Comwell A/S

Comwell er aktuel med ny uddannelse: ’Green Chef’

Del

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har – som led i koncernens ambitiøse ESG-plan – lanceret en uddannelse for Comwells kokke. Uddannelsen hedder Green Chef. Første hold af kokke har netop gennemført begge moduler med stor succes. Green Chef har fokus på optimal råvareudnyttelse, mindre madspild og flere planterige retter, som Comwell arbejder fokuseret med, og som i høj grad drives af medarbejderne i de enkelte hotelkøkkener. Det kræver et højt fagligt niveau hos alle.  

Comwell uddanner løbende sine medarbejdere i madspild og bedre råvareudnyttelse, så mindst muligt går til spilde i køkkener og restauranter. Uddannelsen Green Chef, der har fokus på madspild, planterig kost, CO2-udledning og optimal råvareudnyttelse, er netop blevet trykprøvet af første hold Comwell-kokke.

Green Chef er udviklet af Comwell i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og er opbygget på et fundament af både teoretisk viden, praktiske workshops og faglige indlæg fra eksterne eksperter.

”Vi har arbejdet målrettet på at reducere vores madspild gennem mange år. Det arbejde er i høj grad drevet af vores medarbejdere ude i køkkenerne, og det stiller store krav til deres faglighed. Det er vores ansvar som koncern at skabe de helt rette forudsætninger for, at vores medarbejdere kan dygtiggøre sig i den nødvendige udstrækning. Derfor har vi udviklet Green Chef,” fortæller Mai-Britt Jensen, Sustainability Direktør i Comwell Hotels.

Comwell har et ambitiøst mål om at reducere sit madspild til maksimalt at udgøre 15 % i 2030 inklusive madaffald fra produktionen.

Bælgfrugter skal smage, så fuglene synger

Udover at have fokus på reduktion af madspild handler Green Chef også om optimal udnyttelse og ikke mindst om tilberedningen af de rette råvarer. Første modul af Green Chef zoomer især ind på bælgfrugter, som Comwell i stigende grad har på menuerne på kædens 19 venues.

”Bælgfrugter skal helst udgøre 100 gram af den daglige kost per person ifølge de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen. Bælg kan i høj udstrækning erstatte kød. Og derfor arbejder vi aktivt med at blive dygtigere og dygtigere til at få bælgfrugterne til at smage, så fuglene synger. Og retterne skal også være så indbydende visuelt, at gæsterne ikke kan lade sagerne stå,” lyder det fra Rasmus Rasmussen, Executive Chef i Comwell Hotels og en af underviserne på Green Chef-uddannelsen.

Andet modul af Green Chef har fokus på det klimavenlige køkken – herunder energioptimering, CO2-udledning og affaldshåndtering.

Det er Comwells mål at være CO2-neutrale i egen drift i 2030. Her spiller det blandt andet en rolle, hvilke råvarer hotelkæden bruger i køkkenerne, understreger Sustainability Direktør Mai-Britt Jensen: ”Bælgfrugter belaster betydeligt mindre i det samlede CO2-regnskab end kød. Det har altså mere end blot sundhedsmæssige fordele, når vi sætter det på menuerne hos Comwell. Derudover betyder det også noget, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan de er dyrket.”   

Læs mere om Comwell Hotels ambitiøse bæredygtighedsmål i hotelkædens nye ESG-rapport her: https://issuu.com/comwell/docs/comwell_esg-rapport_2022_sk_rm_/2  

Billeder

Om Comwell

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med 16 hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer Comwell ikke kun traditionelle møder men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events.

Comwell råder over knap 3.000 værelser og 450 møde- og konferencelokaler.

Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S

Comwell Hotels vinder to priser ved Danish Travel Awards 20243.10.2024 11:37:27 CEST | Pressemeddelelse

Comwell Kellers Park og Comwell H. C. Andersen Odense – Dolce by Wyndham kunne i går gå hjem med en flot pris hver. De to hoteller blev nemlig hædret med priserne ’Bedste hotel i Jylland’ og ’Bedste hotel på Sjælland, Fyn og øerne’. Priserne blev overrakt ved ’Danish Travel Awards 2024’ i Cirkusbygningen i København. Her var 500 repræsentanter fra rejse-, turisme- og luftfartsbranchen samlet for at fejre de bedste hoteller og rejseaktører i Danmark.

Ny daglig leder på Comwell Centralværkstedet23.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har budt velkommen til Kathrine Brinkløv, der er tiltrådt som ny daglig leder på Comwell Centralværkstedet i Aarhus. Kathrine kommer med solid erfaring fra servicefaget fra både danske og internationale hotelkæder. Nu skal hun stå i spidsen for at drive og udvikle Comwells unikke Aarhus-venue Centralværkstedet med fokus på skræddersyede arrangementer til både private og forretningsgæster.

Comwell sendte store dele af medarbejderne på uddannelse i årets første halvår2.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Fokus på uddannelse og medarbejderudvikling 482 – så mange gange blev en uddannelse gennemført af Comwells medarbejdere i første halvår af 2024 via Comwell College. Det svarer til, at cirka halvdelen af hotelkædens fastansatte medarbejdere har gennemført en uddannelse. Herunder blandt andre elev-, ledelses- og ESG-relaterede uddannelser. Det store fokus på udvikling og uddannelse af medarbejdere er et led i Comwells bestræbelser på at skabe branchens mest attraktive arbejdsplads.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye