Syv Køge Bugt-borgmestre roser ny aftale om Danmarks Havplan
9.6.2023 13:11:19 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Ny aftale om Danmarks Havplan tager særlige hensyn til Køge Bugt. Det vækker glæde hos de syv borgmestre i Køge Bugt Alliancen, der de sidste par år har arbejdet for et bedre miljø i Køge Bugt
Da en ny aftale om Danmarks Havplan faldt på plads den 7. juni, kunne borgmestrene i de syv kommuner Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby glæde sig over, at havplanen reserverer en særlig plads til at passe på Køge Bugt.
Det fremgår således af aftalen, at alle Folketingets partier er enige om ”at reducere arealet udlagt til råstofzoner i Køge Bugt med henblik på at sikre en bedre balance mellem havnaturen, bl.a. nærliggende Natura 2000-områder, og råstofsikkerheden”.
I et tidligere udkast til Havplanen var store dele af Køge Bugt udlagt til nye råstofområder, hvilket skabte stor bekymring for en yderligere forværring af tilstanden i bugten. Nu handler det så om, hvor meget området bliver reduceret. Det vil de syv borgmestre følge meget nøje med i.
En anden god nyhed er, at der er indgået en aftale om, at det nærmere skal undersøges om der kan indføres forbud mod klapning i udvalgte områder. Og også her nævnes Køge Bugt udtrykkeligt i aftaleteksten mellem de 12 partier. Der kom stor fokus på klapning af slam fra Lynetteholm i Køge Bugt i foråret 2022, som lykkeligvis efterfølgende blev standset.
Endelig er der i aftalen også fokus på at etablere marine naturnationalparker med fokus på naturgenoprettende tiltag. Netop i Køge Bugt er der i den grad brug for naturgenopretning, etablering af stenrev m.v. Her samarbejder Køge Bugt-kommunerne i forvejen med den private forening Køge Bugt Stenrev. Det er borgmestrenes håb, at Køge Bugt kan blive en del af den samlede marine naturnationalpark for Øresund.
"Det er med stor glæde vi i Køge Bugt Alliancen ser, at samtlige partier bakker op om i stigende grad at passe på Køge Bugt. Havplanen er meget vigtigt skridt på vejen – og præcis hvad vi har arbejdet for i samarbejde de seneste to år. Vi har et ønske om at Køge Bugt med sine dejlige strande og rekreative områder skal blive en marin nationalpark. Det kræver omfattende ændringer i tilgangen til Køge Bugt – og det ser vi nogle rigtig fine takter til i planen her," siger de syv borgmestre Køge Bugt Alliancen.
Køge Bugt-kommunernes borgmestre har netop truffet beslutning om seks anbefalinger til forbedring af bugtens havmiljø, som nu er på vej til behandling i alle de syv kommuners kommunalbestyrelser.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester i Stevns Kommune: Henning Urban Dam, telefon 20 36 43 60
Borgmester i Køge Kommune: Marie Stærke, telefon 24 90 20 00
Borgmester i Solrød Kommune: Emil Blücher, telefon 51344231
Borgmester i Greve Kommune: Pernille Beckmann, telefon 50582526
Borgmester i Ishøj Kommune: Merete Amdisen, telefon 29433012
Borgmester i Vallensbæk Kommune: Henrik Rasmussen, telefon 21279902
Borgmester i Brøndby Kommune: Kent Max Magelund, telefon 20134861
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Virksomheder roser Ishøj Jobcenter i ny tilfredshedsmåling9.3.2026 13:53:51 CET | Pressemeddelelse
I en ny tilfredshedsmåling svarer 88 procent af virksomhederne i Ishøj, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den service, som Ishøj Jobcenter giver til virksomheder
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum