Udenrigsministeriet

Udenrigsministeren mødes med nordiske kollegaer i Island

12.6.2023 12:54:14 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Ísafjödur i Island for at deltage i møde mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

De nordiske udenrigsministre mødes for at diskutere nogle af de vigtigste udenrigspolitiske emner lige nu, blandt andet vores globale partnerskaber og allianceopbygning, Ruslands invasion af Ukraine og tilgangen til Kina.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Vi skal blive ved med at styrke det nordiske samarbejde. Med Ruslands invasion af Ukraine er det blevet helt klart, at vi ikke kan tage venner for givet, og at ikke alle lande ser verden, som vi gør. Vi har et stærkt fællesskab i Norden og ved at pulje vores diplomatiske kræfter kan vi sikre et stærkere aftryk globalt. Det er der brug for i en omskiftelig verden, og vi ønsker derfor at intensivere det nordiske samarbejde.”

Besøget varer fra 12.-13. juni.

For yderligere kontakt: Presserådgiver Caroline Secher Andersen // caroan@um.dk //+45 24 62 58 73

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye