Vildtforvaltningsrådet til miljøministeren: Stop udsætning af gråænder til jagt
10.6.2023 11:26:59 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Vildtforvaltningsrådet anbefaler miljøministeren at stoppe udsætning af gråænder til jagt og samtidigt skrue op for kontrollen af industrien omkring skydefugle. Aftalen vækker glæde i Dansk Ornitologisk Forening.
Om fem år skal det være slut med at udsætte gråænder til jagt i den danske natur. Sådan lyder indstillingen til miljøministeren fra et bredt flertal i Vildtforvaltningsrådet.
- Det er en stor sejr, at et næsten helt enigt Vildtforvaltningsråd nu kan anbefale miljøministeren at stoppe udsætning af gråænder til jagt. Det er en mærkesag for DOF, som nu er tættere på end nogensinde, siger formand i DOF BirdLife, Egon Østergaard.
Indstillingen til ministeren er resultatet af et forlig om udsætning af gråænder, fasaner og agerhøns, der er indgået af et flertal af parterne i Vildtforvaltningsrådet bestående af Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening.
- Jeg er rigtig godt tilfreds med forliget, der også strammer grebet om resten af skydefugleindustrien med blandt andet mere kontrol med udsætninger generelt og flere tiltag for naturen, siger Egon Østergaard.
Naturen slipper for ”andeforurening”
DOF BirdLife har i mange år kæmpet for at stoppe udsætning af gråænder til jagt. Hovedargumentet har været, at jagten skal være bæredygtig og foregå på naturlige bestande. De vilde bestande af gråænder er livskraftige, med omkring 20.000 ynglepar i Danmark og omkring 4,5 millioner gråænder i den bestand, der passerer igennem landet.
Med et stop for udsætninger af gråænder vil naturen også slippe for en række skadelige effekter af de kunstigt høje bestande af gråænder, blandt andet forurening af søer og vandhuller på grund af omfattende fodring, genetisk forurening af vilde gråænder og øget risiko for udbrud af fugleinfluenza.
Skærpet kontrol med udsætninger
Udover anbefalingen om gråænderne indeholder indstillingen også en væsentligt skærpet kontrol med udsætning af fugle til jagt. De seneste år har undersøgelser vist, at der foregår en enorm ulovlig udsætning, hvor registreringen af fugle udsat til jagt ligger langt under den reelle produktion af skydefugle.
For bare en uge siden har en ny rapport fra DCE, Aarhus Universitet, vist, at der anslået udsættes en halv million flere fasaner, end den ene million, jægerne selv registrerer. Lignende undersøgelser fra de seneste år har anslået, at der også bliver udsat op mod 300.000 flere gråænder om året end de 50-80.000 registrerede ænder.
Derfor er Egon Østergaard også tilfreds med, at indstillingen til ministeren lægger op til at skærpe kontrollen med udsætninger.
- Vi foreslår et kontrolsystem, der skal give sikkerhed for, hvilke mængder, der faktisk bliver sat ud. Blandt andet øget registrering af både udsætning og produktionen af skydefugle. Det kommer generelt til at blive sværere bare at købe hundrede ænder eller fasaner og sætte dem ud. Det, tror jeg, giver en positiv effekt, siger Egon Østergaard.
Mere kompensation til naturen
Hidtil har der været krav om, at meget store udsætninger skulle ledsages af biotopforbedrende tiltag, altså forbedringer af naturen som kompensation for udsætningens skadelige virkninger.
Ifølge den nye indstilling foreslås kravet om biotopforbedring udvidet til at gælde samtlige udsætninger, uanset hvor mange fugle det drejer sig om.
- Det er endnu ikke helt klar defineret, hvordan biotopforbedringen skal udføres, men udsætter man fugle, så skal man også gøre noget godt for naturen. Det er princippet om noget for noget, og nu foreslår vi, at det skal gælde alle, ikke kun de store, siger Egon Østergaard.
Forliget, der ligger bag indstillingen til miljøministeren gælder i ti år med evalueringer efter tre, seks og ni år. Genforhandling af aftalen begynder efter det syvende år.
Det er nu op til miljøminister Magnus Heunicke at beslutte, om han vil følge indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet.
Kontakter
Egon ØstergaardDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkLinks
Om Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Kongeørnen har ynglesucces og indtager nye områder23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend mødes kongeørne-eksperter fra hele Norden i Lille Vildmose for at udveksle erfaringer, og årets resultater fra Danmark tegner lyst. Flere par kongeørne har indtaget nye territorier, hvor de forhåbentlig vil yngle i fremtiden.
Nyt forbud mod blyhagl er stor sejr for fuglene9.10.2026 11:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er stort fremskridt for både Europas fugleliv og miljøet generelt, at bly nu bliver forbudt i hagl i hele EU. Forbuddet er resultatet af mange års arbejde fra DOF BirdLife og BirdLife International
Ny app gør efterårsferien til et fugleeventyr8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem siger pip-pip udenfor vinduet? I DOF BirdLifes nye Børnenes Fugleunivers og fuglespil kan børn spille, lytte, quizze og komme tættere på fuglene – oplagt som aktivitet i efterårsferien.
DOF BirdLife håber, at naturministeren vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling om stop for udsætning af gråænder30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For tre år siden indgik DOF BirdLife sammen med øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet et forlig om udsætninger, hvori man anbefalede den daværende miljøminister at stoppe udsætning af gråænder til jagt og stramme kontrollen med udsætning af fasaner. Intet er sket siden. DOF BirdLife’s formand efterlyser snarlig handling
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum