Folketingets Ombudsmand

Københavns Kommunes ansatte og politikere må ikke modtage Tivolikort

13.6.2023 09:00:00 CEST | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse

Del

Gruppeforpersonskredsen i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vurderet, at man som politiker ikke må tage imod årskort fra Tivoli.

Det oplyser Københavns Kommune i et svar til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden stillede i sidste måned en række spørgsmål til kommunen om ansattes og borgerrepræsentationsmedlemmers mulige modtagelse af årskort fra Tivoli. Ombudsmandens spørgsmål var foranlediget af medieomtale af, at flere medlemmer af Borgerrepræsentationen havde modtaget Tivolikort i gave fra Tivoli.

Ombudsmanden har meddelt kommunen, at han er enig i, at det ikke er i overensstemmelse med de principper, der gælder for offentligt ansattes modtagelse af gaver og andre fordele, at medlemmer af Borgerrepræsentationen modtager gaver af den omhandlede karakter.

”Reglerne om, at offentligt ansatte som klart udgangspunkt ikke må modtage gaver fra borgere eller virksomheder, medvirker til at sikre, at der ikke kan stilles spørgsmål ved, at det offentlige handler sagligt og upartisk”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. ”Jeg er tilfreds med kommunens tilbagemelding og foretager mig på den baggrund ikke mere i sagen.”

Læs ombudsmandens brev til Københavns Kommune.

   

FAKTA

Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder, som de tilbydes i kraft af deres ansættelse.

Begrebet ”gaver og andre fordele” skal forstås bredt og dækker både fysiske ting, som f.eks. chokolade, vin og bøger, og ikkefysiske ting, som f.eks. tilbud om rabatter, rejser, kurser eller forplejning. Der findes ikke en konkret bagatelgrænse for, hvornår der er tale om en gave.

Udover straffelovens bestemmelse om bestikkelse reguleres spørgsmålet om offentligt ansattes modtagelse af gaver og andre fordele af almindelige forvaltningsretlige principper.

Reglerne skal være med til at sikre, at der ikke skabes tvivl om den offentligt ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med arbejdets udførelse. Desuden skal reglerne være med til at sikre, at der ikke opstår en mistillid til de hensyn, der ligger bag den offentlige forvaltnings afgørelser og beslutninger.

Vejledningen God adfærd i det offentlige, som er udgivet af den daværende Moderniseringsstyrelse i samarbejde med KL og Danske Regioner, beskriver de nærmere regler og giver bl.a. retningslinjer for offentligt ansattes helt undtagelsesvise adgang til efter en konkret vurdering at modtage gaver mv.

Om offentlige kulturelle arrangementer fremgår bl.a. følgende af vejledningen:

”Offentligt ansatte bør som udgangspunkt ikke deltage i offentlige kulturelle arrangementer mv. betalt af borgere eller private virksomheder, hvis invitationen hertil er udløst af den pågældendes ansættelse. Det omfatter fx tilbud om gratis adgang til koncerter, sportsarrangementer eller lignende, og det gælder uanset, om arrangementet tidsmæssigt ligger i forlængelse af et fagligt arbejde eller arrangement.

Eksempel: En it-leverandør sender efter kontraktens indgåelse adgangsbilletter til en rockkoncert til de chefer og medarbejdere, der har været involveret i kontraktforhandlingerne.

Eksempel: En række chefer i en myndighed modtager hver et årskort til en forlystelsespark fra en virksomhed, som de samarbejder med.

I begge tilfælde vil gaverne skulle returneres.”

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden spørger til kommuners brug af AI til sagsbehandling18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden tager nu de første skridt til at kigge på kommunernes brug af AI til bl.a. at håndtere direkte henvendelser og spørgsmål fra borgerne. Det sker med en række høringer, hvor ombudsmanden beder udvalgte kommuner om oplysninger om deres arbejde med og anvendelse af AI i forskellige sammenhænge. I høringerne spørger ombudsmanden bl.a. til specifikke kommunale projekter med AI-modeller, som borgerne kan komme i direkte kontakt med, såsom chat- og voicebots, samt til forskellige værktøjer til understøttelse af sagsbehandling. Ombudsmanden beder også kommunerne om at oplyse, hvordan de sikrer sig, at de almindelige forvaltningsretlige krav mv., herunder vejledningspligt, notatpligt og saglighed, overholdes ved anvendelse af de modeller, som kommunerne er i gang med at udvikle – eller allerede har udviklet. Ombudsmanden beder desuden mere generelt kommunerne om oplysninger om deres brug af AI-værktøjer, herunder kommercielt tilgængelige store sprogmodeller, og om kommunerne har ken

En myndigheds opsigelse af avisabonnement må ikke ske som pression eller straffeaktion2.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand indledte i maj 2026 en undersøgelse efter medieomtale af, at Lolland Kommune havde opsagt abonnementer på Lolland-Falsters Folketidende i forlængelse af en artikel i avisen. En myndighed har relativt vide rammer i forhold til sin administration på et sådant område. Ud over at iagttage generelle økonomiske og bevillingsmæssige hensyn skal myndigheden imidlertid også i denne sammenhæng udøve sin virksomhed i overensstemmelse med bl.a. almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og lighed. Myndighedens beslutning om f.eks. at opsige abonnementer må derfor ikke anvendes som pression eller ”straffeaktion” over for pressen. Det er budskabet i den udtalelse, som Folketingets Ombudsmand nu har sendt til Lolland Kommune. Lolland Kommune har oplyst til ombudsmanden, at de opsagte abonnementer tilhørte borgmesteren og to byrådsmedlemmer, og at opsigelserne skete efter anmodning fra de pågældende og efter kommunens opfattelse ikke havde til formål at straffe

Ombudsmanden indleder undersøgelse af kommuners sagsbehandling i anbringelsessager29.5.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har besluttet at indlede en undersøgelse af kommuners sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan i sager om anbringelser af børn uden for hjemmet. Det sker i forlængelse af Rigsrevisionens nylige beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn. ”Det er en vigtig opgave for ombudsmanden at påse, at børns rettigheder respekteres. Det gælder ikke mindst de børn, som anbringes uden for hjemmet. Rigsrevisionens beretning er et naturligt afsæt til at se nærmere på kommunernes sagsbehandling i forbindelse med nogle af de centrale sagsskridt i sager om anbringelse af børn”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden beder seks forskellige kommuner om at udtale sig om deres behandling af sager, hvor der er overvejelser om at anbringe et barn uden for hjemmet. Kommunerne skal bl.a. redegøre for, hvordan de sikrer, at kravene i barnets lov overholdes, når de udarbejder børnefaglige undersøgelser og bar

Ombudsmanden indleder flere undersøgelser efter tilsyn i Grønland11.5.2026 11:10:29 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmanden gennemførte i 2025 tilsynsbesøg i detentioner og anstalter i Grønland. Ombudsmanden giver efter tilsynsbesøgene en række anbefalinger til Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands Politi. Desuden indleder han opfølgende undersøgelser af flere forhold. Anbefalingerne vedrører bl.a. forhold, der har betydning for de frihedsberøvedes sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Ombudsmandens anbefalinger til Grønlands Politi retter sig således bl.a. mod politiets tilsyn med detentionsanbragte og politiets egenkontrol med de fysiske forhold og det elektroniske udstyr i detentionerne, herunder udbedringen af mangler, der har betydning for de anbragtes sikkerhed. I forhold til Kriminalforsorgen i Grønland angår ombudsmandens anbefalinger bl.a. screening af nyindsatte for selvmordsrisiko, kriminalforsorgens medicinhåndtering og de indsattes beskæftigelse. Tilbageholdte opholder sig i længere tid i politiets detentioner Der er ifølge Kriminalforsorgen i Grønland pres på kapacitet

Behov for øget fokus på at orientere og vejlede forældre til mindreårige indsatte7.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ved ni tilsynsbesøg i 2025 på børneområdet havde Folketingets Ombudsmand fokus på forholdene for unge på 15-17 år i fængsler og arrester. Unge skal som udgangspunkt ikke placeres i et fængsel eller en arrest. Hensyn til f.eks. retshåndhævelsen kan dog føre til, at det alligevel sker, når 15-17-årige varetægtsfængsles eller skal afsone en dom. Særlig opmærksomhed på unge Ombudsmanden konkluderer, at personalet i de besøgte institutioner generelt havde en særlig opmærksomhed på de unge. I institutionerne var der også generelt kendskab til de relevante regler og til Danmarks Fængslers retningslinjer for behandling af mindreårige indsatte, som blev udarbejdet i forlængelse af ombudsmandens tilsynsbesøg i 2017 om unge i bl.a. fængsler og arrester. Tilsynene viste dog samtidig, at forældremyndighedsindehavere ikke generelt blev orienteret og vejledt på en måde, som gjorde dem i stand til at varetage de mindreåriges interesser under indsættelsen. Ombudsmanden kommer derfor med en generel anbe

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye