Patienter med modermærkekræft kan måske få hjælp af hudens egne dræberceller

Huden er en meget vigtig barriere, og hudens immunsystem beskytter os mod alt fra infektioner til hudkræft som for eksempel modermærkekræft. Men når hudens immunsystem ikke fungerer, som den skal, kan den også være årsag til mere almindelige sygdomme som psoriasis, vitiligo og eksem.
Hudbarrieren består blandt andet af immunceller, de såkaldte T celler, der i forbindelse med infektioner og betændelse omdannes til det, man kalder ”hukommelses T celler” og ”hukommelsesdræber T celler”. Dræber T celler kan effektivt angribe inficerede celler og bliver også aktiveret i forbindelse med immunterapi, hvor de bidrager til at kontrollere blandt andet modermærkekræft.
Nu kortlægger et nyt studie, hvordan dræber T celler dannes ud fra T celler i blodet, forklarer professor Liv Eidsmo fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet.
“Vi har set på de basale egenskaber for dræber T celler i huden, som er ansvarlige for immunbeskyttelse, betændelse i huden og hudsygdomme som vitiligo. Da vi undersøgte tidligere data om modermærkekræft, opdagede vi, at de patienter, der levede længst med sygdommen, havde en større mængde af en bestemt ingrediens, der er vigtig i dannelsen af dræber T celler sammenlignet med patienter med kort overlevelsesrate,” forklarer den ene seniorforfatter Liv Eidsmo, som også er direktør for LEO Foundation Skin Immunology Research Center.
”I forsøg med inficerede mus har andre forskere kortlagt basale mekanismer i udviklingen af T celler i væv, men vores studie er det første, der viser, hvordan dræber T celler dannes i rask hud, samt at de dannelsesmekanismer, vi har kortlagt, er forbundet med længere overlevelsesrate hos patienter med modermærkekræft,” siger Liv Eidsmo.
Ny indsigt kan komme patienter med modermærkekræft til gavn
”Vi ved ikke særlig meget om, hvordan eller hvorfor dræber T celler opstår, eller om deres rolle i modermærkekræft,” fortæller professor og studiets anden seniorforfatter Yenan Bryceson fra Institutionen för Medicin, Huddinge på Karolinska Institutet.
”Hvis vi er i stand til at påvise, hvordan de her celler opstår, kan vi være med til at forbedre eksisterende immunterapi af sygdomme som modermærkekræft. Målet er derfor at udnytte resultaterne af studiet til at optimere immunterapibaseret T celleresponser med henblik på at forbedre immuncellernes evne til at bekæmpe kræftceller i vævet.”
Begrebsrammen og de videnskabelige hypoteser er udviklet i et samarbejde mellem Karolinska Institutet og forskere ved LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Københavns Universitet. Studiet er udført i samarbejde med Karolinska Universitetssjukhuset, Nordiska Kliniken og Vrinnevi Hospital.
Wenning Zheng fra Liv Eidsmos forskergruppe på Københavns Universitet har analyseret genekspressionen af T celler fra huden samt data fra modermærkekræft. De to grupper har også samarbejdet om at analysere patientdata og opbygge eksperimentelle systemer med det formål at omdanne T celler fra blodet til vævsspecifikke T celler i huden.
Beatrice Zitti og Elena Hoffer fra Karolinska Institutet har isoleret T celler fra huden og blodet fra raske forsøgspersoner og ved hjælp af avancerede teknikker undersøgt genaktiviteten og -udtrykket i en række forskellige proteiner. Det har gjort dem i stand til at identificere de T celler i blodet med potentiale til at udvikle sig til dræber T celler i huden eller andet væv. Ved at fjerne bestemte gener fandt de ligeledes frem til, hvilke gener der er nødvendige for dannelsen af dræber T celler.
Nøgleord
Kontakter
Professor Liv Eidsmo
liv.eidsmo@sund.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum