3F Privat Service, Hotel og Restauration

Nykårede Michelinrestauranter kører på flade dæk, når det kommer til løn- og arbejdsforhold

Del

Der kæles for råvarerne på de danske restauranter med michelinstjerner, men medarbejderne må ofte kigge langt efter samme respekt og omhu. Ingen af de 5 nykårede michelinrestauranter har indgået overenskomst for deres medarbejdere. Kun 7 ud af de resterende 28 restauranter med 1-3 stjerner har overenskomst.

En række danske restauranter har i dag modtaget stjerner fra Guide Michelin, den mest prestigefyldte internationale anerkendelse man kan opnå inden for gastronomien.  

Det er en imponerende succeshistorie, men den har en ubehagelig skyggeside: En række af de nykårede michelinrestauranter har ikke overenskomst for de mange restaurationsansatte, der er med til at skaffe stjernerne i hus. De mangler de basale lønmodtagerrettigheder som findes i de kollektive overenskomster.

”Det er slet, slet ikke i orden” siger John Frederiksen, formand for de restaurationsansattes faglige organisation, 3F Privat Service, Hotel og Restauration og fortsætter:

”En overenskomst giver klarhed over rettigheder og pligter i ansættelsesforholdet. Den giver en juridisk sikkerhed og skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv. Den sikrer at medarbejderen altid har et sted at gå hen, for at få vejledning og rådgivning, og den sikrer at problemer, der ikke kan løses lokalt på anden måde, kan behandles af professionelle i et system af forhandling, mægling og i sidste ende i arbejdsretten.

Den kollektive overenskomst er hjørnestenen i den danske arbejdsmarkedsmodel. En ordning mange lande misunder os. Og netop derfor bør de internationale flagskibe i vores branche gå foran med et godt eksempel og vise, at ordentlige løn- og ansættelsesforhold – OK-forhold – hænger sammen med det at drive restaurant på topniveau i Danmark.”

Se listen over de nye michelinrestauranter med og uden overenskomst

Nøgleord

Kontakter

John Frederiksen, 3F PSHR
Mob: 40180613
Mail: john.frederiksen@3f.dk

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye