre ting. Inden jeg trækker mig helt tilbage, ser jeg frem til at igangsætte OK’s introduktion af el-ladeløsninger til den tunge transport,” siger Henrik Dehn.
Til efteråret vil skiftet blive markeret med en officiel reception, hvor man kan sige farvel til Henrik Dehn og hilse på Claus Skipper.
Om Claus Skipper:
Claus har brugt størstedelen af sin karriere i transportbranchen og har derfor mange års erfaring fra flere forskellige transportvirksomheder, herunder Continental, Iveco Buses, Evobus og Shell. Claus er 47 år og bor sammen med sine to børn i Dragør. I sin fritid nyder han sit sommerhus i Nordjylland, hvor han også oprindelig stammer fra, og så er han desuden engageret i frivilligt arbejde i den lokale idrætsforening.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Foråret forbedrer rækkevidden: Sådan kører du længere i elbilen5.5.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Varmere vejr giver automatisk ekstra kilometer til elbilen – og der er flere enkle tricks, der kan gøre din rækkevidde endnu bedre
OK får ny presse- og kommunikationschef1.5.2025 11:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Jens Bomholt bliver pr. 1. maj 2025 ny presse- og kommunikationschef i OK. Han kommer med stor erfaring inden for public affairs og skal styrke OK’s strategiske kommunikation og positionering i den offentlige debat
Ny ladestation til tung transport i Sdr. Borup – og flere er på vej30.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OK er godt i gang med at skabe et landsdækkende ladenetværk til den tunge transport, og nu åbner endnu en ladestation. Med den nye lademulighed i Sdr. Borup bliver det nemmere for vognmænd at lade op på farten og tage del i omstillingen
Ny OK-ladepark på vej i Haverslev – tæt ved motorvejen28.4.2025 09:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK bygger en ny ladepark i nærheden af afkørsel 33 ved E45-motorvejen i Haverslev. Målet er at give elbilister nem og hurtig adgang til opladning på farten
OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker14.4.2025 09:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum