Langbordsmiddag til 3.000 københavnere

Der bliver inviteret til langbordsmiddag i en hemmelig have på Østerbro, på Nyboders brosten, på en ny gangbro over Vestvolden i Brønshøj og 11 andre steder, når Den Store Københavnerpicnic 2023 finder sted søndag den 11. juni.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) spiser selv med og håber, at rigtig mange københavnere vil indtage byen og bordene på søndag:
”At dele et måltid bringer mennesker tættere sammen. Og det er lige præcis det, vi håber på for Den Store Københavnerpicnic, hvor vi dækker op til mad, fællesskab og arkitektur på samme tallerken. Kom som du er, og slå dig ned ved langbordet. Forhåbentlig går du herfra med nye bekendtskaber og viden om din by.”
I mange bydele er der byvandring, koncerter og underholdning med fokus på bydelens arkitektur før og efter middagen. Flere bydele åbner op for steder, der normalt ikke er tilgængelige for offentligheden. I Jernbanebyen kan man fx se DSB-værkstederne og syv eksperimenterende bæredygtige boliger i fuld størrelse.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) udtaler:
”Bydelspicnicen er rigtig god mulighed for at sætte sig og spise sammen og diskutere, hvad vi ønsker for vores fælles by. Det gælder ikke mindst i Jernbanebyen, hvor vi jo står over for at skulle udvikle en helt ny bydel. Jeg glæder mig og håber, at mange har lyst til at komme ud og være med.”
Det er lokale spisesteder og producenter, der står for maden. Menuerne spænder fra 3-retters med østers, fisk og hvid chokolade i Magstræde i Indre by til veganske retter i Vanløse.
Det er Københavns Kommune i samarbejde med lokale kræfter fra lokaludvalg, kulturhusene, foreninger og lokale spisesteder, der står bag Den Store Københavnerpicnic 2023.
Program
Københavnerpicnic ved Absalon på Sønder Boulevard:
Kl. 13.00-15.00:
Sophie Hæstorp Andersen deltager med øvrige gæster til spisning ved langborde på Vesterbro, hvor overborgmesteren også selv bor. Hun vil være vært for fællessang i løbet af picnicen, hvor der synges sange om København.
Bydelspicnic Østerbro, afholdes ved Svanemøllen:
Kl. 15.00-15.30:
Line Barfod deltager i picnicen, der indledes med en indvielse af det nye skybruds- og byrumsprojekt på Carl Nielsen Allé. Skybrudsprojektet integrerer et grønt hverdagsrum med varieret bynatur i samspil med vandhåndtering og viser en arkitektonisk løsning, hvor livskvalitet og klimasikring kordineres.
Herefter er der mad og musik.
Københavnerpicnic ved Jernbanebyen
Kl. 16.00-17.00:
Line Barfod vil sammen med Vesterbros Lokaludvalg byde velkommen til picnic kl. 16.00. Line Barfod har stillet en opgave til en gruppe udskolingselever om byudviklingen af Godsbaneterrænet. Forløbet afsluttes den 11. juni, og der vil være taler, overrækkelse af anbefalinger samt fernisering af en park og et byrum bygget i Minecraft. Den politiske høringsproces i Jernbanebyen er knyttet til Arkitekturhovedstad 2023, og der er derfor særligt fokus på borgerinddragelsesaktiviteter i denne bydel.
Bydelspicnic Nørrebro, afholdes i Sigurdsgade
Kl. 17.45-19.00:
Line Barfod besøger de midlertidige byrum og kunstprojekter i Sigurdsgade: Byrum bygget af børn, et biodiversitetsbyrum i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og naturkunstprojektet ”Snake it Easy”. Stedet er valgt, fordi borgmesteren har bopæl i området og pga. picnicens mangfoldighed.
Kontakt
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Karoline Lenius på tlf. 24 85 71 05.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod via pressetelefonen på tlf. 23 27 80 90.
Fakta
- Hvert lokalområde afholder en helt særlig langbordsmiddag på et sted, der har en særlig betydning for bydelen. Fra en aflukket rundkørsel og en overset plads til den lokale skolegård og en ny bro.
- Man køber madbillet online på forhånd til Den Store Københavnerpicnic, og de koster fra 50-225 kr for mad og oplevelser.
- Den Store Københavnerpicnic 2023 er en af aktiviteterne under Arkitekturhovedstad 2023. Man kan læse mere om de 14 picnicer og købe billet til langbordsmiddagen på
www.arkitekturhovedstad.kk.dk/koebenhavnerpicnic - Aktiviteterne foregår i forskellige tidsrum i løbet af hele søndagen.
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
REMINDER: Pressebriefing om Copenhagen Sprint: 10. juni 2025 i Internationalt Presse Center (IPC)6.6.2025 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Den 21. og 22. juni 2025 lægger Danmark for første gang asfalt til det nye World Tour-cykelløb fra Roskilde til København. Der er lagt op til cykelløb i verdensklasse, når verdens bedste cykelryttere dyster i Copenhagen Sprint. Pressebriefing tirsdag 10. juni med information om program og pressefaciliteter.
Pressebriefing om Copenhagen Sprint: 10. juni 2025 i Internationalt Presse Center (IPC)3.6.2025 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Den 21. og 22. juni 2025 lægger Danmark for første gang asfalt til det nye World Tour-cykelløb fra Roskilde til København. Der er lagt op til cykelløb i verdensklasse, når verdens bedste cykelryttere dyster i Copenhagen Sprint. Pressebriefing tirsdag 10. juni med information om program og pressefaciliteter.
For andet år i træk: Trygheden i København er på historisk højt niveau28.5.2025 11:07:00 CEST | Pressemeddelelse
88 pct. af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Selv når mørket er faldet på, er trygheden fortsat på det højeste niveau, der nogensinde er målt. Dog oplever unge kvinder i højere grad end andre utryghed – især ved stationer og stoppesteder, hvor kommunen derfor nu sætter ind.
Politikere vil have mere metro i København: Disse otte metrolinjer skal nu undersøges28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af partier i København Kommune lægger sig fast på, hvilke otte mulige kommende metrolinjer, de mener, der skal undersøges nærmere. Det gælder bl.a. linjer til Brønshøj og hospitalerne i hovedstadsområdet. Det forventes, at en analyse af de mulige metrolinjer kan offentliggøres i efteråret.
Borgmestre vil have DM i Skills til København i 202827.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når DM i Skills løber af stablen, samles faglærte unge fra hele landet for at dyste i deres fag og vise det bedste fra erhvervsuddannelserne frem. I 2028 håber københavnske borgmestre, at mesterskabet finder sted i hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum