Lidl har slået dørene op til sin sjette butik i Aarhus – og den er tobaksfri
Torsdag morgen åbnede Lidl sin sjette butik i Aarhus. Den ligger i hjertet af byen nemlig på Rådhuspladsen 10, hvilket blot er en kilometer fra dagligvarekædens nye hovedkontor ved Godsbanen, der snart står færdig. Seier Kraft Hansen er den rutinerede butikschef i front for butikken, og han er spændt på, hvordan aarhusianerne tager imod Aarhus’ første tobaksfrie dagligvarebutik.

I februar blev det offentliggjort, at Lidl ville overtage Aldis butik på Rådhuspladsen 10 og dermed åbne sin sjette butik i Aarhus. Efter et par måneders ombygning af den 700 kvadratmeter store butik var Lidl torsdag morgen klar til at byde de aarhusianske kunder indenfor.
For nogle af kunderne var det et velkendt ansigt, der tog imod dem. Butikschefen er nemlig Seier Kragh Hansen, som kommer fra Lidls butik i Risskov. Han har de seneste måneder været med til ombygningen af den tidligere Aldi-butik og lært sit nye team at kende, hvor halvdelen af butikkens ansatte er tidligere Aldi-medarbejdere.
”Jeg har længe set frem til åbningen, så det var nemt at komme ud af sengen i morges. Jeg kender jo heldigvis byen rigtig godt, da jeg har arbejdet i Lidl i både den sydlige og nordlige del af Aarhus, men jeg er meget spændt på at drive en butik i hjertet af byen, som samtidig også er den første tobaksfrie dagligvarebutik i byen,” fortæller Seier Kragh Hansen, butikschef i Lidl på Rådhuspladsen 10.
Kunderne blev torsdag morgen mødt af butikkens team med friskbrygget kaffe, juice og bagværk fra Lidls prisvindende bake-off afdeling fra kl. 8, hvor dørene blev slået op til en ny butik fyldt med gode åbningstilbud.
Den første tobaksfrie dagligvarebutik i Aarhus er åbnet
Tilbage i 2007 åbnede Lidl sin første butik i Aarhus, og siden er der kommet flere nye til. Den nye og sjette butik adskiller sig på et punkt markant fra de øvrige, da den ikke har tobaks- og nikotinprodukter på hylderne. Det sker som et led i, at dagligvarekæden i maj meldte ud, at man vil udfase alt salg af tobak frem mod udgangen af 2028 – hvorfor alle nye butikker bliver tobaksfri.
”Tilbage i 2018 tog vi som den første dagligvarekæde herhjemme initiativ til at forbyde salg af energidrikke til unge under 16 år. Den beslutning blev truffet med formålet om at passe på unges sundhed og være ansvarlige købmænd. Nu, nogle år senere, har vi taget endnu et vigtigt skridt ved at udfase salget af tobaks- og nikotinprodukter fra vores butikker inden udgangen af 2028. Vi ved, at al forandring tager tid, men vi har heldigvis i store træk oplevet positiv feedback fra kunderne,” fortæller Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl.
Også butikkens butikschef ser positivt på initiativet om ikke at sælge tobak i butikken:
”Jeg er glad for at arbejde i en virksomhed, som tager stilling til, hvad vi sætter på hylderne. Jeg kender til flere rygere, der ville ønske, de aldrig var begyndt. Så hvis initiativet kan få flere til at stoppe med at ryge, så håber og tror jeg, at vores kunder vil vise forståelse for, hvorfor de ikke kan købe cigaretter hos os,” siger Seier Kragh Hansen, butikschef i Lidls nye butik i Aarhus.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Rådhuspladsen 10 i Aarhus hver dag fra kl. 7-22.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl fejrer 20 år i Danmark og åbner pop up-butik på Kærligheden til Smukfest4.7.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl åbner en spritny pop up-butik midt i et af festivalens hjerter, nemlig campingområdet Kærligheden. Aftalen med Smukfest skal være med til at fejre Lidl 20-års jubilæum i Danmark. Med i aftalen er også, at Lidl sender fire frugtstande ind på festivalpladsen, så gæsterne kan få sunde snacks mellem koncerterne.
Vigtig kundeinformation vedr. Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør1.7.2025 15:47:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder af forsigtighedsprincip: Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør, da det pga. indtagelse med sugerør ikke er synligt, om produktet kan være ramt af råd, også selvom nøddens skal er intakt.
Lidl-kampagne imponerer: Stor vækst i salget af økologisk frugt og grønt1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske frugter og grøntsager er steget med 21 % i kædens butikker på landsplan i forbindelse med Lidl Danmarks ugentlige øko-kampagner, der kører en gang om måneden i Lidl-Plus-appen. Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, er glad for, at kunderne har taget tilbuddene til sig, for det skal være nemmere at tage sunde og økologiske valg, siger han.
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum