Tag med til Bog & Bio
Torsdag den 6. juli afholder Kulturium Biograf og Bibliotek i Ishøj igen ’Bog & Bio’. Denne gang skal deltagerne se ’Toves Værelse’ med Paprika Steen i hovedrollen som Tove Ditlevsen. Efter filmen er der smørrebrød og uformel snak om filmen og bogen bag
Er du fan af Tove Ditlevsen eller har du lyst til at vide mere om hendes interessante liv og i særdeleshed hendes komplicerede forhold til Ekstra Bladets redaktør Victor Andreasen?
Torsdag den 6. juli kl. 16.30 afholder Kulturium Biograf og Bibliotek ’Bog & Bio’, hvor deltagerne denne gang skal se og diskutere det danske drama ’Toves Værelse’ med Paprika Steen og Lars Brygmann i hovedrollerne. Efter filmen er der smørrebrød med øl/vand, og du har mulighed for at deltage i en hyggelig, uformel snak om filmen og bogen bag. Filmen er baseret på Tove Ditlevsens roman ’Vilhelms værelse’. Har du ikke læst romanen eller har du brug for at få den genopfrisket, kan du låne den på biblioteket eller i biografen.
Om filmen
I 1960erne lever Tove Ditlevsen sammen med Ekstra Bladets chefredaktør, Victor Andreasen, i et stormombrust ægteskab, der har sin helt egen særlige dynamik, og hvor der er kort fra kærlighed til had, fra elskelige komplimenter til ond sarkasme. Da den unge forfatter Klaus Rifbjerg kommer til frokost for at diskutere deres fælles lidenskab, litteratur, har han ingen ide om, hvad der venter ham. Men inden længe bliver han en brik i deres ægteskabelige magtspil, hvor alle kneb gælder.
Pris og billetkøb
Billetter købes på biografens hjemmeside via kulturium.dk eller i biografens billetsalg.
Pris: Biografbillet + smørrebrød og øl/vand: 149 kr.
På dagen mødes deltagerne i Kulturium Biograf (Ishøj Østergade 28).
Kontakter
Ane Schlage, bibliotekar, aknus@ishoj.dk
Marianne Träff, bibliotekar, mtraf@ishoj.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum