
Kom til fotoudstilling i bygge- og anlægsbranchen på Folkemødet
Med fotoudstillingen ”Alle Talenter i Spil” sætter DI Byggeri fokus på diversiteten i bygge- og-anlægsbranchen. Branchen rummer alle uagtet social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer. Fotoudstillingen giver et indblik i den diverse hverdag på byggepladsen, og på den samfundsmæssige rolle som byggebranchen løfter.
Med fotoudstillingen ”Alle Talenter i Spil” sætter DI Byggeri fokus på diversitet og inklusion og på den store samfundsopgave, som bygge- og anlægsbranchen løfter, men også på at branchen er et sted, hvor der er interessante job for alle.
- Vi har valgt at lave en fotoudstilling, som skal vise, hvordan bygge- og anlægsbranchen er helt unik, når det gælder bredden i de mennesker den favner. Her er plads til alle fra unge talenter over mennesker med lang erfaring i bagagen til personer, som tidligere har levet et liv på kanten. DI Byggeri giver med fotoudstillingen et vigtigt indblik i de mennesker, som alle arbejder for, at vi har veje at køre på og huse at bo i, siger Anders Stouge, direktør DI Byggeri.
Netop bygge- og anlægsbranchen er én af de mest mangfoldige brancher. Den rummer mange medarbejdere og ansatte med mange forskelligheder – både i forhold til social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer. På et punkt halter bygge- og anlægsbranchen dog bagefter, nemlig i forhold til kønsdiversitet.
- Tidligere var byggepladserne et sted med tungt og beskidt arbejde. Et arbejde, som nogle ville kalde ”et typisk mandearbejde”. Sådan er det langt fra i dag. Vi har en opgave med at formidle, at byggeriet også et sted med mange spændende jobs for kvinder, forklarer Anders Stouge.
Om end diversitet dækker over langt mere end blot kønsdiversitet, og det er vigtigt med et bredt fokus på forskellige mangfoldighedsaspekter i virksomhedernes arbejde med diversitetsagendaen, så har bygge- og anlægsbranchen et arbejde i at få kvinderne med ombord.
I Danmark udgør kvinder kun 9 pct. i bygge- og anlægsbranchen– og i fag som tømrer og murer er det under 1 pct. Branchen går derfor glip af næsten halvdelen af talentmassen, som det samlede arbejdsmarked har at byde på. En fokuseret indsats skal øge rekrutteringsbasen for virksomhederne, så den i endnu højere grad afspejler samfundets sammensætning, og bliver et sted, hvor unge kvinder også kan se sig selv arbejde.
- Arbejdet med diversitet og inklusion er et vigtigt konkurrenceparameter for alle virksomheder. Det kan være en katalysator for udvikling, succes og vækst – lokalt og globalt. Det er afgørende for en virksomheds konkurrenceevne at have adgang til kvalificerede og talentfulde medarbejdere. Forskellige medarbejdere bringer forskellige erfaringer og perspektiver med sig, som virksomheder kan få gavn af, siger Carsten Hoeck, direkør i Loxam, der ikke skulle bruge mange minutter på at beslutte sig for at være med i initiativet.
Fotoudstillingen viser, hvordan bygge- og anlægsbranchen allerede tager et stort samfundsansvar i forhold til skabe et mangfoldigt og inkluderende miljø.
- Når jeg ser udstillingen, kan jeg ikke undgå at blive stolt over virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. De yder en kæmpe indsats for at styrke inklusionen. En indsats som desværre har det med at blive overset. Jeg håber, at udstillingen kan åbne folks øjne for det store samfundsansvar, branchen løfter, siger Anders Stouge.
Og så er målet at inspirere kvinder til at blive en del af branchen og håndværkerfagene, så vi kan være stolte af den store mangfoldighed i bygge- og anlægsbranchen, også når vi måler på kønsdiversitet. Vi skal have alle talenter i spil.
Information om fotoudstillingen:
Fotograf: Anders Brogaard
Titel: Alle Talenter i Spil
Formål: Fotoudstillingen Alle Talenter i Spil sætter fokus på den store diversitet i bygge- og-anlægsbranchen. Netop bygge- og anlægsbranchen er én af de mest mangfoldige brancher. Den rummer alle uagtet social baggrund, uddannelsesniveau, etnicitet, fysiske og psykiske udfordringer mv. På et punkt halter bygge- og anlægsbranchen dog bagefter, nemlig kønsdiversitet. DI Byggeri ønsker at vise både den store samfundsopgave, som branchen løfter og på, at branchen også er et sted, hvor der er interessante jobs for kvinder.
Placering: Bag ved ledelsesscenen:
Baggrunden for udstillingen:
Mange kvinder i byggeriets skurvogne er i dag af den todimensionelle slags. I en kalenderversion, hvor man ikke er i tvivl om, hvad som gemmer sig bag det sparsomme tøj. DI Byggeri mener, at den type kalendere hører fortiden til, da det er et forældet kvindesyn, som også kan være medvirkende til at afholde kvinder fra at søge arbejde i byggebranchen
Det er rigtig ærgerligt, for byggeriet er også et branche med mange spændende jobs for kvinder. Og samtidig er bygge- og anlægsbranchen blandt de mest mangfoldige, når det gælder at finde plads til forskellige mennesker, som indimellem kan have udfordringer med at finde plads på arbejdsmarkedet f.eks. de ikke-boglige, flygtninge, tidligere indsatte mv. Kvinder skal altså også føle sig velkomne i branchen!
DI Byggeri har derfor valgt at igangsætte et utraditionelt tiltag og taget sagen i egen hånd og lavet fremtidens skurvognskalender. En kalender, som viser den brede mangfoldighed i branchen, og som forhåbentlig kan sætte gang i nogle andre snakke i skurvognen, og ikke mindst bidrage til at vise, at branchen også kan være for kvinder.
Fotoudstillingen er født ud af billederne til kalenderen og modellernes baggrundshistorier. Selve vægkalenderen bliver officielt lanceret til DI’s topmøde 2023.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt Sofie Honoré Hansen på tlf. 2465 7639 eller sohh@di.dk
Om DI Byggeri
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune10.3.2025 10:32:44 CET | Pressemeddelelse
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.
Danske Tegl bliver en del af DI Byggeri5.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Tegl flytter fra 1. august 2025 foreningens sekretariatsbetjening til DI Byggeri. Foreningens nuværende administrerende direktør, Gitte Krusholm Nielsen benytter - efter snart 10 år på posten - anledningen til at søge nye udfordringer. Gitte Krusholm Nielsen fortsætter på posten frem til 1. august.
Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk
Se listen: Så meget skal der renoveres i Sydjylland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Også i Sydjylland venter der en stor opgave, viser en spritny analyse fra Dansk Industri.
Se listen: Så meget skal der renoveres på Sjælland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Og også på Sjælland venter der en stor opgave, viser en ny analyse en fra Dansk Industri.