Ses vi senere i dag? på Folkemødet?
I dag kl. 13.00 stiller vi sammen med DHF og Wonderful Copenhagen spørgsmålet:
Er store sportevents i Danmark guld værd?
Også i dag kl. 15.00:
Grøn omstilling i idrætten. Hvem har ansvaret? - Megaevents eller foreningerne?
Kom og lyt, deltag i debatten, overrask os med dine tanker! Vi ses på Kæmpestranden, J37

DEBAT 1: ”Er store sportevents i Danmark guld værd?”
Torsdag den 15. juni. kl. 13.00 – 13.45.
Panelet:
- Henrik Brandt, IdrætsPlatformen
- Lars Lundov, Direktør, Sport Event Denmark
- Kim Valentin, MF, Venstre
- Mia Nygaard, Kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
- Morten Stig Christensen, formand, Dansk Håndbold Forbund
Er store sportevents i Danmark guld værd?
Sommeren 2022 går over i historien som gul folkefest med afvikling af Tour de France-start i Danmark. Dertil kommer en række flagskibsevents på dansk grund de seneste år som VM Ishockey, EM Fodbold, VM Ridesport, VM Håndbold mv. Og opbakningen tyder på at danskerne er vilde med sportsevents i Danmark!
Hvad skal den næste sportslige folkefest være? Bidrager sportevents til mere fællesskabsfølelse blandt borgere? Er sportevents en god økonomisk investering for samfundet? I hvor høj grad kan Christiansborg bidrage med betydelig ekstra finansiering til særligt krævende events? Og kan danske værtskaber være et modsvar til, at internationale sportevents havner i totalitære stater?
DEBAT 2: Grøn omstilling i idrætten
Torsdag den 15. juni kl. 15-15.45
Panelet:
- Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune
- Allan Tambo Christiansen, Eventmanager, Aarhus Events/The Ocean Race Stopover
- Ann Lykke Davidsen, HR og Kommunikationschef, DHF
- Rikke Rønholt Albertsen, bestyrelsesmedlem med bæredygtighed som ansvarsområde i Danmarks Idrætsforbund
- Sofie Randel, Indehaver og rådgiver af Rethink
Grøn omstilling i idrætten. Hvem har ansvaret? - Megaevents eller foreningerne?
Grøn omstilling kræver ny adfærd. Internationale sportevents har enormt potentiale til at skabe opmærksomhed på klimavenlige løsninger, men hvordan får vi skabt et samspil med foreningslivet, så enkeltstående events og hverdagslivet i klubber og foreninger kommer til at spille sammen i den grønne omstilling?
Bør vi ikke forpligte os selv og hinanden på, at den grønne omstilling bliver et fælles ansvar, hver dag året rundt?
Internationale sportevents er et gigantisk talerør. Der er fuld opmærksomhed fra medier, fra organisationer og fra borgerne. Så hvorfor ikke kræve, at tiltag der skabes under et event, får rødder ud i vores civilsamfund? Og hvorfor ikke kræve, at store events omfavner de mange grønne initiativer, som allerede sker i foreningslivet?
Når det gælder idrætten, er det oplagt at kræve en plan for implementering af tiltag både til events og ud i vores foreningsliv.
DIF tæller knap 2 millioner medlemmer -så hvordan får vi skabt en bevægelse der aktiverer alle?
Er events en indgang vi kan bruge? Hvem skal sikre økonomien i at implementere omstillingen ude i foreningslivet? Hvordan skaber vi et forpligtende samarbejde? Det er nogle at de spørgsmål, vi vil komme omkring. Vi løser det ikke ved denne debat, men vi skal starte et sted, og at stille spørgsmål er et godt sted at starte. Kom og lyt, deltag i debatten, overrask os med dine tanker!
Venlig hilsen
Sport Event Denmark, Wonderfull Copenhagen, Dansk Håndbold Forbund
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
2024 var et godt sporteventår i Danmark5.5.2025 14:42:26 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev endnu et markant år for Danmark som værtsnation for internationale sportevents. Med støtte fra Sport Event Denmark blev i alt 15 internationale events afviklet i 11 danske værtsbyer og kommuner – fra Frederikshavn i nord til Hvide Sande i vest, Svendborg på Fyn og flere steder i hovedstadsområdet.
EM i badminton rundes af med succes – nu ser Horsens frem mod Thomas & Uber Cup 202613.4.2025 21:46:06 CEST | Pressemeddelelse
Forum Horsens har netop lagt gulv til en uges intens, international badminton i international klasse. EM i badminton 2025 er blevet en organisatorisk succes, og partnerskabskredsen bag begivenheden – Badminton Danmark, Horsens Kommune, Sport Event Denmark og Badminton Europe – sender nu takken videre til alle, der har bidraget til den festlige og professionelle afvikling.
Charlotte Sørensen europamester i 3-Bande Carambole og nr.1 på verdensranglisten6.4.2025 18:44:06 CEST | Pressemeddelelse
Baller, køer og kæmpe fællesskab: EM i 3-Bande Carambolebillard blev en kæmpe succes i Aarhus: Der blev sendt tusindvis af baller afsted, lavet trickshots med publikumsjubel – og måske vigtigst af alt: skabt nye fællesskaber, grin og spilleglæde på tværs af alder og baggrund, da EM i 3-Bande Carambole rullede hen over Dokk1 i Aarhus fra 28. marts til 5. april.
EM i badminton 2025: International badmintonfest nærmer sig – pressen kan nu akkreditere sig3.4.2025 08:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger forvandles Horsens til centrum for europæisk topbadminton, når EM for individuelle løber af stablen i Forum Horsens fra den 8. til 13. april 2025. Badmintonfans fra hele Europa retter blikket mod Horsens, hvor nogle af de største stjerner på den europæiske badmintonhimmel kæmper om medaljer – og medierne inviteres til at følge det hele tæt.
Billetsalg åbent: Se Europas top 3×3 basketballspillere på Ofelia Plads.24.2.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan basketballfans og sportsentusiaster sikre sig en plads til en af årets mest intense og actionfyldte sportevents! Billetsalget til FIBA 3×3 Europe Cup 2025 er officielt startet. Fra den 5.-7. september 2025 vil Ofelia Plads i hjertet af København danne rammen om europamesterskabet i en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum