DOF: Ny havplan giver mere plads til fuglebeskyttelse, men skuffer på flere områder
Et nyt fuglebeskyttelsesområde ud for Esbjerg og ti procent strengt beskyttet hav bliver hilst velkomment af DOF BirdLife. Men Danmarks nye havplan præsenterer samtidig en ringe placering af mange af de strengt beskyttede havområder og åbner igen døren for en vindmøllepark i et internationalt vigtigt fugleområde.
Danmark er blevet et fuglebeskyttelsesområde rigere, men samtidig er flere dele af den nye havplan kritisable, mener Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.
- Det er positivt, at vi nu får endnu et stort fuglebeskyttelsesområde, der tilmed binder flere beskyttede områder sammen. Området er vigtigt for store koncentrationer af rødstrubet lom og af international betydning for bestanden af sortænder, siger Egon Østergaard, formand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.
Men havplanen har også væsentlige mangler og problemer set fra fuglenes synspunkt.
Ingen streng beskyttelse langs kysten
Ifølge planen skal ti procent af havarealet være strengt beskyttet i 2030 i modsætning til de nuværende fire procent. Det, i sig selv, er godt, men udmøntningen er ikke optimal.
- Hovedparten af de strengt beskyttede områder er placeret uden for fuglebeskyttelsesområderne. Der er altså stort set ingen af fuglenes vigtigste områder, der kommer til at nyde den optimale beskyttelse. Og ingen af de strengt beskyttede områder ligger langs kysterne, og det er netop de kystnære, lavvandede områder, der har særlig stor betydning for fuglene, siger Egon Østergaard.
I aftalen om den nye havplan bliver også åbnet for muligheden for at fortsætte arbejdet med at bygge en havvindmøllepark ved Omø i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland. Og det er særdeles problematisk.
DOF BirdLife har tidligere kritiseret placeringen af havvindmølleparken, der ligger i et fuglebeskyttelsesområde af stor international betydning for dykænder og andre vandfugle – blandt andet ederfugle, sortænder og fløjlsænder.
Områder med havvindmøller bør ikke kaldes beskyttet natur
Generelt er placering af havvindmøller i fuglebeskyttelsesområder uacceptabelt, mener DOF BirdLife.
- Spørgsmålet er, om man overhovedet kan tælle et område med som beskyttet natur, hvis der er havvindmøller i det. Det gælder for eksempel det nye fuglebeskyttelsesområde, hvor der ligger havvindmølleparkerne Horns Rev 1, 2 og 3. En række arter bliver fortrængt af larm, lys eller aktivitet fra store områder omkring møllerne, mens andre arter bliver ofre for kollisioner, siger Egon Østergaard.
- Der er ingen grund til at forringe fuglebeskyttelsesområderne med havvindmølleparker. Der er rigelig plads til både rige fugleområder og vindmøller, siger han.
Kontakter
Egon ØstergaardDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkKnud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkOm Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Forkert signal at Danmark vil søge EU om lov til at fortsætte minkavl26.6.2025 15:52:27 CEST | Pressemeddelelse
DOF BirdLife glæder sig over, at EU har sat den nordamerikanske mink på listen over invasive arter, der skal udryddes fra Europas natur. Det betyder, at al minkavl fra 2027 bliver forbudt i EU. Men den danske regering vil ansøge EU om en særordning, så minkproduktionen kan fortsætte i Danmark som eneste land i Europa. Et rigtigt dårligt signal at sende på fuglenes og naturens vegne i en tid, hvor der skal værnes om den truede biodiversitet, mener DOF BirdLife.
Færre ynglende småfugle ender i Sankt Hans-bål, der er lavet kort før bålene tændes21.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man venter med at samle grene og kvas til Sankt Hans-bålet til få dage før afbrændingen, er man med til at redde fugleliv, påpeger DOF BirdLife. Bål, der etableres allerede om efteråret, og som er klar til midsommerfesten i mange måneder, udgør derimod dødsfælder for ynglende solsorte, gærdesmutter og andre småfugle, der bygger rede i kvasdynger.
Fuglekrise i agerlandet: Danmark er blevet lukket land for viben6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1950’erne ynglede skønsmæssigt omkring 150.000 par viber i det danske landbrugsland, der bestod af små marker med vekslende afgrøder. I dag er under 14.000 ynglepar tilbage. De fleste på afgræssede enge. Sprøjtegifte, gødskning, dræning og industriel stordrift har gjort det næsten umuligt for Danmarks viber at få unger på vingerne i landbrugslandet.
Vindenergi og vingesus: EU-kommissær Dan Jørgensen skal på fugletur9.4.2025 14:44:01 CEST | Pressemeddelelse
Bella Center Copenhagen er i denne uge scene for den årlige konference i organisationen WindEurope, der arbejder i vindenergiens tjeneste. DOF BirdLife og BirdLife Europe er fuglenes stemme på konferencen, og vil torsdag morgen gå i spidsen for en tur med vingesus over Kalvebod Fælled. Indbudte gæster vil have en chance for at opleve havørnen bare syv-otte kilometer fra centrum af København.
ØrneTV: Så er der en dunet unge i ørnereden7.4.2025 17:26:20 CEST | Pressemeddelelse
En ny generation har set dagens lys i havørnenes rede på Lolland, hvorfra DOF BirdLife døgnet rundt sender levende billeder i direkte ØrneTV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum