Nepal tur retur 1969 - med meskalin og en psykose i bagagen

Henrik Sylvest var 19 år og drog som mange andre unge i 1960’erne til Indien og Nepal. Det var en tid, hvor man søgte og interesserede sig for at udvide bevidstheden, kappe snærende konformitetsbånd og finde sig selv.

”Det var en tid, hvor nogle af os dyrkede den religiøse søgning. Man søgte at realisere sig selv og sprænge rammerne. Vi var lidt højrøvede og naive, men det er man, når man er ung,” siger Henrik Sylvest.

Han har skrevet bogen for at fortælle den større historie om en tid og dens konsekvenser for ham, men også med et stærkt ønske om at formidle, at det ikke ”bare handlede om at rejse ud i verden og ryge billig hash”. Det handlede om en søgen efter indsigter, som nogle måske også opnåede, andre fortabte sig selv, mens Henrik selv måtte indse, at rejsen for hans vedkommende måtte slutte, hvis den ikke skulle koste ham hans psykiske sundhed.

”Nysgerrigheden var smuk og førte til mange fine oplevelser. Men den fik også personlige konsekvenser,” som han siger.

Som Martin Balslev Jørgensen, overlæge og klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet, skriver i forordet: "Denne bog er fængslende læsning om en psykoses udvikling, helbredelse og recovery. Men det er også en fin beskrivelse af et tiår i Danmarkshistorien, et indblik i et stykke kulturhistorie med rusmidler, ungdomskultur, 68’ernes rejser til Nepal, familierelationer, psykose og psykiatri."

Bagerst i bogen er et kort afsnit med fakta om rusmidler og psykoser skrevet af dr. med. og speciallæge i psykiatri Raben Rosenberg.

Køb bogen på Psykiatrifonden.dk

Her er et uddrag fra "Nepal tur retur - en indre og ydre rejse", hvor Henrik beskriver, hvordan han bliver påvirket af syre; en oplevelse, der bliver afgørende for hans videre liv:

”Amerikaneren havde ikke overdrevet. Det var ikke indsigtsfuldt, snarere følelser, der manifesterede sig som farver og figurer, og paranoiaen begyndte. Jeg kunne ikke komme i kontakt med nogen og følte mig helt alene blandt de mange mennesker. Følelsen af angst begyndte at tage over. Jeg ved ikke, hvor længe jeg sad der, men på et tidspunkt stod jeg på Rådhusstræde i regnvejret og græd. Jeg stoppede en bil og fortalte, at jeg ikke havde penge, og om han ikke ville køre mig ud til Frederiksberg Hospital. Fyren i bilen sagde, at jeg bare skulle sætte mig ind på forsædet.

Tårerne væltede ud af mig, regnen slog mod ruden, og vinduesviskerne kørte frem og tilbage. Da vi kom ud til hospitalet, fulgte han mig op på en afdeling, hvor der var et stort kontor med store vinduer ud mod mørket. Der sad en sygeplejerske og et par plejere, og fyren fortalte dem, hvad der var sket. Derefter gik han. Hallucinationerne og angsten havde dæmpet sig. Jeg var inde i en fase, hvor jeg skiftede mellem forskellige personligheder. De mest vedholdende var den selvsikre mand, en anden den hjælpeløse dreng. Jeg talte med sygeplejersken, og selv om jeg stadig havde hallucinationer, og hendes ansigt skiftede udseende, var jeg i kontakt med hende. En af plejerne fulgte mig gennem kældergangene over til D2, min gamle afdeling, hvor jeg fik lov at overnatte. Jeg vågnede næste dag, klar og udhvilet og nede på jorden. Da jeg gik ned ad gangen på afdelingen, følte jeg meget stærkt, at det der med sindssygdom og sindssygehospitaler ville jeg ikke mere.”

 

Nepal tur-retur 1969

– en indre og ydre rejse

Af Henrik Sylvest

Ude nu på Psykiatrifondens Forlag

Pris: 175,-

Køb bogen hos din boghandler eller

på psykiatrifonden.dk